Serie

Vinn & Skæv

I skældsordenes rækker

Jeg ser det for mig: ved lov forbydes det at udtrykke sig om andre mennesker, og i det hele taget, anonymt på nettet. Skriv hvad du vil, fascistiske møgsvin, men du har bare at lægge navn til

Morgenstemning i Nykøbing F

Overgangen fra nat til dag i en mindre provinsby er lydlig. Lige pludselig, i løbet af få minutter, får byen lyd. Biler og fodgængere. Man kan høre skridt, selvom man skulle tro, det var løgn. Man kan høre stemmer. Derefter er der larm hele dagen

Gårdens dyr

Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på

Lukkelyde og underbukser

Jeg er ikke vokset op i en socialklasse, eller har haft så hårde opvækstvilkår, at det nogensinde er faldet mig ind, at man kunne få en skrædder til lige at ordne lidt på sømmene, før man tager underhylerne på

Fiktioner

En af de værste ting, der kan overgå en i en lufthavn, er alle de middelklasseidioter, der har klædt sig ud som Charles Bukowski og har tænkt sig at skrive Den Store Roman om tilværelsen på samfundets bund. Og derfor har været på researchtur til New York

Dagens Bukse-Marius

Man kan udmærket sammenligne nutidens sveddryppende privatbloggere, der af sikkerhedshensyn må arbejde anonymt, med modstandsfolkene under krigen. Det er dem, der ved, at nogen må gøre det beskidte arbejde

Kokken og gryden

Hvis man absolut skal belære, pålægge og advare andre mod noget som helst, skal man have prøvet det selv. Omvendte syndere kan vi godt acceptere, men fandme ikke folk, der bare aldrig har turdet give efter for en eneste fristelse fordi far og mor så ville blive rigtig kede af det

Små og store problemer

Mange anmeldere har på grund af straffriheden udviklet sig til rene vaneforbrydere, f.eks. den uhyggelige Lars Bukdahl med de lange lemmer og litteratvanviddet lysende ud af øjnene. Han er fast hovedrolleindehaver i forfatteres natlige mareridt

Generation Nok

De rigtige 68’ere er den mest festlige ungdom, vi har haft siden Anden Verdenskrig. Det kan godt være, de også var rablende gale, håbløst upraktiske og at mange af dem faktisk knap nok er blevet voksne endnu. Men selvom man garanteret må tage deres uansvarlighed med også, ville det være en befrielse at få dem tilbage i gadebilledet

Fortrydelsestiden

SF ved nu, at forandring er af det onde. Det må tilbage til uskylden, til kyskheden og den håndsky bedreviden. Men SF nåede da at vise, at det var i stand til at lære det politiske håndværk, især kapitlerne om at fremstille virkeligheden, så den passer til ens øjeblikkelige behov

Sider

Mest læste

  1. Har De nogensinde haft et fornøjelsesbudget? Klummistens eget budget har til alle tider, som ung, som voksen og nu, hvor han i det mindste er yngre end sin forlægger, kun haft to poster, nemlig: Faste udgifter og Det, der er tilbage
  2. Hvem har brug for julen, når man har grønkål? Tilberedt på den rette måde kan den smukke plante gøre glimrende fyldest flere steder i julehjemmet
  3. Nej! Der er ingen der for alvor ønsker sig et eftermæle, hvor det hedder, at man var et flittigt og arbejdsomt menneske, der altid gjorde, hvad man fik besked på at gøre. Uden at kny, uden at stille spørgsmål, en slags social smoothie, som der virkelig aldrig var nogen som helst problemer med
  4. Når nu markedet er oversvømmet af et produkt, som man ellers er enige om er madsvindel, lige til at smide ud, men som dog ikke er uspiseligt, hvorfor så ikke lade de fattige få glæde af det? Så de ikke dør af sult – hvilket naturligvis ville være det billigste
  5. Tegneserier var, mente lærerne - ligesom schlagere - noget åndeligt forkrøblende stads. Lødigheden, den absolutte lødighed og forestillingen om, at også børn fra jævne hjem skulle lære almindelig dannelse, var i højsædet
  6. Ansvar. Det kan godt være, at Venstres integrationsminister ønsker at indføre apartheid i Danmark, men det betyder vel ikke, at jeg skal skamme mig på hans vegne eller på egne som dansker?
  7. Var 1970’ernes mangelsamfund med al dets lånen sukker og tvangssocialisering på møntvaskeri rent faktisk bedre end sit rygte – eller endda bedre end nutiden?
  8. I hvilken klummeskriveren meget metaagtigt optræder under flere forskellige identiteter, således at læseren oplever teksten som en tegneserie