Søren Gosvig Olesen

  • Essay
    20. februar 2021

    Hvor meningerne råder, holder tænkningen op

    I en tid, hvor det gælder om at mene noget, og hvor åndsfæller forskanser sig på de sociale medier, er der hårdt brug for at skelne mellem mening og tænkning. Filosof Søren Gosvig Olesen indkredser her den afgørende forskel med hjælp fra Immanuel Kant og Hannah Arendt
    I en tid, hvor det gælder om at mene noget, og hvor åndsfæller forskanser sig på de sociale medier, er der hårdt brug for at skelne mellem mening og tænkning. Filosof Søren Gosvig Olesen indkredser her den afgørende forskel med hjælp fra Immanuel Kant og Hannah Arendt
  • Kommentar
    9. januar 2021

    Filosof: De Radikale har svigtet deres egne principper i kampen mod højrepopulismen

    De Radikale har svigtet sekularismen og er blevet et parti af modpopulister, der kun kan finde ud af at mene det modsatte af de nationalkonservative. Det skriver Søren Gosvig Olesen, filosof og mangeårig radikal, i en kritisk kommentar til partiet, der lørdag afholder nytårsstævne
    Radikalisme er ikke at følge tidens fraseologi, det er tværtimod at tænke sig om, skriver Søren Gosvig Olesen og længes efter den tid, hvor Marianne Jelved svingede håndtasken.
  • Essay
    12. september 2020

    Filosof: Det nytter ikke at ville lukke døren til Facebook

    Facebook kan være et hæsligt sted at debattere. Men hvis man anerkender vigtigheden af en levende og åben offentlig debat, skal man ikke erklære de rum, den foregår i, for uegnede
    Aristoteles og Platon i midten af Rafaels berømte renæssancemaleri ’Skolen i Athen’. Grundbetingelserne for debatten på Facebook blev beskrevet allerede af Aristoteles med hans ’pathos, logos og ethos’. Men deres indbyrdes vægtning er markant ændret, så især ’ethos’ har fået mere plads at boltre sig på.
  • Anmeldelse
    11. juli 2020

    Bog om Palmemordet stiller oplagt spørgsmål: Hvorfor betviv­lede man ikke Lisbet Palmes vidneudsagn?

    For nylig blev Stig Engström udpeget som den mulige morder af Olof Palme. Men ifølge palmolog Lars Borgnäs er han en helt utænkelig gerningsmand. Det har han skrevet en meget interessant bog om
    Palmefamilien foran dens hjem i Stockholm-forstaden Vällingby.
  • Essay
    20. juni 2020

    Støjbergs tid

    Inger Støjberg er tidstypisk – ikke ved sine meninger, men ved ikke at kende til andet end meninger. Hun kan ikke bekæmpes med meninger, men fornuft – og fornuften manifesterer sig ikke i meninger, men i overraskelser
    Debatten kører stadig, som om det handlede om bare at mene det modsatte af Inger Støjberg. Men så længe vi kører i det spor, flytter tingene sig ikke.
  • Læserbrev
    2. april 2020

    'Først agerer vi, så reflekterer vi' er ikke et princip, der er et demokrati værdigt

    Når tusindvis af danskere synes godt om et opslag, der dikterer, at vi uden den mindste refleksion skal hoppe, hver gang Sundhedsstyrelsens direktør beder os om det, er der grund til at være bekymret for demokratiet, skriver lektor i filosofi Søren Gosvig Olesen i dette debatindlæg
  • Essay
    20. marts 2020

    Coronaens alvor: Demokratiets afskaffelse truer altid der, hvor folk begynder at gå i takt

    Politikerne motiverer deres coronatiltag med sundhedshensyn, men sundhedsmyndig­he­der­ne kalder tiltagene politiske. Der gribes ind i vores rettigheder og levestandard, men ind­­­grebene moti­veres med hensyn til vores rettigheder og leve­stan­dard. For at passe på det Danmark, vi kender, skal vi altså have et Danmark, vi ikke kender?
    »Der er noget i alvoren, der huserer i dens margin, noget, vi ikke skulle lægge mærke til, men som alligevel er der, noget, som nødvendigvis føjer sig til for, at vi skal kunne se alvoren. Det er dens iscenesæt­telse,« skriver Søren Gosvig Olesen. På billedet ses statsminister Mette Frederiksen og rigspolitichef Thorkild Fogde samlet til et pressemøde om coronavirus.
  • Anmeldelse
    9. februar 2019

    Det er en fryd, når det lykkes i Hans Hauges nye bog

    Eksistentialismen kommer til et sted nær Dem med Hans Hauges nye bog ’Ensomhedsparathed’. Hauge er humanistisk belæsthed imod tidens akademiske korrekthed og mekanik
    Eksistentialismen kommer til et sted nær Dem med Hans Hauges nye bog ’Ensomhedsparathed’. Hauge er humanistisk belæsthed imod tidens akademiske korrekthed og mekanik
  • Anmeldelse
    2. februar 2019

    Carsten Jensen og kældermennesket

    Troen på fornuften er ikke nok til gøre verden til et bedre sted, og det er heller ikke nok at foragte den dumme for at bekæmpe dumheden. Forfatteren Carsten Jensen begår begge fejl i sin omgang med nutidens kældermennesker
    Troen på fornuften er ikke nok til gøre verden til et bedre sted, og det er heller ikke nok at foragte den dumme for at bekæmpe dumheden. Forfatteren Carsten Jensen begår begge fejl i sin omgang med nutidens kældermennesker

Sider

  1. Anmeldelse
    11. juli 2020

    Bog om Palmemordet stiller oplagt spørgsmål: Hvorfor betviv­lede man ikke Lisbet Palmes vidneudsagn?

    For nylig blev Stig Engström udpeget som den mulige morder af Olof Palme. Men ifølge palmolog Lars Borgnäs er han en helt utænkelig gerningsmand. Det har han skrevet en meget interessant bog om
    Palmefamilien foran dens hjem i Stockholm-forstaden Vällingby.
  2. Kommentar
    26. maj 2018

    Problemet er religionens rolle i samfundet – ikke den ’ikke-vestlige’ indvandring

    Det er nødvendigt, at vi aktivt holder samfundet frit af religiøs indflydelse. Det betyder ikke, at vi skal bekæmpe religionen eller det fremmede. Men det sekulæres forrang skal sikre, at vi kan mødes som civilister, uden at religiøse markører står imellem os fra starten
    Det er nødvendigt, at vi aktivt holder samfundet frit af religiøs indflydelse. Det betyder ikke, at vi skal bekæmpe religionen eller det fremmede. