Serie

Sygeligt normal

Fri os for normaliteten

Forsøg på at afstigmatisere psykisk sygdom og gøre den syge til en af os ender ofte med yderligere stigmatisering og udpensling af, hvem der er normale, og hvem der er syge. Vi mangler plads til forskelligheder – en kultur, hvor det at befinde sig i udfordrede livssituationer eller være syg forstås som en del af livet

Når anerkendelse bliver underkendt

Hvis vi ikke får anerkendelse, bliver vi stressede. Sådan lyder mantraet for mange moderne ledelsesformer. Men anerkendelse kan let blive en belastning. For når man ikke synes, man gør det godt nok, virker det hult, at andre jubler, og så bliver man for alvor stresset

Man gider fandme ikke høre på en idiot, der råber op på gaden

Folk kan lide at se psykisk syge som skøre genier – gal og genial. En skør kunstner, der kan give folk noget at føle med på, er ok. Men hvis der ikke lige er tale om et geni, så skulle han eller hin psykisk syge måske sorteres fra ligesom mongolerne?

Selvhjælpsbølgen: Psykisk sygdom som karrierestrategi

I USA sælges psykiske lidelser som en mulighed for succes snarere end som en forhindring. Tankegangen vinder indpas herhjemme og er et udtryk for et individualiseret syn på sundhed, der handler om, at den rette indstilling til sygdom kan gøre dig rask, vurderer to antropologer, der har forsket i tendensen

En måned samlede jeg ind til udsatte, den næste var jeg selv udsat

Hvordan kan det være, jeg gang på gang ender et sted, der ikke giver meget plads til at falde dybere? Jeg har jo mange kompetencer og uddannelser. Men her er jeg igen; en af de mange skæve eksistenser, der ikke kan finde ud af at få det hele til at gå op i en højere enhed

Er jeg en pivskid?

Når man sluger en pille med antidepressiv medicin, sluger man også en samfunds-diskussion, om hvorvidt det egentlig er ok, siger Signe Kierkegaard Cain, der har skrevet ny bog med titlen ’Det handler ikke om lykke’

Vi er blevet en nation af lommepsykiatere

Flere og flere lægmænd gør sig til selvbestaltede eksperter i psykiatri. Det stiller urealistiske forventninger til psykiatrien

Sygeligt normal

Psykiatriens kliniske sprog smitter af på vores hverdagssprog og på populærkulturen. Kedsomhed er depressivt, travlhed er stress. Men psykiatrien kan ikke ordinere det gode liv. Og når sproget er klinisk, bliver svaret alt for ofte medicinsk, siger filosof Rasmus Johnsen

Mest læste

  1. Forsøg på at afstigmatisere psykisk sygdom og gøre den syge til en af os ender ofte med yderligere stigmatisering og udpensling af, hvem der er normale, og hvem der er syge. Vi mangler plads til forskelligheder – en kultur, hvor det at befinde sig i udfordrede livssituationer eller være syg forstås som en del af livet
  2. Hvis vi ikke får anerkendelse, bliver vi stressede. Sådan lyder mantraet for mange moderne ledelsesformer. Men anerkendelse kan let blive en belastning. For når man ikke synes, man gør det godt nok, virker det hult, at andre jubler, og så bliver man for alvor stresset
  3. Flere og flere lægmænd gør sig til selvbestaltede eksperter i psykiatri. Det stiller urealistiske forventninger til psykiatrien
  4. I USA sælges psykiske lidelser som en mulighed for succes snarere end som en forhindring. Tankegangen vinder indpas herhjemme og er et udtryk for et individualiseret syn på sundhed, der handler om, at den rette indstilling til sygdom kan gøre dig rask, vurderer to antropologer, der har forsket i tendensen
  5. Psykiatriens kliniske sprog smitter af på vores hverdagssprog og på populærkulturen. Kedsomhed er depressivt, travlhed er stress. Men psykiatrien kan ikke ordinere det gode liv. Og når sproget er klinisk, bliver svaret alt for ofte medicinsk, siger filosof Rasmus Johnsen
  6. Når man sluger en pille med antidepressiv medicin, sluger man også en samfunds-diskussion, om hvorvidt det egentlig er ok, siger Signe Kierkegaard Cain, der har skrevet ny bog med titlen ’Det handler ikke om lykke’
  7. Folk kan lide at se psykisk syge som skøre genier – gal og genial. En skør kunstner, der kan give folk noget at føle med på, er ok. Men hvis der ikke lige er tale om et geni, så skulle han eller hin psykisk syge måske sorteres fra ligesom mongolerne?
  8. Hvordan kan det være, jeg gang på gang ender et sted, der ikke giver meget plads til at falde dybere? Jeg har jo mange kompetencer og uddannelser. Men her er jeg igen; en af de mange skæve eksistenser, der ikke kan finde ud af at få det hele til at gå op i en højere enhed