Serie

USA’s musikalske landkort

Hvad kan vi lære om USA ved at forstå amerikanernes musikkultur? I anledning af det kommende præsidentvalg tegner Information et musikalsk landkort over USA: Seks portrætter af amerikanske byer, der alle har haft særlig betydning for musikhistorien. Hvilke genremæssige nybrud har de været med til at fostre? Og hvilke politiske og historiske omstændigheder er musikken vokset ud af?

Artikler
Baggrund
15. juli 2020

I rumfartsbyen Houston sætter popstjerner som Beyoncé og Solange rytme til USA’s raceproblemer

’Space City’ i Texas er hjemstavn for nogle af USA’s største politiske popstjerner. Beyoncé og Solange låner fra både cowboytraditionen og fra hiphop og omsætter landets problemer med racisme og social ulighed til radiovenlige megahits
To af verdens største sangerinder lige nu, Solange og Beyoncé, er født og opvokset i Houstons fattige og kriminalitetsprægede bydel Third Ward, der er blevet centrum for byens sorte kultur. Også George Floyd, der blev dræbt den 25. maj i Minneapolis, kommer herfra. Et stort vægmaleri pryder nu en mur ved det sociale boligbyggeri, hvor han voksede op.
Essay
13. juli 2020

I L.A. stoppede de med at synge om sol og surfing og begyndte at rappe om bandekriminalitet og social indignation

Vokalharmonier om søde teenagedrømme og gode vibrationer prægede musikscenen i Los Angeles i 1960’erne. Men fra midten af 1980’erne ændrede et hold af vrede, unge rappere byens ry med deres sprængfarlige rim om dødbringende stoffer. I Informations serie om vigtige amerikanske musikbyer er vi nået til Vestkysten og dens rå gangsterrap
Med numre som »Boyz-n-the-Hood« og »Dope Man« satte rapgruppen N.W.A. (billedet) nye aggressive standarder for, hvor sprængfarlige rim man kunne tillade sig at bruge.
Feature
9. juli 2020

Dengang Motown modvilligt pustede til ilden i Detroit

I 1967 rullede tanks og soldater ind i Detroit for at knuse et voldsomt destruktivt oprør, der startede efter sammenstød med politiet. Soundtracket til urolighederne var dog anderledes optimistisk og lystfyldt, nemlig et lokalt Motown-hit. Nu fortolket som en opfordring til politisk modstand
'The hot summer of 1967' kaldtes urolighederne i Detroit, der regnes for nogle af de mest voldsomme i USA's historie. Soundtracket til optøjerne var Martha and the Vandellas 1964-hit 'Dancing in the Street', som af mange afroamerikanere blev opfattet som et opråb til modstand.
Baggrund
7. juli 2020

Housemusikken er en politisk fugl Føniks, der lettede fra Chicago

Op til det kommende præsidentvalg tegner Information et musikalsk landkort over USA: seks portrætter af amerikanske byer, der alle har haft særlig betydning for musikhistorien. Andet stop på turen er Chicago, en befolkningsmæssigt sammensat storby, der har været scene for mange voldsomme sammenstød mellem hvide og sorte – og hvor housemusikken blev født som en politisk protest
Disco Demolition I 1979 var det diskoen, der dominerede de amerikanske hitlister. I Chicago så en gruppe diskohadende hooligans sig så sure på genren, at de planlagde en begivenhed, der skulle smadre byens altdominerende diskomiljø. Disco Demolition Night – diskoens nedrivningsnat – blev sat i scene af dj’en Steve Dahl. Målet med begivenheden var at sætte ild til en masse disko-LP’er midt under den baseballkamp mellem Chicago og Detroit, der blev spillet samme dag, men begivenheden udviklede sig og endte i tumult.
Baggrund
3. juli 2020

San Francisco’s Bay Area-thrash gav stemme til en modkultur i Reagans USA

I 1980’erne ramte en blodtilsølet musikalsk knytnæve ned i det solbeskinnede Californien og gav stemme til en gryende politisk modkultur, som samtidig fik afgørende betydning for den tunge rocks historie. I serien om USA’s musikalske landkort er vi nået til San Francisco og Bay Area-thrash
I begyndelsen af 1980’erne rejste en ny musikalsk modkultur sig i San Francisco. Unge, vrede og med meget lidt til overs for hippiegenerationens snak om blomster, kærlighed og fred. ’Kill ‘Em All’ (1983) hed thrashscenens første hovedværk, udsendt af et ungt band med en dansk tilflytter ved navn Lars Ulrich bag trommerne: Metallica.
Essay
30. juni 2020

Få byer er så tæt knyttet til en musikgenre, som Nashville er til country

I anledning af det kommende præsidentvalg tegner Information et musikalsk landkort over USA: Seks portrætter af amerikanske byer, der alle har haft særlig betydning for musikhistorien. Første stop er Nashville. En by, der er uløseligt forbundet med cowboyhatte og countrymusik – men som ikke er nær så republikansk som countrymusikkens kernelyttere
Amerikanske musiker Earl Scruggs spiller med hans band på Grand Ol Opry i Nashville, Tennessee, 1961.

