Serie

Præsidentvalg 2020 – kampen om USA

Én ting er republikanerne og demokraterne enige om. Præsidentvalget 2020 handler om to radikalt forskellige opfattelser af Amerika.

Og valget vindes af dem, der kan gøre deres vælgere så bange for enten trumpismen eller den radikale venstrefløj, at de stemmer den 3. november. Biden fører i målingerne, men Trump er blevet undervurderet før. Spørgsmålet er, om han kan overraske igen.

Men præsidentvalget er ikke kun meningsmålinger og kapløb om magten. Følg vores valgdækning her.

Artikler
Nyhed
6. januar 2021

Republikanerne skal vælge mellem Donald Trump og USA’s forfatning

Indtil for nylig holdt Trump de republikanske lovgivere i en skruestik. Det er ikke længere tilfældet. Jo mere ekstreme hans grundløse påstande om valgfusk bliver, desto flere republikanere undsiger den afgående præsidenten. Resultatet er et dybt splittet parti
Et medlem af den højreradikale militsgruppe Proud Boys i sammenstød med en venstreorienteret i Washington efter præsidentvalget. Onsdag er der planlagt massedemonstration foran Kongressen, som Trump bakker fuldt ud op om, og som han i et tweet har sagt, han vil deltage i. Blandt deltagerne er Proud Boys.
Feature
28. november 2020

»Fra nu af må alle kysse ringen«: Trump tabte valget, men fuldendte den ’fjendtlige overtagelse’ af partiet

I 2016 talte ledende republikanere åbent om Donald Trump som en plage, der skulle bekæmpes med alle midler. I dag står han som partiets uanfægtede leder, som ingen vover at sige imod. Hvordan gik det til?
Torsdag sagde Trump, at han nok ska forlade Det Hvide Hus til januar, hivs Biden får flest valgmænd. Men under de seneste ugers maniske udfald om valgsvindel, har stort set ingen valgmænd sagt ham i mod.
Feature
18. november 2020

Georgias kvinder kan afgøre Amerikas skæbne

For første gang siden 1996 har Georgia valgt en demokratisk præsident, og til januar vil sydstaten afgøre magtfordelingen i det amerikanske senat. En historisk kamp – som delstatens kvinder og minoriteter har afgørende betydning for. Information har mødt nogle af dem
Det traditionel meget konservative Gerogia har for første gang side 1996 valgt en demokratisk præsident: »Der er sket en forandring i folks tankegang og måde at betragte magt og indflydelse på. I lang tid troede folk ikke, at de kunne være med til at skabe forandring, men med Obama opdagede de, at det var muligt,« siger Dana Lemon.
Kommentar
17. november 2020

Det skal undersøges til bunds, om Trump har handlet kriminelt

Efter fire år med nedbrydelse af politiske normer kan USA ikke bare lade, som om Trumps styre var en tilfældig vildfarelse. USA bør nedsætte undersøgelseskommissioner, der giver overblik over Trumps potentielle forbrydelser – både som erhvervsmand og præsident, skriver den tyske professor Jan-Werner Müller i denne kommentar
Amerikanerne må forholde sig til både de kriminelle gerninger, Trump kan have begået, før han blev præsident, de kriminelle gerninger, han og hans kumpaner kan have begået, mens han var præsident, og til de strukturelle svagheder i det amerikanske politiske system, som hans grænseoverskridende adfærd har synliggjort, skriver Jan-Werner Müller i denne kommentar.
Essay
14. november 2020

Derfor tabte Donald Trump

Havde Trump regeret USA efter det program, han stillede op på i 2016 – som økonomisk populist – var han sandsynligvis blevet genvalgt. Præsidenten tabte ikke valget, fordi han ændrede Det Republikanske Parti for meget. Han tabte, fordi han ændrede det for lidt
En Trump-støtte holder på formerne en af de sidste dage inden valget i Houston, Texas. Når Trump endte med at tabe så mange arbejderklassevælgere, skyldes det formentligt, at han ikke frigjorde sig fra den republikanske ortodoksi på det økonomiske område.
Analyse
13. november 2020

Trump kan ikke kuppe sig til præsidentposten – men kan ’kuppe’ Det Republikanske Parti

Den amerikanske forfatning og lovgivning har nogle smuthuller, som giver Donald Trump og republikanerne et spinkelt håb om at forblive ved magten, til trods for at demokraternes Joe Biden er blevet erklæret sejrherre i præsidentvalget
Donald Trump har flere gange insisteret på, at han har vundet valget og derfor kan forblive præsident. Det har skabt udbredt bekymring blandt demokrater og i medierne for, at han på et eller andet tidspunkt vil gøre noget overilet.

