Menu
Log ind

Serie

Det skønne Rusland

Information tilbyder i den kommende tid den definitive indføring i russisk kultur. Vi præsenterer hver uge de vigtigste komponister, filminstruktører, digtere, romanforfattere, videnskabsfolk, skakspillere og scenekunstnere fra landets rige historie og med et kig på i dag.

Den russiske opfinder bag det lille ’magiske hvis’ revolutionerede skuespillerkunsten

Stanislavskij var skuespillernes gud

Den russiske opfinder bag det lille ’magiske hvis’ revolutionerede skuespillerkunsten
Rusland er meget mere end Putin, oligarker og Gazprom. Forud for præsidentvalget 18. marts skriver vi vores egen russiske kulturkanon og præsenterer de største kunstnere, forfattere og videnskabsfolk. Peter Laugesen lægger her for med billedkunsten

Kunstnernes triumf

Rusland er meget mere end Putin, oligarker og Gazprom. Forud for præsidentvalget 18. marts skriver vi vores egen russiske kulturkanon og præsenterer de største kunstnere, forfattere og videnskabsfolk. Peter Laugesen lægger her for med billedkunsten
Marc Chagall (1887-1985) var allevegne, arbejdede i alle medier, illustrerede russiske litterære klassikere, arbejdede i keramik og alt muligt andet. Hans egentlige inspiration var lyset og dermed farven

Verdenskunstneren Chagall går direkte i hjertet

Marc Chagall (1887-1985) var allevegne, arbejdede i alle medier, illustrerede russiske litterære klassikere, arbejdede i keramik og alt muligt andet. Hans egentlige inspiration var lyset og dermed farven
Vasilij Kandinskij (1866-1944) fandt friheden i historien og projicerede den derfra ud i fremtiden med maleriet som prisme

Kandinskij var en af banebryderne for det abstrakte, det genstandsløse maleri

Vasilij Kandinskij (1866-1944) fandt friheden i historien og projicerede den derfra ud i fremtiden med maleriet som prisme
Kazimir Malevitj (1879-1935) var ikke bare maler, han arbejdede i rum med sine mærkelige arkitektoniske modeller, men maleriet var hans primære redskab

Malevitj rev farverne løs fra deres binding til fjendtlige mekanismers bestemte regler

Kazimir Malevitj (1879-1935) var ikke bare maler, han arbejdede i rum med sine mærkelige arkitektoniske modeller, men maleriet var hans primære redskab
Natalja Gontjarova (1881-1962) bruger rene farver som gult, sort, blåt, mens formsprogets dynamik minder om den italienske futurisme

Natalja Gontjarova var tro mod den dybe, folkelige russiske tradition

Natalja Gontjarova (1881-1962) bruger rene farver som gult, sort, blåt, mens formsprogets dynamik minder om den italienske futurisme
Ljubov Popova (1889-1924) ville forene maleri og arkitektur. Hendes konstruktivistiske praksis, forskellige materialvoluminer og materialfarver bevæger sig ud af maleriet, ud i scenografier, ud i plakater, industri

For Popova var farven også en tyngde, og som sådan en del af energien

Ljubov Popova (1889-1924) ville forene maleri og arkitektur. Hendes konstruktivistiske praksis, forskellige materialvoluminer og materialfarver bevæger sig ud af maleriet, ud i scenografier, ud i plakater, industri
Det skønne Rusland
Som dreng i 1820’erne blev Lev Tolstoj skolet af en tysk mentor og hans tante underviste ham i fransk, hvilket betød at han stort set intet kendskab havde til det russiske sprog, før han startede i skole som niårig

Kunsten er nøglen til den tvetydige russiske sjæl

Rusland er koldt og kryptisk. Det kan fremstå autoritært, bagvendt og forsnævret, men kunsten og kulturen tilbyder adgang til et Rusland, der emmer af sårbarhed, tvivl og identitetskrise. Og storslået kreativitet
Olga Rozanova (1886-1918) blev aldrig fanget af det statiske. Hun var medlem af grupperne De Unges Union og Supremus, med i udstillingerne ’Sporvogn V’, ’0,10’, ’Ruder Knægt’

Olga Rozanova tænker med malingen som selvstændigt fænomen

Olga Rozanova (1886-1918) blev aldrig fanget af det statiske. Hun var medlem af grupperne De Unges Union og Supremus, med i udstillingerne ’Sporvogn V’, ’0,10’, ’Ruder Knægt’

Sider

Mest læste

  1. Tjajkovskijs symfonier går lige i følelserne
    I Tjajkovskijs produktion er der tre felter, hvor hans geni manifesterede sig med allerstørst kraft: opera, ballet og symfonisk musik
  2. Bulgakovs sørgmuntre ’Mesteren og Margarita’ er et stjerneeksempel på en moderne roman
    Groteskrealisten Mikhail Bulgakov (1891-1940) sloges gennem hele sin karriere med den sovjetiske censur. Med sit posthume hovedværk genopfandt han middelalderens karnevalisme og den folkelige latterkultur
  3. Anden Verdenskrig gjorde Dmitrij Sjostakovitj til folkets komponist
    Mere end med nogen anden komponist undgår man ikke at diskutere, hvad Sjostakovitj egentlig ville sige med sin musik i forhold til en indespærret eksistens, som han delte med millioner af andre russere
  4. Fremtidshåb er det eneste, der ikke er at finde i ny russisk litteratur
    Den russiske samtidslitteratur rummer snart sagt alle typer forfattere, emner og genrer, og det skorter ikke på æstetiske nyudviklinger. Men fremtidsoptimismen må man lede længe efter
  5. Kunsten er nøglen til den tvetydige russiske sjæl
    Rusland er koldt og kryptisk. Det kan fremstå autoritært, bagvendt og forsnævret, men kunsten og kulturen tilbyder adgang til et Rusland, der emmer af sårbarhed, tvivl og identitetskrise. Og storslået kreativitet
  6. Den russiske folkesjæl er indlejret i Tjekhovs dramaer
    Tjekhovs replikker virker overrumplende moderne i dag. Og med værker som ’Mågen’, ’Tre Søstre’ og ’Kirsebærhaven’ er han stadig hyppigt aktuel i Rusland – og i resten af verden
  7. Ruslands nationaldigter hedder Aleksandr Pusjkin, og hans genialitet kan sammenlignes med Mozarts
    Pusjkins (1799–1837) poesi virker ubesværet og tidsløs, let og dyb. Hans genialitet kan sammenlignes med Mozarts
  8. Lev Tolstoj er russisk litteraturs store realist
    Lev Nikolajevitj Tolstoj (1828-1910) er russisk litteraturs radikale realist. Han afslørede i ord og handling det aristokratiske liv, han selv var rundet af, som falsk og fandt et forbillede for moralsk fuldkommengørelse i bondebefolkningens simple liv og tro