Menu
Log ind

Serie

Spiritualitet i dagens Danmark

Danskerne har ikke ry for at være et særligt spirituelt folkefærd, selv om langt størstedelen er medlem af et trossamfund – tre ud af fire af folkekirken. Men hvilken rolle spiller spiritualitet og tro i Danmark i 2019? Det spørger Information om i denne kronikserie.

Mange mennesker har naturoplevelser, som er ’næsten magiske’ eller ’nærmest religiøse’. Naturspiritualiteten kan både skabe indre ro og en følelse af forpligtelse over for verden. Men det betyder ikke, at naturglade mennesker automatisk passer på planeten, skriver lektor i antropologi Cecilie Rubow i sin kronik i spiritualitetsserien

Mødet med naturen kan næsten være religiøst

Mange mennesker har naturoplevelser, som er ’næsten magiske’ eller ’nærmest religiøse’. Naturspiritualiteten kan både skabe indre ro og en følelse af forpligtelse over for verden. Men det betyder ikke, at naturglade mennesker automatisk passer på planeten, skriver lektor i antropologi Cecilie Rubow i sin kronik i spiritualitetsserien
I 30 år var jeg selv fanget i troen på det falske ideal om permanent lykke. Vores evige jagt på lykken bringer vores handlinger og levevis i konflikt med selve livet, skriver sociolog Martin Fluri i sin kronik i spiritualitetsserien

Jagten på lykke er blevet en trussel mod vores egen eksistens

I 30 år var jeg selv fanget i troen på det falske ideal om permanent lykke. Vores evige jagt på lykken bringer vores handlinger og levevis i konflikt med selve livet, skriver sociolog Martin Fluri i sin kronik i spiritualitetsserien
Der er megen debat om islam i Danmark, men det er tilsyneladende meget få, der har fået læst Koranen. Faktisk adskiller den sig meget lidt fra Biblen, skriver filminstruktør og forfatter Christian Braad Thomsen i sin kronik i spiritualitetsserien

Både Koranen og Biblen prædiker had og hårde straffe for ’usømmelighed’

Der er megen debat om islam i Danmark, men det er tilsyneladende meget få, der har fået læst Koranen. Faktisk adskiller den sig meget lidt fra Biblen, skriver filminstruktør og forfatter Christian Braad Thomsen i sin kronik i spiritualitetsserien
Når tre ud af fire danskere er medlem af folkekirken, handler det ikke så meget om religiøsitet eller kirkegang, men om at det for flertallet bare føles mest romantisk og ’rigtigt’ at blive gift i kirken, skriver religionssociolog Mette Birla Krøll i sin kronik i spiritualitetsserien

Folkekirken sidder stadig tungt på dåb, konfirmation, bryllup og begravelse

Når tre ud af fire danskere er medlem af folkekirken, handler det ikke så meget om religiøsitet eller kirkegang, men om at det for flertallet bare føles mest romantisk og ’rigtigt’ at blive gift i kirken, skriver religionssociolog Mette Birla Krøll i sin kronik i spiritualitetsserien
Odin, Thor, Freja og co. stiller ingen ufravigelige krav til mennesket, men demonstrerer selv fleksibilitet og fejlbarlighed. Når asatroen tiltrækker folk i dag, skyldes det, at den er et svar på relativismens fordringer til det moderne menneske, skriver lektor i nordiske studier i kronikserien om spiritualitet

De nordiske guder sætter den troende fri til at søge lykken på egne præmisser

Odin, Thor, Freja og co. stiller ingen ufravigelige krav til mennesket, men demonstrerer selv fleksibilitet og fejlbarlighed. Når asatroen tiltrækker folk i dag, skyldes det, at den er et svar på relativismens fordringer til det moderne menneske, skriver lektor i nordiske studier i kronikserien om spiritualitet
Alt for længe har vi levet i en illusion om, at menneskeheden har forrang for andre arter. Antropocentrismen kan blive vores undergang. Vi må træde væk fra den og erkende, at mennesker er natur og i familie med resten af Jordens liv, skriver religionshistoriker Jens-André Herbener i kronikserien om spiritualitet

Halvdelen af Jordens areal skal afsættes til natur og befolkningen reduceres til to milliarder

Alt for længe har vi levet i en illusion om, at menneskeheden har forrang for andre arter. Antropocentrismen kan blive vores undergang. Vi må træde væk fra den og erkende, at mennesker er natur og i familie med resten af Jordens liv, skriver religionshistoriker Jens-André Herbener i kronikserien om spiritualitet
Religion er ikke noget, der giver streetcredibility i dag. Derfor definerer mange sig som ateister uden at spørge sig selv, hvorfor de er det. Og denne mangel på spirituel refleksion har været medskabende for den forbrugerisme og egocentrisme, der kendetegner vores nuværende samfund, skriver Hare Krishna-munk Gaura Nitai Das i dette debatindlæg

Munk: Spirituel refleksion kan hjælpe os til at indse, at materialismen ikke gavner vores livskvalitet