Klima

Den største udfordring i menneskets historie udfoldet, afdækket og perspektiveret hver dag

Politik

Kloge og nysgerrige analyser, nyheder og overblik fra dansk og international politik

Med alle midler

Læs og lyt til vores artikler, deltag i arrangementer og workshops, og få rabatter på vores bøger

Kritik

Få et intellektuelt blik på kunsten, på poppen, på økonomien og på verdensordenen

Dybdegående

Forstå verden mens den sker. Med klare analyser, afslørende journalistik og interviews, der tager sig tid

Prøv et abonnement

Den første måned er gratis

Leder
12. november 2020

Bidens valg af Kamala Harris var en genistreg. Sorte kvinder trak ham over målstregen

USA’s kommende vicepræsident sætter to rekorder: Kamala Harris er kvinde, og hun er af afrikansk og sydasiatisk afstamning. Hun forventes at ville beskæftige sig med minoriteters situation, men det ville være klogt af en 78-årig Biden at tildele hende andre porteføljer
Der er god grund til at antage, at Kamala Harris som den første kvindelige og sorte vicepræsident vil få en ekstraordinær indflydelse på Biden-regeringens håndtering af USA’s raceproblemer. 
Nyhed
11. november 2020

Trump mener, at valget er blevet stjålet fra ham. Det samme sagde Hillary Clinton i 2016

Det har vakt debat, at Donald Trump endnu ikke har erklæret sig som taber af præsidentvalget. Men republikanere og konservative debattører mener ikke, at præsidenten underminerer demokratiet. Demokraterne og Hillary Clinton påstod nemlig også, at der var tale om valgsvindel ved valget i 2016. USA-ekspert peger dog på væsentlige forskelle
En groggy Hillary Clinton erkender sit valgnederlag i november 2016 – og selvom Clinton-kampagnen efter valget talte om »det stjålne valg«, ligesom Trump og hans kampagne gør nu, er der markante forskelle på dengang og nu, mener lektor og USA-ekspert Niels Bjerre Poulsen:  Clinton lykønskede relativt hurtigt Trump med sejren, og demokraterne anfægtede ikke valgprocessen på samme vis.
Baggrund
11. november 2020

Trump har 69 dage tilbage i Det Hvide Hus. Hvad kan han stadig nå at gøre?

Det er ikke slut endnu. Demokraterne danser måske på gaden i Amerika, men Trump er stadig præsident. Vi giver et overblik over, hvad han kan bruge magten til, mens han endnu sidder på posten
»Trumps embedsperiode har ikke været normal, og det er nemt at forestille sig, at overgangsperioden heller ikke bliver det,« siger Terry Moe, der er professor i politologi ved Stanford University, til Newsweek. Han frygter konkret, at Trump vil nægte Bidens hold adgang til oplysninger, som er nødvendige for, at de kan forberede sig, sådan som der ellers er tradition for.
Klumme
11. november 2020

Trump udfordrer det grundlæggende princip om, at demokrati er magtkamp uden vold

Når Trump nægter at acceptere valgresultatet, er det ikke bare typisk Trump, der nægter at anerkende andre realiteter end sine egne. Det erindrer os om et afgørende princip for demokratiet: at det er uddrivelsen af vold fra det politiske, skriver idéhistoriker Mikkel Thorup i denne klumme
Donald Trumps uvillighed mod at fordømme politisk vold direkte eller indirekte udøvet i hans navn  var klare introduktioner af voldelighed i den demokratiske proces.

