Serie

Præsidentvalg 2020 – kampen om USA

Én ting er republikanerne og demokraterne enige om. Præsidentvalget 2020 handler om to radikalt forskellige opfattelser af Amerika.

Og valget vindes af dem, der kan gøre deres vælgere så bange for enten trumpismen eller den radikale venstrefløj, at de stemmer den 3. november. Biden fører i målingerne, men Trump er blevet undervurderet før. Spørgsmålet er, om han kan overraske igen.

Men præsidentvalget er ikke kun meningsmålinger og kapløb om magten. Følg vores valgdækning her.

Republikanerne skal vælge mellem Donald Trump og USA’s forfatning

Indtil for nylig holdt Trump de republikanske lovgivere i en skruestik. Det er ikke længere tilfældet. Jo mere ekstreme hans grundløse påstande om valgfusk bliver, desto flere republikanere undsiger den afgående præsidenten. Resultatet er et dybt splittet parti

»Fra nu af må alle kysse ringen«: Trump tabte valget, men fuldendte den ’fjendtlige overtagelse’ af partiet

I 2016 talte ledende republikanere åbent om Donald Trump som en plage, der skulle bekæmpes med alle midler. I dag står han som partiets uanfægtede leder, som ingen vover at sige imod. Hvordan gik det til?

Georgias kvinder kan afgøre Amerikas skæbne

For første gang siden 1996 har Georgia valgt en demokratisk præsident, og til januar vil sydstaten afgøre magtfordelingen i det amerikanske senat. En historisk kamp – som delstatens kvinder og minoriteter har afgørende betydning for. Information har mødt nogle af dem

Det skal undersøges til bunds, om Trump har handlet kriminelt

Efter fire år med nedbrydelse af politiske normer kan USA ikke bare lade, som om Trumps styre var en tilfældig vildfarelse. USA bør nedsætte undersøgelseskommissioner, der giver overblik over Trumps potentielle forbrydelser – både som erhvervsmand og præsident, skriver den tyske professor Jan-Werner Müller i denne kommentar

Derfor tabte Donald Trump

Havde Trump regeret USA efter det program, han stillede op på i 2016 – som økonomisk populist – var han sandsynligvis blevet genvalgt. Præsidenten tabte ikke valget, fordi han ændrede Det Republikanske Parti for meget. Han tabte, fordi han ændrede det for lidt

Trump kan ikke kuppe sig til præsidentposten – men kan ’kuppe’ Det Republikanske Parti

Den amerikanske forfatning og lovgivning har nogle smuthuller, som giver Donald Trump og republikanerne et spinkelt håb om at forblive ved magten, til trods for at demokraternes Joe Biden er blevet erklæret sejrherre i præsidentvalget

Bidens valg af Kamala Harris var en genistreg. Sorte kvinder trak ham over målstregen

USA’s kommende vicepræsident sætter to rekorder: Kamala Harris er kvinde, og hun er af afrikansk og sydasiatisk afstamning. Hun forventes at ville beskæftige sig med minoriteters situation, men det ville være klogt af en 78-årig Biden at tildele hende andre porteføljer

Trump mener, at valget er blevet stjålet fra ham. Det samme sagde Hillary Clinton i 2016

Det har vakt debat, at Donald Trump endnu ikke har erklæret sig som taber af præsidentvalget. Men republikanere og konservative debattører mener ikke, at præsidenten underminerer demokratiet. Demokraterne og Hillary Clinton påstod nemlig også, at der var tale om valgsvindel ved valget i 2016. USA-ekspert peger dog på væsentlige forskelle

Trump har 69 dage tilbage i Det Hvide Hus. Hvad kan han stadig nå at gøre?

Det er ikke slut endnu. Demokraterne danser måske på gaden i Amerika, men Trump er stadig præsident. Vi giver et overblik over, hvad han kan bruge magten til, mens han endnu sidder på posten

Trump udfordrer det grundlæggende princip om, at demokrati er magtkamp uden vold

Når Trump nægter at acceptere valgresultatet, er det ikke bare typisk Trump, der nægter at anerkende andre realiteter end sine egne. Det erindrer os om et afgørende princip for demokratiet: at det er uddrivelsen af vold fra det politiske, skriver idéhistoriker Mikkel Thorup i denne klumme

Sider

Mest læste

  1. Den højreradikale gruppering, som præsident Donald Trump i tv-debatten tirsdag bad om at ’holde sig klar’, er berygtet for sin forkærlighed for skydevåben og gadeslagsmål med venstrefløjsaktivister. Siden har Trump præciseret sine udtalelser, men gruppen har allerede fejret, at den har fået præsidentens opmærksomhed
  2. Den fossile energiindustri i USA indledt sin egen afvikling. Det er en proces, der ikke kan standses, om end den endnu går alt, alt for langsomt
  3. Som præsident planlægger Joe Biden straks at trække i arbejdstøjet og integrere elementer i sin ambitiøse klimaplan i en corona- og stimuluspakke. Trumps klimafjendtlige dekreter skal væk. Hvor langt han når, afhænger af hvilket parti der kontrollerer Senatet
  4. På valgdagen den 3. november 2020 skal amerikanerne vælge deres præsident. Men i Trumps USA er intet som bekendt, som det plejer. Ikke en gang et valgresultat på dagen kan man længere tage for givet. Derfor er det en god idé allerede nu at sætte sig ind i, hvordan valgsystemet fungerer, så man kan følge slagets gang. Information giver her et overblik over valgsystem og valgproces
  5. Hvis han bliver USA’s 46. præsident, vil Joe Biden have hænderne fulde med at bringe USA sikkert ud af pandemien og genoprette de økonomiske skader. Udenrigspolitik vil få en birolle, mener en række eksperter. Hans første opgave bliver at forbedre USA’s forhold til sine allierede
  6. Skæv underskrift, forkert prik og fire andre ting, der kan gå galt, når millioner af amerikanere brevstemmer
  7. Det er en vidunderlig begivenhed, at Donald Trump ikke blev genvalgt som USA’s præsident. Men det er stadig et chok, at hans politiske fortælling er så stærk og opbakningen så stor i USA. Et afgørende slag er vundet, men kampen er slet ikke forbi
  8. I serien ’Langsomme samtaler om USA’ interviewer chefredaktør Rune Lykkeberg den franske samfundsforsker Pierre Rosanvallon om demokratiets historie, populisme og Donald Trump. Lyt med her eller i din foretrukne podcastafspiller