Menu
Log ind

Serie

Polemikken om neoliberalismen

Neoliberalisme som økonomisk paradigme har mistet sin forklaringskraft, udtalte forskeren Rune Møller Stahl for nylig i Information i forbindelse med sin ph.d.-afhandling. Men neoliberalisme er blot en betegnelse, som venstrefløjen bruger om alt det, den ikke bryder sig om, svarede Jonas Herby fra CEPOS. Siden har flere stemmer blandet sig i debatten, og der er opstået en veritabel polemik om neoliberalismen.

Polemikken om neoliberalismen
Kø til maduddeling i Essen i Tyskland. Den neoliberalistiske politik, som har domineret Europa, har medført, at antallet af fattige personer, uligheden og miljøbelastningen har været støt stigende gennem de sidste 40 år

Den neoliberale ideologis triumf er, at selvransagelsen udeblev trods talrige kriser

Siden den neoliberale økonomi vandt indpas i 1980’erne, har antallet af fattige personer, uligheden og miljøbelastningen været støt stigende. Samtidig har væksten i Europa været aftagende. Det interessante er, at de økonomiske lærebøger fortsat er de samme, og at selvrefleksionen udeblev

Økonomisk teori fører ikke til én bestemt ’nødvendighedens politik’

Finanskrisen har på en række områder flyttet den økonomiske forsknings fokus fra teori til empiri, mener postdoc i økonomi Jeppe Druedahl. Bedre data og nye computermodeller forbedrer økonomernes forståelse, men der er langtfra enighed om, hvad der er den rigtige økonomiske politik
Der er ingen tvivl om, at den folkelige opbakning til liberalisme – tidsånden om man vil – kan svinge over tid. Terrorangrebet 11. september og finanskrisen kan meget vel have svækket opbakningen, skriver CEPOS’ analysechef Otto-Brøns Petersen i dagens kronik.

Neoliberalismen er diffus, alligevel er kritikken ensidig

Neoliberalismen bruges i mindst en snes vidt forskellige betydninger. Derfor er det intellektuel dovenskab at tro, at man kan ramme dem alle ved blot at kritisere en enkelt betydning
Venstre og Liberal Alliance har ikke særligt krav på at kalde sig liberale, mener dagens kronikør. Her er det statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og udenrigsminister Anders Samuelsen (LA).

V og LA har ingen særlig adkomst til at kalde sig liberale

Samfundsforskerne burde i det mindste skelne mellem det at være liberal og det at være liberalist. Og så er neoliberalismen hverken ny eller liberal – den er knirkende gammelliberalistisk
Polemikken om neoliberalismen
Den østrigsk-britiske økonom Friedrich Hayek førte i 1938 an i brugen af neoliberalisme som en samlebetegnelse for en politisk-ideologisk bevægelse, som ønskede at formulere en nyliberalisme og arbejde aktivt for dens ideologiske og samfundsmæssige udbredelse.

Neoliberalismen eksisterer i den grad og kan forstås på tre forskellige måder

Neoliberalismen har konkrete historiske rødder, kan defineres ret præcist og har spillet en enorm rolle i de vestlige landes udvikling siden 1970’erne. Men den kan forstås fra mindst tre forskellige vinkler

Holder vi forkrampet fast i neoliberalismen? Vi bringer et overblik over debatten

Kan neoliberalismen bruges i dag, eller er den blot venstrefløjens stråmand? Debatten er blusset op igen – vi forsøger at skabe et overblik over positionerne
Regeringens seneste udspil om ungdomskriminalitet – ’Alle handlinger har konsekvenser’, der blev lanceret i oktober sidste år – er et tydeligt eksempel på, hvordan den neoliberale omstrukturering af staten betyder, at udsatte børn og unge og deres forældre bliver mødt med straf i stedet for sociale indsatser.

Den neoliberale stat er frisættende i toppen af det sociale hierarki og straffende i bunden

Neoliberalisme er en bredere omstrukturering af staten, der også indebærer, at statens sociale og straffende funktioner vokser sammen. Denne omlægning risikerer at fastholde samfundets mest udsatte borgere snarere end at hjælpe dem
Vismand Torben Tranæs.

