Silvana Mouazan

  1. Kronik
    25. juni 2015

    Da jeg blev gift, blev min identitet væk på et splitsekund

    Nu har vi i årevis hørt danske politikere tale om kvindeundertrykkelse, vold og social kontrol. Men debatten om muslimske kvinders ret til skilsmisse er alligevel gået i glemmebogen. Hvem går forrest i kampen for disse kvinders retmæssige plads i samfundet og deres frihed?
    ‘Men jeg trodsede mine drømme, og jeg giftede mig uden at have hjertet med,‘ siger Silvana Mouazan. Privatfoto af Silvana Mouazan da hun endnu var ugift.
  2. Klumme
    22. marts 2019

    Sorgen over afdøde er en naturlig del af livet, men alligevel giver vi den ikke plads

    Da jeg mistede min far mødte mine omgivelser mig med tavshed eller med bemærkninger om, at forældres død er noget, man bare må acceptere. Imens skreg mit sind om lov at græde og sørge, skriver Silvana Mouazan i dette debatindlæg
    Da jeg mistede min far mødte mine omgivelser mig med tavshed eller med bemærkninger om, at forældres død er noget, man bare må acceptere. Imens skreg mit sind om lov at græde og sørge, skriver Silvana Mouazan i dette debatindlæg
  3. Klumme
    27. november 2018

    Jeg blev sendt i skammekrogen til min egen fars begravelse

    Ifølge de islamiske traditioner er det udelukkende mænd, der følger den afdøde til graven. Tør vi muslimske kvinder gøre op med det som en del af vores frihedskamp?
    Ifølge de islamiske traditioner er det udelukkende mænd, der følger den afdøde til graven. Tør vi muslimske kvinder gøre op med det som en del af vores frihedskamp?
  4. Klumme
    1. september 2015

    Hvem siger, at muslimske kvinder ikke kan spille fodbold?

    Da jeg fik øje på bolden, begyndte det at krible i hele kroppen. Jeg løb hen ad græsset for at spille fodbold og kunne med det samme se, hvad mændene tænkte. Jeg blev præsenteret for ’skam dig’-blikket
  5. Kommentar
    3. februar 2018

    En 12-årig bør ikke tvinges til at overrække beskeden om en kræftdiagnose til sin far

    Med de nye regler om, at udlændinge ikke kan få bistand til en tolk hos lægen, hvis de ikke har lært dansk efter tre år, risikerer vi, at små børn fremover skal tolke for deres forældre
  6. Kronik
    12. september 2018

    »Min far havde aldrig følt sig så ensom, som han gjorde på plejehjemmet«

    Som førstegenerationsindvandrer oplevede min far en enorm ensomhed, fordi der ikke var genkendelighed i hans hverdag på plejehjemmet. Han fik serveret tarteletter og koldskål, som han kiggede undrende på og lod stå
    Min far forstod aldrig, hvorfor naboerne i Danmark ikke hilste på hinanden og ignorerede hans ’godmorgen’, men han lærte med tiden, at grænsen for kommunikation gik ved et nik over hækken, skriver Silvana Mouazan.