Serie

Det skønne Rusland

Information tilbyder i den kommende tid den definitive indføring i russisk kultur. Vi præsenterer hver uge de vigtigste komponister, filminstruktører, digtere, romanforfattere, videnskabsfolk, skakspillere og scenekunstnere fra landets rige historie og med et kig på i dag.

Det skønne Rusland

Nikolaj Gogol var den sidste romantiker og den første realist

Nikolaj Gogol (1809-1852) stod, midt i sin tilsyneladende misantropi, altid konsekvent på de lidendes side

Menneskekenderen Anton Tjekhov mestrerede alt det, man i dag kan lære på kurser i ’Creative Writing’

Anton Tjekhov (1860-1904) turde og kunne færdes nede hos sine personer og identificere sig med dem

Ikkemødets digter, som ikke fik Nobelprisen

Anna Akhmatova (1889 – 1966) var hverken Ruslands eller modernismens første kvindelige digter, men den første kvinde, som slog igennem med sin helt egen stemme

Dostojevskij satte et utal af modstridende stemmer i omløb

Fjodor Dostojevskij (1821-1881) skrev i og om en opbrudstid, hvor verdensanskuelser hele tiden stødte sammen og skurrede op ad hinanden som tektoniske plader

Rusland er gud, og Solzjenitsyn var dets profet

I Aleksandr Solzjenitsyns (1918-2008) hjerte stod der først og sidst skrevet det gamle Rusland, det enkle førmoderne, fromme folkeliv

Bulgakovs sørgmuntre ’Mesteren og Margarita’ er et stjerneeksempel på en moderne roman

Groteskrealisten Mikhail Bulgakov (1891-1940) sloges gennem hele sin karriere med den sovjetiske censur. Med sit posthume hovedværk genopfandt han middelalderens karnevalisme og den folkelige latterkultur
Det skønne Rusland

Ruslands nationaldigter hedder Aleksandr Pusjkin, og hans genialitet kan sammenlignes med Mozarts

Pusjkins (1799–1837) poesi virker ubesværet og tidsløs, let og dyb. Hans genialitet kan sammenlignes med Mozarts

Russisk litteratur vrimler med uforglemmelige karakterer

Den russiske litteratur har frembragt nogle af litteraturhistoriens største og mest uforglemmelige karakterer, den har sat stort præg på litteraturen over en bred kam

Lev Tolstoj er russisk litteraturs store realist

Lev Nikolajevitj Tolstoj (1828-1910) er russisk litteraturs radikale realist. Han afslørede i ord og handling det aristokratiske liv, han selv var rundet af, som falsk og fandt et forbillede for moralsk fuldkommengørelse i bondebefolkningens simple liv og tro

Billedpoeten Andrej Tarkovskij var ikke interesseret i traditionelle filmfortællinger

I sine film manipulerede Tarkovskij med tid og rum og fortalte spirituelle, eksistentialistiske og metafysisk ladede historier

Sider

Mest læste

  1. I Tjajkovskijs produktion er der tre felter, hvor hans geni manifesterede sig med allerstørst kraft: opera, ballet og symfonisk musik
  2. Groteskrealisten Mikhail Bulgakov (1891-1940) sloges gennem hele sin karriere med den sovjetiske censur. Med sit posthume hovedværk genopfandt han middelalderens karnevalisme og den folkelige latterkultur
  3. Mere end med nogen anden komponist undgår man ikke at diskutere, hvad Sjostakovitj egentlig ville sige med sin musik i forhold til en indespærret eksistens, som han delte med millioner af andre russere
  4. Den russiske samtidslitteratur rummer snart sagt alle typer forfattere, emner og genrer, og det skorter ikke på æstetiske nyudviklinger. Men fremtidsoptimismen må man lede længe efter
  5. IKEA-bæreposerkopier til 12.000 kroner, gule T-shirts med det røde logo fra transportfirmaet DHL og Kim Kardashian i hættetrøje med hammer og segl: En ny bevægelse i russisk mode handler ikke om at udstråle velstand gennem glamour og haute couture, men stræber med sin postsovjetiske æstetisk efter nostalgi og en ny realisme. Det kan opfattes frigørende, men også som en kynisk fetichering af arbejderklassen
  6. Rusland er koldt og kryptisk. Det kan fremstå autoritært, bagvendt og forsnævret, men kunsten og kulturen tilbyder adgang til et Rusland, der emmer af sårbarhed, tvivl og identitetskrise. Og storslået kreativitet
  7. Pusjkins (1799–1837) poesi virker ubesværet og tidsløs, let og dyb. Hans genialitet kan sammenlignes med Mozarts
  8. For hvert nyt orkesterværk, Stravinskij skabte, kan man tale om et eksperiment, en ny måde at udtrykke ideerne bag det enkelte værk på