Serie

Det skønne Rusland

Information tilbyder i den kommende tid den definitive indføring i russisk kultur. Vi præsenterer hver uge de vigtigste komponister, filminstruktører, digtere, romanforfattere, videnskabsfolk, skakspillere og scenekunstnere fra landets rige historie og med et kig på i dag.

Hvor skønt ser det skønne Rusland ud i dag?

Gennem den seneste måned har vi givet plads til den store og skønne russiske kulturhistorie i vores serie ’Det skønne Rusland’. Og som afslutning på vores kanon udlægger vi nu den kultur, der udspiller sig sideløbende med – og indflettet i – Putins regime. Kort sagt: Rusland anno 2018
Det skønne Rusland

Mendelejev skulle bruge en lærebog i kemi og skabte en ny verdensorden

Selvom det periodiske system egentlig var et pædagogisk projekt, fremstår det i dag som et idealbillede for en videnskabelig teori og som en hjørnesten i konstruktionen af den moderne fysik

Manden bag den sovjetiske brintbombe blev menneskehedens samvittighed

Andrej Sakharov var en blændende fysiker og en dygtig ingeniør, der så ind i mørket og gav afkald på sine privilegier
Det skønne Rusland

Sofja Kovalevskaja erobrede en patriarkalsk universitetsverden, men fandt aldrig rigtig et hjem

Hun blev den første kvindelige professor i Nordeuropa, fejrede store videnskabelige triumfer og fik efter sin død et månekrater opkaldt efter sig

Der er noget smukt i tanken om, at Bakhtin, der fik amputeret det ene ben, i et halvt århundrede stod så solidt i åndens verden

Man kan stille det spørgsmål, om Bakhtins almene humanisme og specifikke æstetik var et indirekte modsvar til stalinismen. Men hans romanteori og litteraturfilosofi transcenderede også sin tid
Det skønne Rusland

Vladimir Propp var ikke far til aktantmodellen

Derimod var det ham, der kortlagde de love, som styrer al begyndelse og udvikling i den folkelige fortælling

Andre Geims tilgang til fysik fører både til svævende frøer og mirakuløse materialer

Andre Geim stiller underlige spørgsmål og finder overraskende svar og er den eneste, der både har modtaget Nobelprisen i fysik og Ig Nobelprisen – en parodi på Nobelprisen – for usandsynlig forskning

Russisk videnskab på skødet

Russiske videnskabsfolk har altid været en integreret del af europæisk videnskabshistorie, når ikke lige Rusland lukkede sig om sig selv

Vladimir Majakovskij udnævnte sig selv til revolutionens trommeslager

Vladimir Majakovskij (1893 – 1930) blev kanoniseret som futurismens sande revolutionshelt. Efter kommunismens fald mente nogle, at tiden var inde til at hive ham ned fra piedestalen. Men han står der stadig
Det skønne Rusland

Mikhail Lermontov var månen i den russiske guldalder

Mikhail Lermontov (1814–1841) føjede nye facetter til den russiske patriotisme, når han erklærede sin kærlighed til de endeløse, monotone stepper med hele registeret af melankoli og diffuse anelse

Sider

Mest læste

  1. Den russiske opfinder bag det lille ’magiske hvis’ revolutionerede skuespillerkunsten
  2. Vasilij Kandinskij (1866-1944) fandt friheden i historien og projicerede den derfra ud i fremtiden med maleriet som prisme
  3. Mere end med nogen anden komponist undgår man ikke at diskutere, hvad Sjostakovitj egentlig ville sige med sin musik i forhold til en indespærret eksistens, som han delte med millioner af andre russere
  4. I Tjajkovskijs produktion er der tre felter, hvor hans geni manifesterede sig med allerstørst kraft: opera, ballet og symfonisk musik
  5. Tjekhovs replikker virker overrumplende moderne i dag. Og med værker som ’Mågen’, ’Tre Søstre’ og ’Kirsebærhaven’ er han stadig hyppigt aktuel i Rusland – og i resten af verden
  6. Fjodor Dostojevskij (1821-1881) skrev i og om en opbrudstid, hvor verdensanskuelser hele tiden stødte sammen og skurrede op ad hinanden som tektoniske plader
  7. Pusjkins (1799–1837) poesi virker ubesværet og tidsløs, let og dyb. Hans genialitet kan sammenlignes med Mozarts
  8. Groteskrealisten Mikhail Bulgakov (1891-1940) sloges gennem hele sin karriere med den sovjetiske censur. Med sit posthume hovedværk genopfandt han middelalderens karnevalisme og den folkelige latterkultur