Serie

Striden på Lærkevej

En kamp om reformer udspiller sig på et jobcenter på Lærkevej i København. Arbejdsløse borgere demonstrerer og protesterer, mens sagsbehandlere og lokalpolitikere tager sig til hovedet over den lovgivning, de er sat til at administrere. Antallet af førtidspensioner er faldet markant som følge af de seneste års reformer på beskæftigelsesområdet. Lærkevej er stedet, hvor de politiske hensigter møder virkeligheden.

I denne serie følger Information udviklingen med fokus på Lærkevej og forskellen på tildelingen af førtidspensioner i landets kommuner.

Kronik

Socialrådgivere er ikke de udsattes advokater

Kritikere af førtidspensionsreformen ønsker, at sagsbehandlerne gør oprør mod lovgivningens krav. Men som socialrådgiver er jeg ansat til at føre loven ud i virkeligheden. Alt andet ville være vejen til anarki

Rigide rammer og alt for mange sager gør det svært at hjælpe udsatte unge ledige

Som socialrådgivere for unge ledige i Københavns Kommune oplever vi, at kvaliteten af samtaler og aktiviteter er underordnet hensynet til, at de unge indkaldes til det lovpligtige antal samtaler og får tilbudt de uddannelsesfremmende aktiviteter, de skal have ifølge loven. Hvornår får vi lov at fokusere på det, der virker?

Der er uendeligt langt fra Rådhuset til Københavns jobcentre

Chefer i beskæftigelsesforvaltningen i Københavns Kommune har hævet stemmen for at forsvare deres medarbejdere på jobcentrene. Men forsvaret ender som et vidnesbyrd om en ledelse, der ikke kender den virkelighed, borgerne og medarbejderne befinder sig i

Kommentar: Jobcentret er bemandet med dygtige og engagerede medarbejdere

København investerer massivt i at hjælpe og vejlede borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Vi genkender ikke billedet af medarbejdere, der fyrer hvide løgne af, taler dårligt dansk og er fagligt udygtige

Københavns Kommune giver flere penge til beskæftigelsesindsats efter massiv kritik

Københavns Kommune vil forbedre beskæftigelsesindsatsen over for udsatte borgere ved at afsætte knap 100 millioner kroner til at flytte opgaver rundt mellem jobcentrene. Dansk Socialrådgiverforening glæder sig over den øgede bevilling
Kronik

Socialrådgiverne på Lærkevej er fumlende skrivebordssoldater

Engang var en socialrådgiver socialfagligt udannet og havde bevillings- og beslutningskompetence. I dag er de lægesekretærer, filmstuderende, psykoterapeuter eller håndværkere. Når man sætter folk uden nødvendig faglighed til at håndtere 225 ’tunge’ sager, går det helt galt
Kronik

Kun Troels Lund Poulsen kan få øje på førtidspensionsreformens mange vindere

Kun knap to procent af de afsluttede ressourceforløb har ført til beskæftigelse. Alligevel priser Troels Lund Poulsen førtidspensionsreformen for at have hjulpet tusinder tættere på arbejdsmarkedet. Men hvad hjælper det at være tættere på et arbejde, når man fortsat ikke har noget?
Kronik

Socialrådgiverne skal turde være på hold med de udsatte borgere

Vi socialrådgivere har et særligt ansvar for at fremme social retfærdighed. Men vi taber kampen, hvis vi kun fører den helt alene på hvert vores kontor. Vi er nødt til offentligt at fortælle, når det ikke er muligt for os at gøre det godt nok. Og gentage det igen og igen

’Jeg har aldrig i min tid som sagsbehandler haft det anbefalede antal sager’

Sagerne vokser på socialrådgivernes borde, og det sætter dem dagligt i et svært dilemma. For hvad vægter tungest – hensynet til borgeren, kommunens målstyring eller at overholde loven, spørger jysk socialrådgiver

Socialrådgiver fra Lærkevej: Jobcenteret føles som en fabrik

Socialrådgiverne på Jobcenter Lærkevej har været udsat for hård kritik og demonstrationer fra frustrerede borgere hen over sommeren. Nu beskriver en sagsbehandler en hverdag uden den fornødne tid til de udsatte borgere

Sider

Mest læste

  1. Som socialrådgivere på Jobcenter Lærkevej skal vi naturligvis overholde loven, også selv om den ikke altid er til borgernes bedste. Men vi kunne hjælpe langt flere inden for lovens rammer, hvis vi fik ordentlige arbejdsvilkår
  2. Kun knap to procent af de afsluttede ressourceforløb har ført til beskæftigelse. Alligevel priser Troels Lund Poulsen førtidspensionsreformen for at have hjulpet tusinder tættere på arbejdsmarkedet. Men hvad hjælper det at være tættere på et arbejde, når man fortsat ikke har noget?
  3. Engang var en socialrådgiver socialfagligt udannet og havde bevillings- og beslutningskompetence. I dag er de lægesekretærer, filmstuderende, psykoterapeuter eller håndværkere. Når man sætter folk uden nødvendig faglighed til at håndtere 225 ’tunge’ sager, går det helt galt
  4. Vi socialrådgivere har et særligt ansvar for at fremme social retfærdighed. Men vi taber kampen, hvis vi kun fører den helt alene på hvert vores kontor. Vi er nødt til offentligt at fortælle, når det ikke er muligt for os at gøre det godt nok. Og gentage det igen og igen
  5. Kritikere af førtidspensionsreformen ønsker, at sagsbehandlerne gør oprør mod lovgivningens krav. Men som socialrådgiver er jeg ansat til at føre loven ud i virkeligheden. Alt andet ville være vejen til anarki
  6. Der er store forskelle på tildeling af førtidspension i landets kommuner. Derfor foreslår Dansk Arbejdsgiverforening, at staten fremover skal stå for tildelingen under én samlet enhed. KL frygter, at borgerne reduceres til sagsakter
  7. København investerer massivt i at hjælpe og vejlede borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Vi genkender ikke billedet af medarbejdere, der fyrer hvide løgne af, taler dårligt dansk og er fagligt udygtige
  8. Socialrådgiverne på Jobcenter Lærkevej har været udsat for hård kritik og demonstrationer fra frustrerede borgere hen over sommeren. Nu beskriver en sagsbehandler en hverdag uden den fornødne tid til de udsatte borgere