Serie

Efter væksten

Mens de fleste politikere savner væksten og håber på, at den venter lige om næste hjørne, har vækstkritikerne vundet stadig mere frem – både som græsrødder og på den mere etablerede venstrefløjen.

Men et er at kritisere væksten, noget andet er at forestille sig, hvad der kommer efter væksten. Hvilke muligheder og begrænsninger giver det at slippe vækstforestillingerne? Hvordan ser samfundet ud efter væksten?

Det belyser denne debatserie på en række områder lige fra vores forestilling om sundhed til konsekvenserne for vores forestilling om frihed.

Kronik
7. januar 2017

Den store omstilling kræver en gentænkning af frihedsbegrebet

Den individuelle frihed er en af hjørnestenene i den vestlige opfattelse af det gode liv. Men hvis vi skal sikre et bæredygtigt samfund, er vi nødt til at sætte grænser for netop friheden
bæredygtighed grøn omstilling liberalisme bæredygtig udvikling
Kronik
16. december 2016

Vækstlogikken gør kroppen til en biologisk maskine

I dag betragter vi kroppen som en biologisk maskine, man kan og bør reparere på, som var den en bil. De slidte dele kan skiftes ud, og den kan modificeres kemisk: sovemidler ved søvnløshed, morfin til smertefrihed og Viagra for en sikkerheds skyld. Men hver gang man benytter sig af et quickfix, fjerner man lysten til at gøre noget ved årsagen til sygdommen
Vi lever længere og længere, men betyder det, at vi også bliver mere og mere sunde? Den medicinske teknologi bliver bedre, og udsigten til, at vi snart kan blive endog meget gamle, er ikke uden for rækkevidde. Men hvor gamle ønsker vi reelt at blive? Er det virkelig ønskeligt, hvis vi kunne leve 1.000 år?
Kronik
8. december 2016

Livet efter væksten kræver et tættere forhold til ressourcerne

Flugten til byerne og den dalende respekt for håndværk har ført os langt væk fra naturen. Når man ikke længere bor i den eller arbejder med dens ressourcer, mister man respekten for den. Så er vejen banet for hovedløst overforbrug og forestillingen om, at økonomisk vækst er lykken
Jo mere vi gennem vores egne hænder (og hoveder) forholder os til ressourcerne, deres knaphed og sårbarhed, desto mere frigør vi os fra markedet og fra forbrugsræset, skriver dagens kronikør. På billedet afholdes kursus i bæredygtigt byggeri i den økologiske landsby Hallingelille ved Ringsted.
Kronik
1. december 2016

Alle taler om vækst – men vi taler ikke om det samme

Kritikken af den traditionelle økonomiske vækst har svært ved at trænge igennem, fordi den associeres med tilbagegang og stagnation. Misforståelsen opstår, fordi man forveksler vækst med forbrug og stirrer sig blind på regnemodeller, som overser, at økonomi reelt bør handle om vækst i livskvalitet
Kritikken af den traditionelle økonomiske vækst har svært ved at trænge igennem, fordi den associeres med tilbagegang og stagnation. Misforståelsen opstår, fordi man forveksler vækst med forbrug og stirrer sig blind på regnemodeller, som overser, at økonomi reelt bør handle om vækst i livskvalitet
Interview
25. november 2016

Måske er der et liv efter væksten

Hvis vi skal gøre op med vækstsamfundet, kræver det større tro på fællesskabet og et farvel til den forestilling om frihed og grænseløshed, vi hidtil har dyrket som et ideal. Det siger folkene bag bogen ’Livet efter væksten’, der udkommer i dag
Forskerne Marie Holt Richter og John Holten-Andersen giver i bogen ’Livet efter væksten’ nogle bud på, hvordan alt fra banksektoren oversundhedssystemet til uddannelsesverdenen vil forandre sig, hvis vi gør op med vækstparadigmet.
  • Kronik
    7. januar 2017

    Den store omstilling kræver en gentænkning af frihedsbegrebet

    Den individuelle frihed er en af hjørnestenene i den vestlige opfattelse af det gode liv. Men hvis vi skal sikre et bæredygtigt samfund, er vi nødt til at sætte grænser for netop friheden
    bæredygtighed grøn omstilling liberalisme bæredygtig udvikling
  • Kronik
    8. december 2016

    Livet efter væksten kræver et tættere forhold til ressourcerne

    Flugten til byerne og den dalende respekt for håndværk har ført os langt væk fra naturen. Når man ikke længere bor i den eller arbejder med dens ressourcer, mister man respekten for den. Så er vejen banet for hovedløst overforbrug og forestillingen om, at økonomisk vækst er lykken
    Jo mere vi gennem vores egne hænder (og hoveder) forholder os til ressourcerne, deres knaphed og sårbarhed, desto mere frigør vi os fra markedet og fra forbrugsræset, skriver dagens kronikør. På billedet afholdes kursus i bæredygtigt byggeri i den økologiske landsby Hallingelille ved Ringsted.
  • Interview
    25. november 2016

    Måske er der et liv efter væksten

    Hvis vi skal gøre op med vækstsamfundet, kræver det større tro på fællesskabet og et farvel til den forestilling om frihed og grænseløshed, vi hidtil har dyrket som et ideal. Det siger folkene bag bogen ’Livet efter væksten’, der udkommer i dag
    Forskerne Marie Holt Richter og John Holten-Andersen giver i bogen ’Livet efter væksten’ nogle bud på, hvordan alt fra banksektoren oversundhedssystemet til uddannelsesverdenen vil forandre sig, hvis vi gør op med vækstparadigmet.
  • Kronik
    16. december 2016

    Vækstlogikken gør kroppen til en biologisk maskine

    I dag betragter vi kroppen som en biologisk maskine, man kan og bør reparere på, som var den en bil. De slidte dele kan skiftes ud, og den kan modificeres kemisk: sovemidler ved søvnløshed, morfin til smertefrihed og Viagra for en sikkerheds skyld. Men hver gang man benytter sig af et quickfix, fjerner man lysten til at gøre noget ved årsagen til sygdommen
    Vi lever længere og længere, men betyder det, at vi også bliver mere og mere sunde? Den medicinske teknologi bliver bedre, og udsigten til, at vi snart kan blive endog meget gamle, er ikke uden for rækkevidde. Men hvor gamle ønsker vi reelt at blive? Er det virkelig ønskeligt, hvis vi kunne leve 1.000 år?