Serie

Vores jord – vores mad

Danske landmænd er tynget af gæld og global konkurrence, og hver dag må en eller flere heltidsbedrifter dreje nøglen om.

Forbrugerne tager samtidig afstand fra de stedse større industrilandbrug og forlanger mere dyrevelfærd, mindre kemi og lokalt producerede fødevarer.

I en ny serie sætter Information i samarbejde med P4-regionerne i Danmarks Radio fokus på, om der er en anden vej for dansk landbrug.

Interview
16. september 2016

Landbrugsformand: ’Der er risiko for, at landmanden forsvinder’

Martin Merrild er formand for en svindende skare af bønder. Det er der ikke meget at gøre ved, siger han. Til gengæld tilbyder Landbrug & Fødevarer i dag ’politisk interessevaretagelse’ for en stor gruppe af aktører uden for primærlandbruget
’Hvis danske mejeriers priser kommer bare en lille smule for højt op, så kører mælken bare ind fra Tyskland,’ siger Landbrug & Fødevarers formand, Martin Merrild. Foto: Sigrid Nygaard
Baggrund
15. september 2016

Landbruget lobbyer på livet løs

Flere kontroversielle sager har præget landbruget i de senere år. Gang på gang har det vist sig, at landbrugets organisationer, og i særdeleshed videncentret SEGES, har haft en finger med i spillet, når der er blevet truffet vigtige beslutninger om erhvervets fremtid. Lobbyen har vokset sig for stærk, mener kritikere
Da forskere fra Aarhus Universitet i 2010 lavede en rapport, som rejste kritik af forholdene i dansk svineproduktion, kom det Landbrug & Fødevarer for øre. Organisationens folk kontaktede forskerne i Aarhus og bestilte også som modsvar sin egen rapport
Nyhed
15. september 2016

Dokumentar: Landbrug & Fødevarer modarbejdede undersøgelse af MRSA

Ny DR-dokumentar afslører, hvordan Landbrug & Fødevarer lagde pres på Fødevarestyrelsen for at forhindre en undersøgelse af, hvor mange avlsgrise, der var smittet med MRSA. Siden er antallet af smittede steget eksplosivt
Landbrug, Husdyrbrug, Svineavl
14. september 2016

Kasketforvirringen er total i dansk landbrug

Landbrugets fonde uddeler hvert år en halv milliard kroner til projekter, der kan gavne landbruget. Men flere af fondenes bestyrelsesmedlemmer er også medlemmer af de selvsamme erhvervsorganisationer, der ansøger om midlerne
Landbrugets fonde uddeler hvert år en halv milliard kroner til projekter, der kan gavne landbruget. Men flere af fondenes bestyrelsesmedlemmer er også medlemmer af de selvsamme erhvervsorganisationer, der ansøger om midlerne
Baggrund
13. september 2016

Når landmænd presses til højteknologiske bedrifter

Det er i høj grad teknologiens udvikling, der bestemmer kapløbet om stadig større produktivitet for at sikre indtjeningen i landbruget. Og med det følger bl.a. specialisering og udflytning som del af den globaliserede konkurrence mellem bønder
Står det til traktorproducenter som Case IH skal landmænd inden længe hoppe ud af førerkabinen og i stedet programmere og styre deres traktorer hjemme fra kontoret
12. september 2016

Sådan bliver pengene i landbruget fordelt

Landbrugets fonde uddeler hvert år en halv milliard kroner til projekter, der kan gavne landbruget. Men flere af fondenes bestyrelsesmedlemmer er også medlemmer af de selv samme erhvervsorganisationer, der ansøger om midlerne. Her er en oversigt over nogle af pengestrømmene
Landbrugets fonde uddeler hvert år en halv milliard kroner til projekter, der kan gavne landbruget. Men flere af fondenes bestyrelsesmedlemmer er også medlemmer af de selv samme erhvervsorganisationer, der ansøger om midlerne. Her er en oversigt over nogle af pengestrømmene
Nyhed
12. september 2016

Landbruget er i konflikt med sig selv

De små landmænd melder sig ud af Landbrug & Fødevarer, mens virksomheder melder sig ind. Ifølge kritikere trækker det organisationen i en retning, der hverken er til gavn for landmændene eller for samfundet som sådan
Som at tælle ned til juleaften. Sådan beskrev Landbrug & Fødevarers cheføkonom udsigten til, at mælkepriserne blev givet fri 1. april 2015. Men fjernelsen af kvoterne har været til alt andet end gavn for de mindre mælkeproducenter. Og det er et af eksemplerne på, at Landbrug & Fødevarer tænker mere på de store virksomheder end de små landmænd, mener kritikere.
Interview
10. september 2016

’Hvis en ung landmand spurgte mig til råds, ville jeg ikke ane, hvad jeg skulle svare’ 

Dennis og Karin Jensen gik sidste år konkurs med deres svineproduktion på gården Birkelund. Nu passer de gården for banken, indtil der kommer en køber, og de bliver opsagt. Nedturen er barsk, men de kan se lys for enden af tunnelen. Værre er det for dansk landbrug, mener de 
Dennis og Karin Jensen gik sidste år konkurs med deres svineproduktion på gården Birkelund. Nu passer de gården for banken, indtil der kommer en køber, og de bliver opsagt. Nedturen er barsk, men de kan se lys for enden af tunnelen. Værre er det for dansk landbrug, mener de 
Baggrund
9. september 2016

Mælkelagrene er tilbage

Det skulle have været begyndelsen til et nyt eksporteventyr, da EU sidste år afskaffede begrænsningerne for, hvor meget mælk en landmand må producere. I stedet er det endt i overproduktion, rekordlave priser og en accelerering af bøndernes krise
For stor produktion af mælk er stærkt medvirkende årsag til landbrugets krise. Nu er mælkelagre, kendt fra 80’erne, tilbage. Her er vi på Thise Mejeri.
Nyhed
8. september 2016

Bankerne: Landbruget må tænke ud af boksen

Krisen i dansk landbrug rammer også banker og realkreditinstitutter, der har knap 400 mia. kroner i udlån hos de danske landmænd. Nytænkning omkring landbrugets ejerstrukturer kunne være nye veje at gå, lyder et forslag fra bankernes brancheorganisation
Landbruget er presset – og især mælkeproducenter har svært ved at lave overskud.