Religion er ikke noget, der giver streetcredibility i dag. Derfor definerer mange sig som ateister uden at spørge sig selv, hvorfor de er det. Og denne mangel på spirituel refleksion har været medskabende for den forbrugerisme og egocentrisme, der kendetegner vores nuværende samfund, skriver Hare Krishna-munk Gaura Nitai Das i dette debatindlæg
Det er ikke nemt for et menneske at overgive sig til tro. Men man kan bevæge sig derhen, hvor troen er en mulighed. Måske vil man her – midt i alt det uforståelige – kunne mærke en lille lettelse over, at det ikke er én selv, der skal fortælle hele verden frem, skriver præst Jens Biegel-Fogh i kronikserien om spiritualitet

Vil man provokere i dag, skal man bare bekende sig som kristen

Det er ikke nemt for et menneske at overgive sig til tro. Men man kan bevæge sig derhen, hvor troen er en mulighed. Måske vil man her – midt i alt det uforståelige – kunne mærke en lille lettelse over, at det ikke er én selv, der skal fortælle hele verden frem, skriver præst Jens Biegel-Fogh i kronikserien om spiritualitet
Spiritualismens fokus er individets indre forbedring. Der er ingen krav om politiske reformer, kun diffuse påstande om, at hvis alle bliver bedre, bliver verden et bedre sted. Til gengæld kan den give en beroligende fornemmelse af, at verden hænger sammen, skriver professor Ole Thyssen i ny kronikserie om spiritualitet

Spiritualisme er et oprør. Men sært nok et oprør, som ikke gør oprør mod samfundet

Spiritualismens fokus er individets indre forbedring. Der er ingen krav om politiske reformer, kun diffuse påstande om, at hvis alle bliver bedre, bliver verden et bedre sted. Til gengæld kan den give en beroligende fornemmelse af, at verden hænger sammen, skriver professor Ole Thyssen i ny kronikserie om spiritualitet

Mest læste

  1. Folkekirken sidder stadig tungt på dåb, konfirmation, bryllup og begravelse
    Når tre ud af fire danskere er medlem af folkekirken, handler det ikke så meget om religiøsitet eller kirkegang, men om at det for flertallet bare føles mest romantisk og ’rigtigt’ at blive gift i kirken, skriver religionssociolog Mette Birla Krøll i sin kronik i spiritualitetsserien
  2. Både Koranen og Biblen prædiker had og hårde straffe for ’usømmelighed’
    Der er megen debat om islam i Danmark, men det er tilsyneladende meget få, der har fået læst Koranen. Faktisk adskiller den sig meget lidt fra Biblen, skriver filminstruktør og forfatter Christian Braad Thomsen i sin kronik i spiritualitetsserien
  3. De nordiske guder sætter den troende fri til at søge lykken på egne præmisser
    Odin, Thor, Freja og co. stiller ingen ufravigelige krav til mennesket, men demonstrerer selv fleksibilitet og fejlbarlighed. Når asatroen tiltrækker folk i dag, skyldes det, at den er et svar på relativismens fordringer til det moderne menneske, skriver lektor i nordiske studier i kronikserien om spiritualitet
  4. Jagten på lykke er blevet en trussel mod vores egen eksistens
    I 30 år var jeg selv fanget i troen på det falske ideal om permanent lykke. Vores evige jagt på lykken bringer vores handlinger og levevis i konflikt med selve livet, skriver sociolog Martin Fluri i sin kronik i spiritualitetsserien
  5. Mødet med naturen kan næsten være religiøst
    Mange mennesker har naturoplevelser, som er ’næsten magiske’ eller ’nærmest religiøse’. Naturspiritualiteten kan både skabe indre ro og en følelse af forpligtelse over for verden. Men det betyder ikke, at naturglade mennesker automatisk passer på planeten, skriver lektor i antropologi Cecilie Rubow i sin kronik i spiritualitetsserien
  6. Halvdelen af Jordens areal skal afsættes til natur og befolkningen reduceres til to milliarder
    Alt for længe har vi levet i en illusion om, at menneskeheden har forrang for andre arter. Antropocentrismen kan blive vores undergang. Vi må træde væk fra den og erkende, at mennesker er natur og i familie med resten af Jordens liv, skriver religionshistoriker Jens-André Herbener i kronikserien om spiritualitet
  7. Munk: Spirituel refleksion kan hjælpe os til at indse, at materialismen ikke gavner vores livskvalitet
    Religion er ikke noget, der giver streetcredibility i dag. Derfor definerer mange sig som ateister uden at spørge sig selv, hvorfor de er det. Og denne mangel på spirituel refleksion har været medskabende for den forbrugerisme og egocentrisme, der kendetegner vores nuværende samfund, skriver Hare Krishna-munk Gaura Nitai Das i dette debatindlæg
  8. Spiritualisme er et oprør. Men sært nok et oprør, som ikke gør oprør mod samfundet
    Spiritualismens fokus er individets indre forbedring. Der er ingen krav om politiske reformer, kun diffuse påstande om, at hvis alle bliver bedre, bliver verden et bedre sted. Til gengæld kan den give en beroligende fornemmelse af, at verden hænger sammen, skriver professor Ole Thyssen i ny kronikserie om spiritualitet