Menu
Log ind

Serie

Quentin Tarantinos forførende verden

Den 15. august er der dansk premiere på Quentin Tarantinos niende og efter alt at dømme næstsidste spillefilm, Once Upon a Time … in Hollywood. Han er en af de seneste 25 års mest originale filminstruktører, som har skabt et nyt filmsprog, hvor han filtrerer, bearbejder, dekonstruerer og genskaber de genrer og den filmhistorie, som han selv er vokset op med og formet af. I de kommende dage skriver vi om de otte film, Tarantino selv har instrueret. Vi forsøger at indkredse, hvad det er, der gør Tarantino og hans film så specielle.

Essay
Quentin Tarantinos film om filmindustrien, ’Once Upon a Time … in Hollywood’, er ikke sentimental, den er nostalgisk. Og langt mere tankevækkende, end man umiddelbart skulle tro. Med sin æstetiske suverænitet kommer den ud med et forbløffende brag på den anden side af historien

Rune Lykkeberg: ’Once Upon a Time … in Hollywood’ skaber nye verdener ud af det, vi troede, vi kendte

Quentin Tarantinos film om filmindustrien, ’Once Upon a Time … in Hollywood’, er ikke sentimental, den er nostalgisk. Og langt mere tankevækkende, end man umiddelbart skulle tro. Med sin æstetiske suverænitet kommer den ud med et forbløffende brag på den anden side af historien
Major Marquis Warren (Samuel L. Jackson) er i ’The Hateful Eight’ sneet inde i en hytte sammen med syv andre. Som en art Poirot dissekerer Warren de enkelte personer og deres involvering i det mystiske, der er foregået op til, at de er havnet i hytten.

Præmissen for ’The Hateful Eight’ er ren Agatha Christie – men slutningen er ren Tarantino

Dusørjægeren major Warren bruger ligesom Hercule Poirot sine små grå til at løse et mysterium i Quentin Tarantinos westernkammerspil ’The Hateful Eight’
Tarantinos forførende verden
Quentin Tarantinos syvende film, ’Django Unchained’, er den ultimative hævnfantasi om en sort slave, der får skovlen under de hvide herremænd

’Django Unchained’ er en besk kritik af vores afslappede forhold til den vold, der gør ondt

Quentin Tarantinos syvende film, ’Django Unchained’, er den ultimative hævnfantasi om en sort slave, der får skovlen under de hvide herremænd
Tarantinos forførende verden
Hitler og nazitoppen brænder ihjel i en parisisk biograf i Quentin Tarantinos sjette film, ’Inglourious Basterds’, som frækt insisterer på at skrive sin helt egen verdenshistorie

’Inglourious Basterds’ er en jødisk hævnfantasi, hvor filmkunsten redder verden

Hitler og nazitoppen brænder ihjel i en parisisk biograf i Quentin Tarantinos sjette film, ’Inglourious Basterds’, som frækt insisterer på at skrive sin helt egen verdenshistorie
Alle biljagter og actionscener i ’Death Proof’, hvor Kurt Russell spiller Stuntman Mike, er lavet med rigtige biler og mennesker – ikke noget snyd der.

’Death Proof’ er Tarantinos mest underkendte film – og det er lidt synd

Quentin Tarantinos forsøg på at lave en vaskeægte ’grindhouse’-film, ’Death Proof’, fangede hverken publikum eller kritikerne, men det er nu stadig en veloplagt og underholdende film, der kan ses som en slags forstudie til hans nye værk, ’Once Upon a Time … in Hollywood’
Tarantinos forførende verden
Uma Thurmans Beatrix er meget mere Dræber i ’Kill Bill Vol. I+II’ end hun er nogens varme hustru. Men først og fremmest, må vi forstå, er hun Moder. Eller hvad?

Kill Bill er heltindens kritik af vores forestillinger om kvinden

Tarantinos helte og skurke, ikke mindst de ultracool, ordknappe og hypervoldelige heltinder, bebor ikke denne verden, men en filmverden. Og i den virtuose actionhævnkomedie ’Kill Bill Vol. I + II’ spiller Uma Thurman exploitation-genrens drøm, men hun giver også fem fuckfingre til mentor Bills fiktion om hende
Pam Grier var i 1970’erne en af blaxploitationtidens største stjerner. I Tarantinos tredje film ’Jackie Brown’ spiller hun en stewardesse, der supplerer sin usle indkomst med pengesmugleri

Jackie Brown er en af de mest facetterede og spændende kvindefigurer i Tarantinos univers