Sider

  • Feature
    30. september 2016

    Dansk er et landbrugssprog. Endnu

    I århundreder har det danske landbrug været ’højt på strå’, men udviklingen har fået landmændene til at ’slå sig i tøjret’. Det danske sprog er spækket med udtryk, metaforer og ordsprog fra landbruget – men vil det vare ved?
    I århundreder har det danske landbrug været ’højt på strå’, men udviklingen har fået landmændene til at ’slå sig i tøjret’. Det danske sprog er spækket med udtryk, metaforer og ordsprog fra landbruget – men vil det vare ved?
  • Kommentar
    6. juli 2016

    Min bror går konkurs

    Da han fortalte, at han sendte sine kvier på slagteriet, var jeg ét stort, måbende spørgsmålstegn: What!? Men det bliver han nødt til, bare for at have lidt penge. For han har ingen penge. Han er rabundus
    Da han fortalte, at han sendte sine kvier på slagteriet, var jeg ét stort, måbende spørgsmålstegn: What!? Men det bliver han nødt til, bare for at have lidt penge. For han har ingen penge. Han er rabundus
  • Kronik
    16. september 2016

    For den konventionelle landmand er jeg en rød satan

    Lufter jeg mine holdninger om økologi og mere natur i det åbne land for konventionelle landmænd, bliver jeg beskyldt for at være uproduktiv og destruktiv i min tankegang. Jeg bliver opfattet som en nostalgiker, der fjerner fokus fra reelle problemstillinger
    ’Vi skal bort fra, at landmanden kun fokuserer på at tjene penge til sig selv, og forbrugerne kun tænker på at få deres fødevarer så billigt som muligt. Landbruget skal være meget mere end det,’ skriver agronom Poul Erik Pedersen
  • Kronik
    7. september 2016

    I tre generationer er vi blevet født i det stuehus, om lidt er gården rabundus

    Vi er færdige med at være bønder. I virkelighedens verden. Så er det kun i drømme og fantasiens verden. Så kan vi gå rundt der i spøgelsesstalden og høre køerne æde. Så er det, der var rutiner, det man kunne falde ind i og være rolig ved et satans mareridt
    Vi er færdige med at være bønder. I virkelighedens verden. Så er det kun i drømme og fantasiens verden. Så kan vi gå rundt der i spøgelsesstalden og høre køerne æde. Så er det, der var rutiner, det man kunne falde ind i og være rolig ved et satans mareridt
  • Nyhed
    28. september 2016

    Danskerne spiser stadigt flere lokale fødevarer

    Flere danskere vil have lokalt producerede fødevarer. Men er det et marked, der kan redde dele af det trængte danske landbrug?
    Der er stadigt et stort potentiale i den lokale fortælling om økologisk producerede varer. Som på Birkemosegaard, der er et biodynamisk landbrug ved Sjællands Odde, der leverer grøntsager til mange af de hotte restauranter i København.
  • Baggrund
    5. september 2016

    Hvis det fortsætter som hidtil, vil der i 2022 være ét dansk landbrug tilbage

    Dansk landbrug er i eksistentiel krise. Den globaliserede konkurrence driver en ubønhørlig strukturudvikling, der hver eneste dag får landmænd til at kaste håndklædet i ringen. Det kan ende med nogle få, gigantiske landbrugsfabrikker, forudser økonomer
    Dansk landbrug er i eksistentiel krise. Den globaliserede konkurrence driver en ubønhørlig strukturudvikling, der hver eneste dag får landmænd til at kaste håndklædet i ringen. Det kan ende med nogle få, gigantiske landbrugsfabrikker, forudser økonomer
  • Baggrund
    15. september 2016

    Landbruget lobbyer på livet løs

    Flere kontroversielle sager har præget landbruget i de senere år. Gang på gang har det vist sig, at landbrugets organisationer, og i særdeleshed videncentret SEGES, har haft en finger med i spillet, når der er blevet truffet vigtige beslutninger om erhvervets fremtid. Lobbyen har vokset sig for stærk, mener kritikere
    Da forskere fra Aarhus Universitet i 2010 lavede en rapport, som rejste kritik af forholdene i dansk svineproduktion, kom det Landbrug & Fødevarer for øre. Organisationens folk kontaktede forskerne i Aarhus og bestilte også som modsvar sin egen rapport
  • Baggrund
    9. september 2016

    Mælkelagrene er tilbage

    Det skulle have været begyndelsen til et nyt eksporteventyr, da EU sidste år afskaffede begrænsningerne for, hvor meget mælk en landmand må producere. I stedet er det endt i overproduktion, rekordlave priser og en accelerering af bøndernes krise
    For stor produktion af mælk er stærkt medvirkende årsag til landbrugets krise. Nu er mælkelagre, kendt fra 80’erne, tilbage. Her er vi på Thise Mejeri.