Klima

Den største udfordring i menneskets historie udfoldet, afdækket og perspektiveret hver dag

Politik

Kloge og nysgerrige analyser, nyheder og overblik fra dansk og international politik

Med alle midler

Læs og lyt til vores artikler, deltag i arrangementer og workshops, og få rabatter på vores bøger

Kritik

Få et intellektuelt blik på kunsten, på poppen, på økonomien og på verdensordenen

Dybdegående

Forstå verden mens den sker. Med klare analyser, afslørende journalistik og interviews, der tager sig tid

Prøv et abonnement

Den første måned er gratis

Essay
30. juni 2020

Få byer er så tæt knyttet til en musikgenre, som Nashville er til country

I anledning af det kommende præsidentvalg tegner Information et musikalsk landkort over USA: Seks portrætter af amerikanske byer, der alle har haft særlig betydning for musikhistorien. Første stop er Nashville. En by, der er uløseligt forbundet med cowboyhatte og countrymusik – men som ikke er nær så republikansk som countrymusikkens kernelyttere
Amerikanske musiker Earl Scruggs spiller med hans band på Grand Ol Opry i Nashville, Tennessee, 1961.
Baggrund
3. juli 2020

San Francisco’s Bay Area-thrash gav stemme til en modkultur i Reagans USA

I 1980’erne ramte en blodtilsølet musikalsk knytnæve ned i det solbeskinnede Californien og gav stemme til en gryende politisk modkultur, som samtidig fik afgørende betydning for den tunge rocks historie. I serien om USA’s musikalske landkort er vi nået til San Francisco og Bay Area-thrash
I begyndelsen af 1980’erne rejste en ny musikalsk modkultur sig i San Francisco. Unge, vrede og med meget lidt til overs for hippiegenerationens snak om blomster, kærlighed og fred. ’Kill ‘Em All’ (1983) hed thrashscenens første hovedværk, udsendt af et ungt band med en dansk tilflytter ved navn Lars Ulrich bag trommerne: Metallica.
Baggrund
7. juli 2020

Housemusikken er en politisk fugl Føniks, der lettede fra Chicago

Op til det kommende præsidentvalg tegner Information et musikalsk landkort over USA: seks portrætter af amerikanske byer, der alle har haft særlig betydning for musikhistorien. Andet stop på turen er Chicago, en befolkningsmæssigt sammensat storby, der har været scene for mange voldsomme sammenstød mellem hvide og sorte – og hvor housemusikken blev født som en politisk protest
Disco Demolition I 1979 var det diskoen, der dominerede de amerikanske hitlister. I Chicago så en gruppe diskohadende hooligans sig så sure på genren, at de planlagde en begivenhed, der skulle smadre byens altdominerende diskomiljø. Disco Demolition Night – diskoens nedrivningsnat – blev sat i scene af dj’en Steve Dahl. Målet med begivenheden var at sætte ild til en masse disko-LP’er midt under den baseballkamp mellem Chicago og Detroit, der blev spillet samme dag, men begivenheden udviklede sig og endte i tumult.
Feature
9. juli 2020

Dengang Motown modvilligt pustede til ilden i Detroit

I 1967 rullede tanks og soldater ind i Detroit for at knuse et voldsomt destruktivt oprør, der startede efter sammenstød med politiet. Soundtracket til urolighederne var dog anderledes optimistisk og lystfyldt, nemlig et lokalt Motown-hit. Nu fortolket som en opfordring til politisk modstand
'The hot summer of 1967' kaldtes urolighederne i Detroit, der regnes for nogle af de mest voldsomme i USA's historie. Soundtracket til optøjerne var Martha and the Vandellas 1964-hit 'Dancing in the Street', som af mange afroamerikanere blev opfattet som et opråb til modstand.
Essay
13. juli 2020

I L.A. stoppede de med at synge om sol og surfing og begyndte at rappe om bandekriminalitet og social indignation

Vokalharmonier om søde teenagedrømme og gode vibrationer prægede musikscenen i Los Angeles i 1960’erne. Men fra midten af 1980’erne ændrede et hold af vrede, unge rappere byens ry med deres sprængfarlige rim om dødbringende stoffer. I Informations serie om vigtige amerikanske musikbyer er vi nået til Vestkysten og dens rå gangsterrap
Med numre som »Boyz-n-the-Hood« og »Dope Man« satte rapgruppen N.W.A. (billedet) nye aggressive standarder for, hvor sprængfarlige rim man kunne tillade sig at bruge.
Baggrund
15. juli 2020

I rumfartsbyen Houston sætter popstjerner som Beyoncé og Solange rytme til USA’s raceproblemer

’Space City’ i Texas er hjemstavn for nogle af USA’s største politiske popstjerner. Beyoncé og Solange låner fra både cowboytraditionen og fra hiphop og omsætter landets problemer med racisme og social ulighed til radiovenlige megahits
To af verdens største sangerinder lige nu, Solange og Beyoncé, er født og opvokset i Houstons fattige og kriminalitetsprægede bydel Third Ward, der er blevet centrum for byens sorte kultur. Også George Floyd, der blev dræbt den 25. maj i Minneapolis, kommer herfra. Et stort vægmaleri pryder nu en mur ved det sociale boligbyggeri, hvor han voksede op.