Serie

Vinn & Skæv

Sohn, soning og realpolitik

Spin. 'Måske har vi skabt et monster,' udtalte vores statsminister for et stykke tid siden. Det var specielt spindoktorerne, han tænkte på. Hvad er nu det? tænkte man. Er statsministeren nu pludselig blevet systemkritiker? Sådan en slags dissident, nærmest, af fortidens østeuropæiske type?

Et megagigantisk Fisseløselille

Ukultur. Nobelprisen i litteratur er blevet fordrevet med et Hammerslag fra de danske tv-kanalers sendeflade. Måske man skulle invitere Henrik Nordbrandt på en gravøl eller, måske, en Håbets Håndbajer

Manden i maskinrummet

Når man har fingrene godt nede i realiteternes verden og har til hensigt at ændre på realiteterne, og at få befolkningens flertal til at ændre holdninger, så befinder man sig i det, der med en maskulin metafor omtales som selve maskinrummet. Politikkens og realiteternes maskinrum. Det er her man får smøreolie på fingrene og skidt i håret

Det smagfulde frisind

Kulturradikale. Hvad er det for noget med det kulturradikale? Det skurrer. Frisind, men altid indenfor smagfuldhedens rammer. Grænseoverskridende frisind, men inden for grænserne af solid borgerlighed. Når man i de seneste år har sat lighedstegn mellem det venstreorienterede og det kulturradikale, er man på vildspor

En rask omgang Elverhøj

Kulturpolitik. Først må man en gruelig masse ondt igennem, men derefter kommer man på livsvarig ydelse og kan flotte sig med den livsførelse, der er en naturlig følge af at modtage 150.000 kr. om året før skat. Eller hvordan det nu var

Omsorg og mandhaftighed

Peter Høeg er ked af, at hans sidste bog, 'Den stille pige' fik dårlig omtale, for det betød, at færre læsere fik glæde af bogen. Det svarer til en købmand, der ikke har held med afsætningen af kondomer med jordbærsmag, og derfor er på grådens rand fordi kunderne ikke får fornøjelse af varen

Snakketøjet og det store øre

Lægers venteværelser og hospitaler er en yndet scene for snakketøj. Jeg gider ikke høre om dine sygdomme, men du skal høre om mine. Imens sidder vi forstandige folk med vores store ører og ryster på hovedet. Tsk, tsk, folk er virkelig nogle mærkelige skabninger

Vild med dans på skråplan

Venstres næstformand, Kristian Jensen, springer i danseskoene til den nye sæson af Vild med dans. Det ville nok have været mere underholdende at se Traktor-Troels Lund Poulsen i wienervals med kæp i bagen

Fire spørgsmål til borgerligheden

Svar udbedes. Er der grænser for, hvor fjollet folketingsmedlemmer må udtale sig? Hvorfor er højrefløjens eneste underholdende røst begyndt at flæbe? Og hvor bliver den store borgerlige samtidsroman egentlig af?

Velkommen på forsiden

Sikke en væmmelig karl, den Kinnock, en skatteål og en kujon er han - og selv om han angiveligt bor på Østerbro, er han aldrig at finde i SuperBest. Så er det jo klart, man bliver loren ved sagen, som Folkets Stemme heldigvis er i færd med at trænge til bunds i

Sider

Mest læste

  1. I hvilken klummeskriveren meget metaagtigt optræder under flere forskellige identiteter, således at læseren oplever teksten som en tegneserie
  2. Har De nogensinde haft et fornøjelsesbudget? Klummistens eget budget har til alle tider, som ung, som voksen og nu, hvor han i det mindste er yngre end sin forlægger, kun haft to poster, nemlig: Faste udgifter og Det, der er tilbage
  3. 'De 141 dage' var en arbejdskonflikt, der handlede så meget om politik, at Overdanmark gjorde alt for at glemme den bagefter. Men den er faktisk værd at huske på
  4. Ansvar. Det kan godt være, at Venstres integrationsminister ønsker at indføre apartheid i Danmark, men det betyder vel ikke, at jeg skal skamme mig på hans vegne eller på egne som dansker?
  5. Tegneserier var, mente lærerne - ligesom schlagere - noget åndeligt forkrøblende stads. Lødigheden, den absolutte lødighed og forestillingen om, at også børn fra jævne hjem skulle lære almindelig dannelse, var i højsædet
  6. Når et får bræger, så bræger alle de andre også. Og de bliver ved og ved. Det lyder ikke så meget som politikere, det lyder mere som en vælgerbefolkning, der endnu en gang skælder ud på de politikere, de selv bliver ved med at stemme på
  7. Var 1970’ernes mangelsamfund med al dets lånen sukker og tvangssocialisering på møntvaskeri rent faktisk bedre end sit rygte – eller endda bedre end nutiden?
  8. Når nu markedet er oversvømmet af et produkt, som man ellers er enige om er madsvindel, lige til at smide ud, men som dog ikke er uspiseligt, hvorfor så ikke lade de fattige få glæde af det? Så de ikke dør af sult – hvilket naturligvis ville være det billigste