Sider

Baggrund
5. september 2020

Information anbefaler: Ti veje til at forstå, hvad der er på spil i den amerikanske valgkamp

Hvem fra begge sider af det politiske spektrum skal man læse og høre for at blive klogere på det amerikanske valg – hvis ikke man har nok i Information? Avisens største USA-nørder anbefaler her deres foretrukne twitterprofiler, hjemmesider, podcasts og bøger
Hvem fra begge sider af det politiske spektrum skal man læse og høre for at blive klogere på det amerikanske valg – hvis ikke man har nok i Information? Avisens største USA-nørder anbefaler her deres foretrukne twitterprofiler, hjemmesider, podcasts og bøger
Præsidentvalg 2020
5. september 2020

Der er 538 valgmænd i USA: Sådan fungerer det amerikanske valgsystem

På valgdagen den 3. november 2020 skal amerikanerne vælge deres præsident. Men i Trumps USA er intet som bekendt, som det plejer. Ikke en gang et valgresultat på dagen kan man længere tage for givet. Derfor er det en god idé allerede nu at sætte sig ind i, hvordan valgsystemet fungerer, så man kan følge slagets gang. Information giver her et overblik over valgsystem og valgproces
På valgdagen den 3. november 2020 skal amerikanerne vælge deres præsident. Men i Trumps USA er intet som bekendt, som det plejer. Ikke en gang et valgresultat på dagen kan man længere tage for givet. Derfor er det en god idé allerede nu at sætte sig ind i, hvordan valgsystemet fungerer, så man kan følge slagets gang. Information giver her et overblik over valgsystem og valgproces
Feature
5. september 2020

I USA er mange vælgere vandret ud på fløjene. Det er både Trump og demokraternes skyld

Den ukonventionelle præsident Trump får vælgere til at søge længere mod yderfløjene. Mød midtervælgeren, der søger ly hos Trump i jagt på lov og orden og venstrefløjskvinden, der i vrede mod demokraternes mangel på radikale fremtidsplaner nægter at stemme på Biden
Jesse Lee Jones med sin Pontiac Firebird i garagen. Ifølge ham er det kun Trump, der kæmper for landet.
Feature
5. september 2020

Har Trump tænkt sig at anerkende et nederlag? Valgets troværdighed er et åbent spørgsmål

I en tale på valgnatten den 3. november gjorde Donald Trump det, mange frygtede: Han udråbte sig selv som valgets vinder, inden alle stemmer var talt op, og anklagede i samme åndedrag sine modstandere for valgfusk. Op til valget talte vi med en række eksperter om risikoen for, at netop dette ville ske
Støtter af præsident Donald Trump i Wittman Airport i Wisconsin.
Leder
5. september 2020

Det amerikanske valg bliver måske det vigtigste klimavalg nogensinde

Vi kan ved valget til november få fire år mere med Donald Trump, som vil holde USA ude af Parisaftalen og gøre kampen mod klimaforandringer meget vanskelig. Eller vi kan få den meget gamle Joe Biden, som med flertal i begge kamre vil kunne blive den grønne omstillings globale leder
»Det vil således (hvis Biden vinder præsidentvalget, red.) ikke være Joe Bidens personlige præstation, men den globale, politiske, kulturelle og økonomiske situation, som vil kunne gøre den meget gamle mand til den grønne omstillings globale leder.« skriver Rune Lykkeberg i denne leder.
Klumme
5. september 2020

Trump har ret: Joe Biden er en trojansk hest for venstrefløjen. Og heldigvis for det

Joe Biden går til valg på det mest progressive og solidariske program i et halvt århundrede. Alligevel fører demokraterne valgkamp, som de gjorde i 2016: Som om alt bliver godt igen i USA, hvis bare Trump forsvinder, skriver chefredaktør Rune Lykkeberg i dette debatindlæg
»Demokraternes partikonvent var en parade af popstjerner som Billie Eilish, Jennifer Hudson og John Legend, som var iscenesat af dygtige folk fra Hollywood,« skriver Rune Lykkeberg i denne leder.
Kommentar
8. september 2020

