Silas Harrebye

Artikler
  • Kronik
    14. maj 2021

    Vores glorificering af ledelse er blevet til en usund lederfetich

    Vi lever i en kultur, der feticherer lederen. Lederen skal løse alle problemer, vi drømmer alle om selv at blive leder, og der er gået inflation i jobtitler, der indikerer lederskab. Vi burde i stedet hylde hverdagens helte og de faglige fællesskaber, skriver lektor Silas Harrebye og sekretariatsleder Mathias Findalen i denne kronik
    Vi lever i en kultur, der feticherer lederen. Lederen skal løse alle problemer, vi drømmer alle om selv at blive leder, og der er gået inflation i jobtitler, der indikerer lederskab. Vi burde i stedet hylde hverdagens helte og de faglige fællesskaber, skriver lektor Silas Harrebye og sekretariatsleder Mathias Findalen i denne kronik
  • Kommentar
    21. januar 2020

    Sådan bliver Alternativet relevant igen: Begå fadermord på Uffe Elbæk

    Her er fire ting, jeg ville gøre, hvis jeg blev ny politisk leder i Alternativet, skriver demokratiforsker og tidligere medlem af Alternativets hovedbestyrelse Silas Harrebye i dette debatindlæg
    Alternativets nye leder er nødt til at sætte sig for bordenden fra start og frigøre sig fra partiets store autoritet og mentor. Kun sådan kan man få og tage det ansvar, som politikken forudsætter. Kun sådan kan Alternativet se, hvad det eventuelt kan blive uden Elbæk som leder, skriver lektor Silas Harrebye.
  • Kronik
    28. december 2017

    Vi skal bevæge os fra #MeToo til #AlleOs i praksis

    #MeToo’s budskab sniger sig ind i vores bevidsthed i stedet for at storme de traditionelle institutionelle magtbastioner. Men skal det lede til den forandring, vi alle håber på, og skal bevægelsen lære at lytte, når den møder kritik?
    #MeToo skal videre, og der kan bevægelsen hente inspiration andre steder fra. De mest succesfulde bevægelser i historien har lavet såkaldte scale shifts, når det var nødvendigt. For eksempel ved at løfte den lokale kamp op på den internationale scene, sådan som den mexicanske Zapatista-bevægelse effektivt gjorde det 1990’erne i skiftet fra at tale om oprindelige folks rettigheder til at tale om menneskerettigheder.
  • Kronik
    1. april 2017

    Tillad mig at begå demokrati-blasfemi … demokratiet har brug for det

    Hvorfor har man kun én stemme ved et folketingsvalg og ikke flere, så man kunne sammensætte en regering med en integrationsminister fra DF og en miljøminister fra SF? Og hvorfor ikke lave flere folkeafstemninger og lade vælgerne overdrage deres stemme til en person, de synes er klog på det pågældende område?
    ’Det er så nemt at skyde folk i skoene, at de er anti-demokrater, hvis de sætter spørgsmålstegn ved indretningen af vores folkestyre – og så er man jo pludselig sat i bås med jihadister, kommunister, tyranner og fascister. Men jeg tager chancen,’ skriver dagens kronikør Silas Harrebye.
  • Kronik
    16. juni 2016

    Demokratiets krise er lovende

    Demokratiet er i krise. Men den er langtfra bundløs. For når eksisterende partier, traditionelle virksomheder, den velkendte fagforening og de gamle medier udfordres, opstår muligheden for et sceneskift. Meget peger på, at det er på vej
    De fleste er fuldt bevidste om, at en succesrig politiker også er en god skuespiller. Politikerne mangler autentisk nerve, visioner og evnen til at bygge bro til befolkningen og levere svar på mange af de udfordringer, vi står over for, mener kronikørerne. Lars Løkke på Folkemødet sidste år.
  • Kronik
    9. februar 2016

    God politisk kunst hiver os op af ideologiens skyttegrav

    Sagen om Ingolf Gabold og hans politiske DR-serier giver os anledning til at diskutere kulturelitens generelle mangel på samfundsengageret ansvar. Og til at stille spørgsmålet: Hvordan skal vi gå til den politiske kunst?
    Ifølge dagens kronikør tager den politisk engagerede kunst oftere udgangspunkt i kreative produktionskollektiver, der arbejder i og sammen med sit lokale og globale miljø. På billedet ses den russiske protestgruppe Pussy Riot, der i januar udgav et musikklip, der kritiserer det russiske retssystem.
  • Kommentar
    26. september 2014

    Vi har brug for at tro

    Ateister burde tage ved lære af de store religioner i stedet for at vanære dem
  • Kronik
    7. august 2014