Vismand Torben Tranæs: Økonomer råber højt og er uenige i deres anbefalinger, men de trækker på samme videnskabelige paradigme

Vismand og professor Torben Tranæs afviser, at vi befinder os i et økonomisk-teoretisk ingenmandsland ovenpå finanskrisen. Mainstreamøkonomer som ham selv lader sig først og fremmest påvirke af de økonomiske realiteter
Neoliberalisme er ikke blot en politisk besværgelse, men et ret klart defineret begreb i forskningslitteraturen. Det betegner den økonomisk-politiske konsensus om, at markedsliberale reformer er den eneste vej til vækst, og den har rødder i intellektuelle som Hayek og Friedman

Neoliberalisme betyder andet og mere end ’alt hvad der er ondt’

Neoliberalisme er ikke blot en politisk besværgelse, men et ret klart defineret begreb i forskningslitteraturen. Det betegner den økonomisk-politiske konsensus om, at markedsliberale reformer er den eneste vej til vækst, og den har rødder i intellektuelle som Hayek og Friedman
»Der, hvor neoliberalismen står stærkest, er ikke i forhold til den økonomiske styring af landet, men derimod på helt andre områder, såsom universitetsområder, sundhedsomnrådet og klimaområdet,« skriver Theresa Scavenius

Den neoliberale stat er ikke en minimalstat, men en stor oppustet administrativ sektor

Neoliberalismen er ikke en moderne version af den neoklassiske økonomiske teori, men derimod en statsteori, der handler om, hvilke instrumenter det politiske og administrative apparat skal styres efter

Sider

Mest læste

  1. Neoliberalisme betyder andet og mere end ’alt hvad der er ondt’
    Neoliberalisme er ikke blot en politisk besværgelse, men et ret klart defineret begreb i forskningslitteraturen. Det betegner den økonomisk-politiske konsensus om, at markedsliberale reformer er den eneste vej til vækst, og den har rødder i intellektuelle som Hayek og Friedman
  2. Neoliberalismen er ’dead man walking’. Alligevel holder vi fast i den
    Den økonomiske tænkning befinder sig i et ingenmandsland, men særligt i Danmark holder de økonomiske eliter ihærdigt fast i et neoliberalt paradigme. Det siger den politiske økonom Rune Møller Stahl, der netop har indleveret sin ph.d.-afhandling
  3. Alt, hvad der er ondt, kalder venstrefløjen for neoliberalt
    New public management, der er designet til at beskytte velfærdsstaten. Stråmænd, der vil stjæle til den rigeste procent. Og liberale, der bare vil have deres frihed. På venstrefløjen kaldes alt, hvad der anses for at være ondt, neoliberalt
  4. Neoliberalismen eksisterer i den grad og kan forstås på tre forskellige måder
    Neoliberalismen har konkrete historiske rødder, kan defineres ret præcist og har spillet en enorm rolle i de vestlige landes udvikling siden 1970’erne. Men den kan forstås fra mindst tre forskellige vinkler
  5. Den neoliberale stat er frisættende i toppen af det sociale hierarki og straffende i bunden
    Neoliberalisme er en bredere omstrukturering af staten, der også indebærer, at statens sociale og straffende funktioner vokser sammen. Denne omlægning risikerer at fastholde samfundets mest udsatte borgere snarere end at hjælpe dem
  6. Neoliberalismen er diffus, alligevel er kritikken ensidig
    Neoliberalismen bruges i mindst en snes vidt forskellige betydninger. Derfor er det intellektuel dovenskab at tro, at man kan ramme dem alle ved blot at kritisere en enkelt betydning
  7. Den neoliberale stat er ikke en minimalstat, men en stor oppustet administrativ sektor
    Neoliberalismen er ikke en moderne version af den neoklassiske økonomiske teori, men derimod en statsteori, der handler om, hvilke instrumenter det politiske og administrative apparat skal styres efter
  8. Den neoliberale ideologis triumf er, at selvransagelsen udeblev trods talrige kriser
    Siden den neoliberale økonomi vandt indpas i 1980’erne, har antallet af fattige personer, uligheden og miljøbelastningen været støt stigende. Samtidig har væksten i Europa været aftagende. Det interessante er, at de økonomiske lærebøger fortsat er de samme, og at selvrefleksionen udeblev