De siger, at Trump ikke har en strategi. De tager fejl

Flere politiske kommentatorer har påpeget, at Donald Trump ikke har nogen politik. Men det betyder ikke, at han ikke har nogen opskrift på, hvordan han vil genvinde præsidentposten. Det har han – og den fungerer som ren magi
I Atlanta, Georgia, kører en flagdekoreret bil med i en kortege rundt om byen
Baggrund
9. september 2020

Trump satser massivt på dør til dør-kampagne og aggressive facebookannoncer

Trumpkampagne har ifølge eget udsagn 1,4 millioner frivillige, der arbejder for genvalg af præsidenten, og Trump er langt mere effektiv på de sociale medier end demokraternes Joe Biden. Spørgsmålet er, om Trump vil lykkedes endnu en gang med at få de såkaldte ’non-voters’ op af stolen og stemme
Trumpkampagne har ifølge eget udsagn 1,4 millioner frivillige, der arbejder for genvalg af præsidenten, og Trump er langt mere effektiv på de sociale medier end demokraternes Joe Biden. Spørgsmålet er, om Trump vil lykkedes endnu en gang med at få de såkaldte ’non-voters’ op af stolen og stemme
Nyhed
11. september 2020

Watergate-journalist sender Trump på nedtur. Præsidenten indrømmer svigt i coronakrise

Den amerikanske præsident havde håbet, at valgkampen dette efterår ville handle om Bidens »ekstreme« økonomiske politik. I stedet kan afsløringen i en ny bog af Trumps nedtoning af coronavirussen i februar gøre hans håndtering af pandemien til et hovedtema
»Trump syntes aldrig indstillet på at mobilisere hele forbundsregeringsapparatet og blev ved med at skubbe problemerne over på delstaterne,« siger Watergate-journalisten Bob Woodward, der er forfatter til bogen ’Rage’, der afslører, at præsident Trump bevidst nedtonede farerne ved COVID-19-pandemien over for den amerikanske befolkning.
Feature
12. september 2020

Kandidaten, der ikke ville ændre noget, kan blive den store klimapræsident i USA’s historie

Lincoln, Roosevelt, Johnson, Biden? Under primærvalget lovede Biden, at intet ville ændre sig ’fundamentalt’. Siden da har verden roteret hurtigere end sædvanligt, den moderate kandidat går til valg på en historisk ambitiøs klimaplan, og det er ikke utænkeligt, at han bliver den næste i rækken af USA’s samfundsarkitekter: klimapræsidenten
Joe Bidens valgkampagne er et klimapolitisk nybrud. Han har nemlig afvist at tage imod donationer fra fossile energiselskaber. Den positive udlægning af den beslutning er, at Biden har truffet et ideologisk valg. En mere kynisk betragtning er, at Biden har sagt nej til de sorte penge, fordi han kunne.

Sider

  • Præsidentvalg 2020
    5. september 2020

    Der er 538 valgmænd i USA: Sådan fungerer det amerikanske valgsystem

    På valgdagen den 3. november 2020 skal amerikanerne vælge deres præsident. Men i Trumps USA er intet som bekendt, som det plejer. Ikke en gang et valgresultat på dagen kan man længere tage for givet. Derfor er det en god idé allerede nu at sætte sig ind i, hvordan valgsystemet fungerer, så man kan følge slagets gang. Information giver her et overblik over valgsystem og valgproces
    På valgdagen den 3. november 2020 skal amerikanerne vælge deres præsident. Men i Trumps USA er intet som bekendt, som det plejer. Ikke en gang et valgresultat på dagen kan man længere tage for givet. Derfor er det en god idé allerede nu at sætte sig ind i, hvordan valgsystemet fungerer, så man kan følge slagets gang. Information giver her et overblik over valgsystem og valgproces
  • Interview
    31. oktober 2020

    Et skævt valgsystem sikrede Trump sejren i 2016 – og kan gøre det igen

    USA’s valgsystem er udemokratisk, kompliceret og bør reformeres. Det mener professor, historiker og ekspert i det amerikanske valgmandskollegium Alex Keyssar, som har skrevet en bog om det omdiskuterede system og forsøgene på at ændre det
    Se hele grafikken om valgmandskollegiet længere nede på siden.
  • Feature
    24. oktober 2020

