Serie

Vinn & Skæv

Så let som at trække vejret

Hvordan kan det være, at rockmusikken er blevet fuldfed konform?

Vindue uden udsigt

Er det virkelig så cool at være dum og uvidende?

Frisind og debatkløe

Debatkløe er ikke nogen sygdom, den er en tilstand, man kan blive bragt i, på samme måde som man kan blive seksuelt stimuleret

Vi unge gamle

Var 1970’ernes mangelsamfund med al dets lånen sukker og tvangssocialisering på møntvaskeri rent faktisk bedre end sit rygte – eller endda bedre end nutiden?

Bruce Willis i elevatorskakten

Jeg er i grunden en slags feminist

Død hest til de fattige

Når nu markedet er oversvømmet af et produkt, som man ellers er enige om er madsvindel, lige til at smide ud, men som dog ikke er uspiseligt, hvorfor så ikke lade de fattige få glæde af det? Så de ikke dør af sult – hvilket naturligvis ville være det billigste

Italiensk for uvedkommende

Hvis vi tænker nytte og ikke-nytte, er italiensk vel ikke det eneste, vi kan undvære? Hvad med finsk? Det har jeg selv et par gange lagt ører til i selve landet, det såkaldte Finland, og jeg kan forsikre, at det er et fuldkommen ubrugeligt sprog

Kvittering unødvendig

Arbejde. Hvordan mon det er at være taxachauffør i København? Hvordan mon det er at være tjener på en af byens mange hel- og halvmondæne spisesteder? Hvordan mon det er at være politibetjent? Skraldemand lørdag morgen? Hvordan er det mon at være kabinepersonale hos SAS ...

Isaak Babel og SF

Måben. Isaak Babel greb en sabel og massakrerede en gås. For sommetider må en mand gøre, hvad en mand må gøre. Det ved vi jo. Og det virkede også. Babels soldaterkammerater accepterede ham, men de undrede sig selvfølgelig også. Og mon ikke dagens socialdemokrater og de radikale ser på Socialistisk Folkeparti med samme måben og vantro?

En fribolig i Århus, tak

Skjul. Deres klummeskriver begynder at føle sig skidt tilpas. I almindelighed er han ikke, kære læser, et bedre menneske end de fleste, men at danske myndigheder klapper i hænderne over at folkestammen Danskerne har så mange medlemmer, der er villige til at optræde som frivillige stasiagenter, giver ham lyst til at krybe i skjul

Sider

Mest læste

  1. I hvilken klummeskriveren meget metaagtigt optræder under flere forskellige identiteter, således at læseren oplever teksten som en tegneserie
  2. Har De nogensinde haft et fornøjelsesbudget? Klummistens eget budget har til alle tider, som ung, som voksen og nu, hvor han i det mindste er yngre end sin forlægger, kun haft to poster, nemlig: Faste udgifter og Det, der er tilbage
  3. 'De 141 dage' var en arbejdskonflikt, der handlede så meget om politik, at Overdanmark gjorde alt for at glemme den bagefter. Men den er faktisk værd at huske på
  4. Ansvar. Det kan godt være, at Venstres integrationsminister ønsker at indføre apartheid i Danmark, men det betyder vel ikke, at jeg skal skamme mig på hans vegne eller på egne som dansker?
  5. Tegneserier var, mente lærerne - ligesom schlagere - noget åndeligt forkrøblende stads. Lødigheden, den absolutte lødighed og forestillingen om, at også børn fra jævne hjem skulle lære almindelig dannelse, var i højsædet
  6. Var 1970’ernes mangelsamfund med al dets lånen sukker og tvangssocialisering på møntvaskeri rent faktisk bedre end sit rygte – eller endda bedre end nutiden?
  7. Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
  8. I hvilken klummeskriveren fastholder et par øjebliksbilleder for dog klogeligt at slette dem igen. Af hensyn til systemet