    Jeg er træt af kravet om aktiv deltagelse

    Du skal tage del i fællesskabet, siger jeg til mig selv. Gu vil jeg ej, svarer min indre anarkist. Borgerinddragelse er ofte skueprocesser, der kun har en ren symbolsk værdi
    Du skal tage del i fællesskabet, siger jeg til mig selv. Gu vil jeg ej, svarer min indre anarkist. Borgerinddragelse er ofte skueprocesser, der kun har en ren symbolsk værdi
  • Kronik
    5. maj 2014

    De bornerte og privilegerede har kapret demokratiet

    Forargelsen over fløjtekoncerten 1. maj er enorm. Men det er på kanten af det etablerede, vi udvikler os. Derfor er det godt, at nogle skubber til grænserne for god opførsel. Også selv om de er røvirriterende. I dag er der desværre for langt fra Fælledparken til elitens Deadline-studie
    En kvinde holder sig for ørerne under fløjtekoncerten i Fælledparken 1. maj. Men selv om demonstrationen var simpel sabotage, bør vi være lydhøre over for politiske protester – også når det ikke sker på elitens pæne og priviligerede sprog

Sider

  1. Kommentar
    26. september 2014

    Vi har brug for at tro

    Ateister burde tage ved lære af de store religioner i stedet for at vanære dem
  2. Kronik
    10. august 2021

    Vi har brug for et opgør med den forsimplede forståelse af aktivismens rolle i samfundet

    Aktivisme er ikke altid det demokratiske gode, vi går og tror. Det er på tide at se mere nuanceret og kritisk på, hvem, hvor og hvornår aktivisme anvendes som et effektivt og legitimt redskab til at skabe forandring, skriver lektor på Roskilde Universitet Silas Harrebye i dette debatindlæg
    Aktivisterne, der stormede den amerikanske kongres den 6. januar 2021, var talrige, kreative og repræsentative for en stor del af den amerikanske befolkning. Men i sidste ende blev det et strategisk selvmål og en etisk uforsvarlig form for aktivisme, skriver Silas Harrebye i kronikken.
  3. Kronik
    16. juni 2016

    Demokratiets krise er lovende

    Demokratiet er i krise. Men den er langtfra bundløs. For når eksisterende partier, traditionelle virksomheder, den velkendte fagforening og de gamle medier udfordres, opstår muligheden for et sceneskift. Meget peger på, at det er på vej
    De fleste er fuldt bevidste om, at en succesrig politiker også er en god skuespiller. Politikerne mangler autentisk nerve, visioner og evnen til at bygge bro til befolkningen og levere svar på mange af de udfordringer, vi står over for, mener kronikørerne. Lars Løkke på Folkemødet sidste år.
  4. 19. juni 2008

    Apropos homofobi

    Der er forskel på dobbeltmoral og kognitiv dissonans. Det første handler om homofobi, det andet handler om normalitet. Forskellen er vigtig, når vi skal bekæmpe fobierne
    Man behøver ikke være homofob, bare fordi man ønsker for sit barn, at det er -normalt.- Lykken er nogle gange at få at vide, at ens barn er helt gennemsnitligt.
  5. Kronik
    7. august 2014

    Jeg er træt af kravet om aktiv deltagelse

    Du skal tage del i fællesskabet, siger jeg til mig selv. Gu vil jeg ej, svarer min indre anarkist. Borgerinddragelse er ofte skueprocesser, der kun har en ren symbolsk værdi
    Du skal tage del i fællesskabet, siger jeg til mig selv. Gu vil jeg ej, svarer min indre anarkist. Borgerinddragelse er ofte skueprocesser, der kun har en ren symbolsk værdi
  6. Kronik
    14. maj 2021

    Vores glorificering af ledelse er blevet til en usund lederfetich

    Vi lever i en kultur, der feticherer lederen. Lederen skal løse alle problemer, vi drømmer alle om selv at blive leder, og der er gået inflation i jobtitler, der indikerer lederskab. Vi burde i stedet hylde hverdagens helte og de faglige fællesskaber, skriver lektor Silas Harrebye og sekretariatsleder Mathias Findalen i denne kronik
    Vi lever i en kultur, der feticherer lederen. Lederen skal løse alle problemer, vi drømmer alle om selv at blive leder, og der er gået inflation i jobtitler, der indikerer lederskab. Vi burde i stedet hylde hverdagens helte og de faglige fællesskaber, skriver lektor Silas Harrebye og sekretariatsleder Mathias Findalen i denne kronik