    I 1965 marcherede Dianne Harris i Selma, Alabama, for retten til at stemme. Hun kæmper stadig

    Gennem store ofre lykkedes det i 1960’erne modige aktivister at ændre USA, så Sydens sorte endelig kunne stemme. Men i dag er stemmeretten fortsat en kampplads, og rettighederne er under pres. Vi tog til Selma, Alabama, for at forstå, hvordan det hænger sammen
    Den 7. marts 1965 indledte borgerretsbevægelsen en march fra Selma til Montgomery i Alabama. Spidsen af marchen har netop krydset Edmund Pettus Bridge på vej ud af byen, da den bliver angrebet.
  • Essay
    14. november 2020

    Derfor tabte Donald Trump

    Havde Trump regeret USA efter det program, han stillede op på i 2016 – som økonomisk populist – var han sandsynligvis blevet genvalgt. Præsidenten tabte ikke valget, fordi han ændrede Det Republikanske Parti for meget. Han tabte, fordi han ændrede det for lidt
    En Trump-støtte holder på formerne en af de sidste dage inden valget i Houston, Texas. Når Trump endte med at tabe så mange arbejderklassevælgere, skyldes det formentligt, at han ikke frigjorde sig fra den republikanske ortodoksi på det økonomiske område.
  • Baggrund
    2. oktober 2020

    Hvem er den højreradikale gruppe Proud Boys, som Trump nu siger, han ikke kender?

    Den højreradikale gruppering, som præsident Donald Trump i tv-debatten tirsdag bad om at ’holde sig klar’, er berygtet for sin forkærlighed for skydevåben og gadeslagsmål med venstrefløjsaktivister. Siden har Trump præciseret sine udtalelser, men gruppen har allerede fejret, at den har fået præsidentens opmærksomhed
    For at opnå medlemskab af Proud Boys skal man aflægge ed: »Jeg er stolt af at være en vestlig chauvinist, og jeg nægter at undskylde for at have skabt den moderne verden.« Man skal også gennemgå voldelige optagelsesprøver.
  • Anmeldelse
    31. oktober 2020

    USA-kendere anbefaler: Fire bøger, der kan hjælpe dig til at forstå USA

    Det amerikanske samfund er trods ligheder med Europa grundlagt på en historie, på traditioner og på en samfundsforståelse, som er helt anderledes. Fire bøger giver et indblik
    På den sociale bund i USA er ét lavtlønsjob ikke nok – man har brug for mindst to, hvis man vil bo indendørs og kunne forsørge sin familie.
  • Klumme
    11. november 2020

    Trump udfordrer det grundlæggende princip om, at demokrati er magtkamp uden vold

    Når Trump nægter at acceptere valgresultatet, er det ikke bare typisk Trump, der nægter at anerkende andre realiteter end sine egne. Det erindrer os om et afgørende princip for demokratiet: at det er uddrivelsen af vold fra det politiske, skriver idéhistoriker Mikkel Thorup i denne klumme
    Donald Trumps uvillighed mod at fordømme politisk vold direkte eller indirekte udøvet i hans navn  var klare introduktioner af voldelighed i den demokratiske proces.
  • Feature

    I Ridglea Hills hader republikanere og demokraterne ikke hinanden. De er nemlig naboer

    USA er en kæmpestor sorteringsmaskine, der deler befolkningen op efter indtægt, uddannelse og værdier – og det hele kan ses geografisk som skarpe politiske skillelinjer mellem land og by og en nærmest uoverskuelig splittelse. Vi er taget til forstadsland, hvor forskelligheder bor side om side i et håb om at blive bare lidt beroligede
    USA er en kæmpestor sorteringsmaskine, der deler befolkningen op efter indtægt, uddannelse og værdier – og det hele kan ses geografisk som skarpe politiske skillelinjer mellem land og by og en nærmest uoverskuelig splittelse. Vi er taget til forstadsland, hvor forskelligheder bor side om side i et håb om at blive bare lidt beroligede