Quentin Tarantinos tredje film, ’Jackie Brown’, er et modent portræt af en midaldrende kvinde, der forsøger at skabe sig et bedre liv – og en velformet, musikalsk hyldest til 1970’ernes kulørte blaxploitationfilm
Hitman-kollegerne Vincent Vega (John Travolta) og Jules Winnfield (Samuel L. Jackson) er nogle af hovedkarakterne i ’Pulp Fiction’ (1994). De small talker om hashbarer i Amsterdam, burgerkultur i Europa, tv-piloter og fodmassage versus kusseslikning, og dermed bliver de en del af Tarentinos chok-bølgende, reference-rundtossede, auteur-deliriske shit, skriver Informations anmelder.

’Pulp Fiction’ rev kronologien itu og skabte noget nyt og euforisk

Under alle de stilistisk superlabre, sygt funky og auteur-deliriske greb er der en traditionel morale i Tarantinos anden film, ’Pulp Fiction’. Men den fortælles med så utraditionel en fortællestruktur, at man bliver helt ved siden af sig selv af filmisk fornøjelse
Rune Lykkeberg
Mændene i Reservoir Dogs er klædt i hvide skjorter, sorte jakker, og de bærer smalle slips. Som ikoner fra 1950’erne. Men deres samtaler viser hele tiden, at de også er meget mere end det.

»’Like a Virgin’ handler om en pige, som er vild med en fyr med en stor pik«

Quentin Tarantinos første film, ’Reservoir Dogs’, fra 1992 viser, hvordan man kan bruge replikker til at opbygge verden og dialoger til at knytte den gamle verden til en ny virkelighed

Mest læste

  1. ’Django Unchained’ er en besk kritik af vores afslappede forhold til den vold, der gør ondt
    Quentin Tarantinos syvende film, ’Django Unchained’, er den ultimative hævnfantasi om en sort slave, der får skovlen under de hvide herremænd
  2. ’Death Proof’ er Tarantinos mest underkendte film – og det er lidt synd
    Quentin Tarantinos forsøg på at lave en vaskeægte ’grindhouse’-film, ’Death Proof’, fangede hverken publikum eller kritikerne, men det er nu stadig en veloplagt og underholdende film, der kan ses som en slags forstudie til hans nye værk, ’Once Upon a Time … in Hollywood’
  3. ’Pulp Fiction’ rev kronologien itu og skabte noget nyt og euforisk
    Under alle de stilistisk superlabre, sygt funky og auteur-deliriske greb er der en traditionel morale i Tarantinos anden film, ’Pulp Fiction’. Men den fortælles med så utraditionel en fortællestruktur, at man bliver helt ved siden af sig selv af filmisk fornøjelse
  4. ’Inglourious Basterds’ er en jødisk hævnfantasi, hvor filmkunsten redder verden
    Hitler og nazitoppen brænder ihjel i en parisisk biograf i Quentin Tarantinos sjette film, ’Inglourious Basterds’, som frækt insisterer på at skrive sin helt egen verdenshistorie
  5. Kill Bill er heltindens kritik af vores forestillinger om kvinden
    Tarantinos helte og skurke, ikke mindst de ultracool, ordknappe og hypervoldelige heltinder, bebor ikke denne verden, men en filmverden. Og i den virtuose actionhævnkomedie ’Kill Bill Vol. I + II’ spiller Uma Thurman exploitation-genrens drøm, men hun giver også fem fuckfingre til mentor Bills fiktion om hende
  6. Rune Lykkeberg: ’Once Upon a Time … in Hollywood’ skaber nye verdener ud af det, vi troede, vi kendte
    Quentin Tarantinos film om filmindustrien, ’Once Upon a Time … in Hollywood’, er ikke sentimental, den er nostalgisk. Og langt mere tankevækkende, end man umiddelbart skulle tro. Med sin æstetiske suverænitet kommer den ud med et forbløffende brag på den anden side af historien
  7. Jackie Brown er en af de mest facetterede og spændende kvindefigurer i Tarantinos univers
    Quentin Tarantinos tredje film, ’Jackie Brown’, er et modent portræt af en midaldrende kvinde, der forsøger at skabe sig et bedre liv – og en velformet, musikalsk hyldest til 1970’ernes kulørte blaxploitationfilm
  8. Præmissen for ’The Hateful Eight’ er ren Agatha Christie – men slutningen er ren Tarantino
    Dusørjægeren major Warren bruger ligesom Hercule Poirot sine små grå til at løse et mysterium i Quentin Tarantinos westernkammerspil ’The Hateful Eight’