Serie

Ti år i finanskrisens skygge

Den 9. august 2007 er blevet kaldt begyndelsesdatoen for den finanskrise, der udviklede sig til den alvorligste krise for verdensøkonomien i 80 år. Ti år efter krisens begyndelse er det officielle budskab, at det hele er overstået.

I en ny serie ser Information på, hvad der skete i 2007, hvem der havde ansvaret, hvad krisen har kostet, hvad der er lært eller ikke lært – og om det virkelig er sandt, at det går mod lyse tider for økonomien.

Økonomi er mere religion end videnskab. Hvis vi erkender det, vil vi klare os bedre

Før finanskrisen var økonomi som en religion. Vi lyttede pænt til ’ypperstepræsterne’ og gjorde, hvad der blev sagt. Med den uforudsete finanskrise kom en ydmygelse, der tvang økonomernes arbejde ind under et kritisk spotlys. Og nu lever vi i en usikker, men intellektuelt frodig tid, mener John Rapley, politisk økonom ved University of Cambridge

Finanskrisen udløste de forkerte løsninger på de forkerte problemer

Målet med bankreguleringen, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, var at afskærme bankerne fra for store risici. Det betyder ikke, at risici er fjernet, blot at de er blevet flyttet over på resten af samfundet. Bankerne polstrer sig med småvirksomheder og små låntageres penge, mens de fortsætter en spekulationsadfærd, der lægger grunden for den næste krise

Finanskrisen kostede New Labour dens økonomiske troværdighed

Historien om finanskrisen handler ikke kun om enorme økonomiske tab. Der var også en politisk pris for flere regeringer, der sad ved magten, da krisen ramte. En af krisens ofre blev New Labour-regeringen i Storbritannien – det på trods af, at den blev hyldet som frelser internationalt

Selv ikke med de skarpeste økonomer og den bedste vilje kan vi forudse krisen

Finanskrisen punkterede neoliberale økonomers illusion om, at opskriften på den krisefri kapitalisme var fundet. Nu handler det om at ruste økonomien, inden næste nedtur rammer, siger Danmarks økonomiske overvismand under kriseforløbet, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Han frygter, at glemsel og grådighed vil bringe nye forsøg på at rulle de skærpede regler for finanssektoren tilbage
Finanskrisen 10 år

Verdens filmskabere har skildret finanskrisen bedre end nogen andre

Den Store Depressions fem stadier – fra eufori og forvirring over desperation til opvågnen og vrede – skildret og bearbejdet i en række forskellige spille- og dokumentarfilm

Mens bankerne har femdoblet overskuddet, skal de arbejdsløse betale for den næste krise

Annette Lauridsen står uden forsørgelse på grund af dagpengereformen, som skulle få økonomien på fode efter finanskrisen. Familien har skåret ned, men hun er fri for stress og meningsløs aktivering. Mens væksten er tilbage, er sikkerhedsnettet, der skal redde folk som Annette, til gengæld dårligere end før krisen, advarer Verner Sand Kirk fra Danske A-kasser

Tyskland er krisens europæiske vinder. Grækenland er den største taber

10 år efter finans- og senere eurokrisens udbrud ligner Tyskland en europæisk krisevinder, mens Grækenland stadig ligger bagerst i feltet. Nøglen til den tyske nationaløkonomis succesfulde vej gennem krisen ser den græsk-tyske økonomiprofessor Alexander Kritikos især i Tysklands eksport- og investeringsstrategier. Samtidig kritiserer han skarpt den væksthæmmende sparepolitik i Grækenland, hvor statskrisen dog overvejende er selvforskyldt
Amagerbanken

På Amager søger de et ansvar for justitsmordet på dem selv

For amagerkanerne var deres bank lige så lokal som slagteren og bageren. Aktier var følelser og dåbsgaver til børnebørn. Da krakket kom, blev det derfor første gang i nyere tid, at almindelig småsparere mistede deres penge. I dag kæmper lokale fortsat for at placere det ansvar, de mener, aldrig er blevet placeret

Hvem bærer ansvaret for finanskrisen? Her er seks anklagede. To af dem har fået en dom

Information præsenterer ’Anklagebænken’. Et galleri af personer, der er anklaget for at bære et ansvar for krisen på tre niveauer i det amerikanske samfund: Washington, Wall Street og Main Street

Økonomerne sværger stadig til de teorier, som ikke kunne forudsige finanskrisen

Økonomiske kriser er langt fra sjældne, men det er svært at forudse og forebygge dem, hvis man udelukkende sværger til standardøkonomiske teorier, mener økonomen Katarina Juselius

Sider

Mest læste

  1. Målet med bankreguleringen, der fulgte i kølvandet på finanskrisen, var at afskærme bankerne fra for store risici. Det betyder ikke, at risici er fjernet, blot at de er blevet flyttet over på resten af samfundet. Bankerne polstrer sig med småvirksomheder og små låntageres penge, mens de fortsætter en spekulationsadfærd, der lægger grunden for den næste krise
  2. 10 år efter finans- og senere eurokrisens udbrud ligner Tyskland en europæisk krisevinder, mens Grækenland stadig ligger bagerst i feltet. Nøglen til den tyske nationaløkonomis succesfulde vej gennem krisen ser den græsk-tyske økonomiprofessor Alexander Kritikos især i Tysklands eksport- og investeringsstrategier. Samtidig kritiserer han skarpt den væksthæmmende sparepolitik i Grækenland, hvor statskrisen dog overvejende er selvforskyldt
  3. Finanskrisen punkterede neoliberale økonomers illusion om, at opskriften på den krisefri kapitalisme var fundet. Nu handler det om at ruste økonomien, inden næste nedtur rammer, siger Danmarks økonomiske overvismand under kriseforløbet, Hans Jørgen Whitta-Jacobsen. Han frygter, at glemsel og grådighed vil bringe nye forsøg på at rulle de skærpede regler for finanssektoren tilbage
  4. Krisen er ovre og opsvinget på vej, forsikrer bl.a. finansministre. Andre hæfter sig ved statistikken, der taler om global recession hvert årti. Men under konjunkturspekulationerne lurer en dybere uro over økonomiens nye strukturelle svagheder: en aldrende befolkning, en svigtende produktivitetsvækst, en grænseløs gældsætning og et farligt politisk landskab
  5. Økonomiske kriser er langt fra sjældne, men det er svært at forudse og forebygge dem, hvis man udelukkende sværger til standardøkonomiske teorier, mener økonomen Katarina Juselius
  6. Information præsenterer ’Anklagebænken’. Et galleri af personer, der er anklaget for at bære et ansvar for krisen på tre niveauer i det amerikanske samfund: Washington, Wall Street og Main Street
  7. Finanskrisens skurk nummer ét har leveret Donald Trump de topfolk, der nu hjælper præsidenten med at fjerne de snærende bånd på Wall Street
  8. For amagerkanerne var deres bank lige så lokal som slagteren og bageren. Aktier var følelser og dåbsgaver til børnebørn. Da krakket kom, blev det derfor første gang i nyere tid, at almindelig småsparere mistede deres penge. I dag kæmper lokale fortsat for at placere det ansvar, de mener, aldrig er blevet placeret