Serie

Fokus på Syrien

Det, der sker i Aleppo i disse dage, sætter vores verden på spil. Det er grusomt for ofrene og ødelæggende for vores tro på, at vi lever i en verden, hvor verdenssamfundet beskytter borgere i alle lande mod diktatorers krigsforbrydelser og massemord.

Men Syrien er mere end et land hærget af krig: det er en kulturel stormagt, et land med en poetisk tradition og et sted, hvor borgerne bliver ved med at drømme.

Vi har i en dag sat resten af verden i parentes for at sætte krigen, landet og den store verdensorden i perspektiv – forfra.

Poesi fra Syrien

3 digtere, 8 digte

Adonis: ’At digte er at forandre verden’

Syrien har altid spillet en rolle i verdenshistorien; det var her alfabetet blev opfundet, og herfra fønikerne drog ud på verdenshavene. Den syriske digter Adonis har altid følt sig forbundet med sit lands store kreativitet, og mener ikke den kan anfægtes, selv om vi er midt i et ufatteligt barbari

For familien Almohammad vil Aleppo altid være den smukkeste by i hele verden

For fem år siden anede familien Almohammad ikke, at deres Aleppo ville blive centrum for en humanitær krise. I dag er de sikre på, at de har set byen for sidste gang

’Deres stemmer lyder stadig for mine ører’

Læger og hjælpearbejdere er selv blevet mål for angreb i Aleppo. Når de fortæller om deres arbejde under de stadig sværere betingelser, er det, der fylder mest for dem, de mennesker, de ikke var i stand til at redde

USA tør ikke gribe ind, før det er for sent

Presset for at standse angrebene på Aleppo, hvor op mod 275.000 civile er fanget, vokser både i USA og Europa. Men USA hverken kan, vil eller tør gøre noget drastisk i øjeblikket, vurderer politiske og militære eksperter

Krigen i Syrien har vist os, at menneskerettighederne ikke længere gælder

Syrerne har mistet troen på en realisérbar vision for fremtiden. Vi andre burde være i færd med at miste troen på os selv

’Der følger et ansvar med at være i live’

Den syriske forfatterinde og aktivist Samar Yazbek skriver om sine landsmænds skæbne for at forbedre muligheden for en fredelig fremtid – en opgave hun mener at de syriske intellektuelle har svigtet

Alle veje fører til Syrien, men ingen fører væk igen

Mange interesser mødes i Syrien, og et væld af lande, organisationer og individer bidrager til kaosset. Men ideen om, at borgerkrigen styres udefra, er ikke helt korrekt. Desværre kan man nærmest sige. For så ville krigen være nemmere at stoppe.

Min bedstemor ved, at Syriens kirsebærtræer blomstrer igen til næste forår

Jeg er i eksil. Min bedstemor befinder sig midt i Assads krig. Alligevel er det hende, jeg ringer til, når håbløsheden skyller ind over mig. Hun er 85. Hun ved, at livet går videre

Aleppo er symbolet på Vestens afmagt

Kærer man sig om menneskerettigheder, og føler man sig som verdensborger, bør man begræde erosionen af USA's status og slagkraft i verdenssamfundet. For selv om amerikanerne ofte fører benhård realpolitik, er USA den eneste magtfulde sponsor af den kosmopolitiske tankegang

Sider

Mest læste

  1. Information har spurgt en række ngo’er, politikere og debattører, hvilke muligheder de ser for at løse konflikten i Syrien. Her er deres svar
  2. 3 digtere, 8 digte
  3. Syrerne har mistet troen på en realisérbar vision for fremtiden. Vi andre burde være i færd med at miste troen på os selv
  4. Da Rusland gik ind i Syrien den 30. september 2015, var det for at beskytte en allieret og dermed sit eget fodfæste i regionen. I dag ser Rusland desuden Syrien som et redskab til at fremtvinge respekt på den internationale scene, siger iagttagere
  5. Det er ikke kun Syriens fremtid, som ligger begravet under Aleppos murbrokker – det samme gør den internationale retsorden, som vi møjsommeligt har opbygget siden Murens Fald. Det mener den verdensberømte filosof Michael Ignatieff. Magtpolitikken er tilbage
  6. Vi har en dansk journalist, som sidder over for verdens måske største krigsforbryder, Bashar al-Assad. Og han vil gerne høre, hvad han føler
  7. Læger og hjælpearbejdere er selv blevet mål for angreb i Aleppo. Når de fortæller om deres arbejde under de stadig sværere betingelser, er det, der fylder mest for dem, de mennesker, de ikke var i stand til at redde
  8. Vi kan græde over Syriens døde børn, vi kan væmmes over Assads giftgasser og de andre lederes strategiske spil, og vi kan skamme os over vores Middelhavs druknede flygtninge. Vi kan også kritisere vores ledere for ved andre lejligheder at have misbrugt demokrati- og rettighedsdagsordnen til at pleje egne interesser.