Menu
Log ind

Serie

Fokus på Syrien

Det, der sker i Aleppo i disse dage, sætter vores verden på spil. Det er grusomt for ofrene og ødelæggende for vores tro på, at vi lever i en verden, hvor verdenssamfundet beskytter borgere i alle lande mod diktatorers krigsforbrydelser og massemord.

Men Syrien er mere end et land hærget af krig: det er en kulturel stormagt, et land med en poetisk tradition og et sted, hvor borgerne bliver ved med at drømme.

Vi har i en dag sat resten af verden i parentes for at sætte krigen, landet og den store verdensorden i perspektiv – forfra.

Modstand er den eneste mulighed

De intense bombardementer af civile og udsultningen af Aleppo har til formål at presse oprørerne og befolkningen til overgivelse, mener de kæmpende grupper i byen. Men hvad venter, hvis de overgiver sig, spørger de retorisk
Frivillige fra De Hvide Hjelme har efter sigende reddet 40.000 menneskeliv. Myten om, at den syriske hjælpeorganisation er uafhængig af bidrag udefra, holder dog ikke helt

De Hvide Hjelme og politiseringen af nødhjælpen

Syriske nødhjælpsorganisationer, der opererer i de oprørskontrollerede områder, beskylder FN for at være i lommen på det syriske regime. Men også de syriske hjælpeorganisationers påståede neutralitet forekommer tvivlsom

Hvem stod bag angrebet på FN-konvojen?

Der hersker fortsat uvished om, hvem der stod bag angrebet på en nødhjælpskonvoj den 19. september. Sagen illustrerer, hvor vanskeligt det er at skelne mellem sandhed og propaganda i Syrien

Assads regime er under forandring

Bashar al-Assads styre er formelt demokratisk med forfatning, valg og parlament – men reelt har Syrien i 50 år været styret af en pyramide af sikkerheds- og militærchefer, suppleret med præsidentens familiemedlemmer. Den gamle orden er dog i opløsning, og ’rådgivere’ fra Iran og Rusland har taget over

TV2 skabte god stemning, da de interviewede krigsforbryderen Assad

Vi har en dansk journalist, som sidder over for verdens måske største krigsforbryder, Bashar al-Assad. Og han vil gerne høre, hvad han føler.
Medieteknologien har formindsket den moralske distance i verden, og vi er så tæt på Aleppo, at vi næsten kan mærke bomberne falde. Alligevel er den moralske nærhed blevet fulgt op af en kølig distance, siger Michael Ignatieff. På billedet søger syriske mænd efter deres familiemedlemmer blandt civile ofre i Aleppo.

’Lad os nu ikke lyve for hinanden. Hvis vi ikke griber ind, så griber vi ikke ind. Men så lad være med at fortælle mig om europæiske værdier’

Det er ikke kun Syriens fremtid, som ligger begravet under Aleppos murbrokker – det samme gør den internationale retsorden, som vi møjsommeligt har opbygget siden Murens Fald. Det mener den verdensberømte filosof Michael Ignatieff. Magtpolitikken er tilbage
Under vinter-OL i Sotji prøvede russerne at spille efter reglerne, men nu har Putin anlagt en ny kurs og bruger i stedet Syrien til at markere sig internationalt. Senest har russerne blokeret FN med veto.

Aleppo er blevet Ruslands vej til den internationale scene

Da Rusland gik ind i Syrien den 30. september 2015, var det for at beskytte en allieret og dermed sit eget fodfæste i regionen. I dag ser Rusland desuden Syrien som et redskab til at fremtvinge respekt på den internationale scene, siger iagttagere
Vi har ikke set noget, der på mindste måde kunne minde om den græsrodsmobilisering, som tidligere krige – f.eks. Irak-krigen i 2003 eller Gaza-konflikten – kunne fremkalde. Ej heller har de kunstnere, fagforeningsledere, intellektuelle eller politikere, der tidligere så ivrigt bakkede op om antikrigsbevægelserne, vist vilje til at rejse folkemasser bag krav om stop for nedslagtningerne i Syrien

Hvor er vreden over Aleppos ødelæggelse?

De store fredsbevægelser, der massemobiliserede mod Irak-krigen og Gaza-krigen glimrer ved deres fravær i forbindelse med den syriske konflikt
Vi kan græde over Syriens døde børn, vi kan væmmes over Assads giftgasser og de andre lederes strategiske spil, og vi kan skamme os over vores Middelhavs druknede flygtninge. Vi kan også kritisere vores ledere for ved andre lejligheder at have misbrugt demokrati- og rettighedsdagsordnen til at pleje egne interesser.

Slaget om Aleppo er et slag om vores verdensorden

Vi kan græde over Syriens døde børn, vi kan væmmes over Assads giftgasser og de andre lederes strategiske spil, og vi kan skamme os over vores Middelhavs druknede flygtninge. Vi kan også kritisere vores ledere for ved andre lejligheder at have misbrugt demokrati- og rettighedsdagsordnen til at pleje egne interesser.
3 digtere, 8 digte

Poesi fra Syrien

3 digtere, 8 digte

Sider

Mest læste

  1. Hvordan løser vi konflikten i Syrien?
    Information har spurgt en række ngo’er, politikere og debattører, hvilke muligheder de ser for at løse konflikten i Syrien. Her er deres svar
  2. Krigen i Syrien har vist os, at menneskerettighederne ikke længere gælder
    Syrerne har mistet troen på en realisérbar vision for fremtiden. Vi andre burde være i færd med at miste troen på os selv
  3. Adonis: ’At digte er at forandre verden’
    Syrien har altid spillet en rolle i verdenshistorien; det var her alfabetet blev opfundet, og herfra fønikerne drog ud på verdenshavene. Den syriske digter Adonis har altid følt sig forbundet med sit lands store kreativitet, og mener ikke den kan anfægtes, selv om vi er midt i et ufatteligt barbari
  4. De Hvide Hjelme og politiseringen af nødhjælpen
    Syriske nødhjælpsorganisationer, der opererer i de oprørskontrollerede områder, beskylder FN for at være i lommen på det syriske regime. Men også de syriske hjælpeorganisationers påståede neutralitet forekommer tvivlsom
  5. Poesi fra Syrien
    3 digtere, 8 digte
  6. ’Lad os nu ikke lyve for hinanden. Hvis vi ikke griber ind, så griber vi ikke ind. Men så lad være med at fortælle mig om europæiske værdier’
    Det er ikke kun Syriens fremtid, som ligger begravet under Aleppos murbrokker – det samme gør den internationale retsorden, som vi møjsommeligt har opbygget siden Murens Fald. Det mener den verdensberømte filosof Michael Ignatieff. Magtpolitikken er tilbage
  7. Slaget om Aleppo er et slag om vores verdensorden
    Vi kan græde over Syriens døde børn, vi kan væmmes over Assads giftgasser og de andre lederes strategiske spil, og vi kan skamme os over vores Middelhavs druknede flygtninge. Vi kan også kritisere vores ledere for ved andre lejligheder at have misbrugt demokrati- og rettighedsdagsordnen til at pleje egne interesser.
  8. Min bedstemor ved, at Syriens kirsebærtræer blomstrer igen til næste forår
    Jeg er i eksil. Min bedstemor befinder sig midt i Assads krig. Alligevel er det hende, jeg ringer til, når håbløsheden skyller ind over mig. Hun er 85. Hun ved, at livet går videre