Serie

Velkommen til knaphedssamfundet?

Priserne på energi, råstoffer og fødevarer stiger, produktionen på kinesiske fabrikker stopper, det globale fragtmarked er ramt af flaskehalse, mange sektorer mangler arbejdskraft.

En verden på vej ud af corona-lammelsen er pludselig ramt af et kaotisk sammenfald af faktorer, der skaber knaphed, inflation og frygt for ny økonomisk krise. Er det starten på en ny knaphedsøkonomi eller blot tilfældige sammenfald, der varsler, hvad fremtiden vil bringe mere af?

I en ny serie undersøger Information årsager og virkninger til forsyningskrisen.

Interview
26. oktober 2021

Tidligere topdiplomat: »Forsyningskrisen er en form for eksistenskamp«

Den aktuelle krise med prisstigninger og knaphed på energi, råstoffer og varer signalerer slutningen på en epoke, hvor Vesten har følt en historisk ret til at sætte sig på ressourcerne. Nu handler det om omfordeling eller sammenbrud, mener Jørgen Ørstrøm Møller, tidligere departementschef og firedobbelt ambassadør
»I Kina er der 1,4 milliarder mennesker, som nu begynder at bruge af de ressourcer, som Vesten har siddet på, og som vi følte, historien havde givet os ret til at bruge (...) Men de ressourcer er der jo ikke, og det rejser spørgsmålet: Hvem har ret til at overleve og bruge af klodens ressourcer« spørger Jørgen Ørstrøm Møller.
Knaphedssamfundet
22. oktober 2021

Forsyningskrisen er et varsel om, at liberalismens epoke er forbi

Globaliseringen er gået i stå! Landene vender sig indad! Siden Trump og Brexit i 2016 er der skrevet utallige nekrologer om den liberale verdensordens snart forestående fald. Den nuværende forsyningskrise er et varsel om, hvad der konkret kommer efter globaliseringens tidsalder
De åbne økonomier har betydet, at produktion er flyttet fra Vesten til lande med dårlige arbejdsforhold.
Feature
20. oktober 2021

Vinteren bliver dyr eller kold: Priseksplosionen på kul og gas kan splitte europæerne

Energiprisernes himmelflugt har blotlagt dybe interessekløfter mellem de europæiske lande med vidt forskellige afhængigheder af kul, gas og atomkraft. Ved de kommende dages EU-topmøde skal energiprisernes himmelfart dæmpes, men priskrisen gør den grønne omstilling sværere – og mere presserende
Det kan blive en hundekold vinter for Informations to europakorrespondenter, som bor i Berlin og Paris. Deres lejligheder er nemlig, ligesom mange europæeres, dårligt isolerede og samtidig opvarmet med den gas, som lige nu er en mangelvare – og derfor ekstra dyr.
Baggrund
18. oktober 2021

Grøn omstilling er ikke nok. Vi er nødt til at gøre noget ved vores overforbrug

De aktuelle forsyningskriser er et varsel om det, der kan vente forude, selv hvis vi omstiller verden til grøn energi. Det er ikke nok at sigte efter cirkulær økonomi med lukkede stofkredsløb, vi må gøre noget ved selve overforbruget, siger forskere
Et metalværk i Tyskland er ved at støbe en skibsskrue til en kunde i Kina. Det er den form for produktionesvækst, som ikke i praksis lader sig indpasse i en cirkulær økonomi.
Forsyningskrise
14. oktober 2021

Kina før COP26: Brug for mere kul og nye kulværker

Mangel på el og kul forud for vinteren får den kinesiske ledelse til på ny at opprioritere kul i landets energiforsyning. Et uheldigt signal forud for FN’s klimamøde, hvor landenes gældende klimaløfter ligger langt fra målet om CO2-neutralitet
Kina vil nu både øge kulproduktionen og etablere flere kulkraftværker i forlængelse af energi- og forsyningskrisen.
Forsyningskrise
14. oktober 2021

Vil du vide, hvor sårbar den globale økonomi egentlig er? Start med at se på fragtpriserne

Mange af USA’s havne er så fyldte, at containerskibe må ligge for anker på stribe. Den slags flaskehalse ses nu over hele kloden og skyldes uforudsigelige tilfældigheder som pandemi, ekstremt vejr og stimuluspakker. Forstoppelsen spås at vare ved til 2023
I farvandet ud for de californiske tvillingehavne i Los Angelses og Long Beach, der tager imod 40 procent af USA’s import, meldes forleden om 70 fartøjer, der ikke kunne komme i havn med deres flere hundredtusinder af containere.
Forsyningskrise
9. oktober 2021

Panikhøje energipriser gavner lige nu sort energi, der kan få forlænget levetiden

Naturgasprisen i Europa er på kort tid steget til højeste niveau nogensinde, og priser på olie, kul og el følger med. Energiknapheden skyldes et sammenfald af omstændigheder, der er kommet bag på alle, og den rammer både borgernes energiregninger og klimaet
Naturgasprisen i Europa er på kort tid steget til højeste niveau nogensinde, og priser på olie, kul og el følger med. Energiknapheden skyldes et sammenfald af omstændigheder, der er kommet bag på alle, og den rammer både borgernes energiregninger og klimaet
Forsyningskrisen
6. oktober 2021

De europæiske energiprisstigninger kan være en bombe under EU’s Green Deal

En række øst- og sydeuropæiske lande bekæmper de stærkt stigende energipriser med statslige reguleringer og kræver ændringer i EU’s klimapolitik. Bruxelles understreger, at prisstigningerne kun i ringe grad skyldes klimapolitikken, men at de bringer EU's grønne planer i fare
Det kulfyrede Belchatow-kraftværk i Polen er det største af sin slags i Europa og udleder årligt omtrent lige så meget CO2, som New Zealand gør. Et stort slagsmål i næste etape af lovgivningsprocessen i EU’s storstilede Green Deal bliver, i hvor høj grad lande med sort industri og store udslip fra fossile brændstoffer skal undtages og kompenseres.
Forsyningskrisen
5. oktober 2021

Manglen på varer skyldes et kompliceret globalt puslespil. Og flere af brikkerne kommer fra Kina

Verden står midt i et kaos af flaskehalse og knaphedskriser, som rammer de globale forsyningskæder. Kina, hvor udfordrende klimamål og høje kulpriser har ført til elrationering og fabrikslukninger, er et godt eksempel. I en ny serie undersøger Information den aktuelle forsyningskrise, dens årsager og konsekvenser
For flere af de kinesiske kulkraftværker har det ikke kunnet svare sig at producere strøm, fordi brændselsinkøb har været så dyrt. Det har ført til økonomisk betingede kraftværksnedlukninger og øget afbrydelserne i strømforsyningerne til virksomheder og forbrugere.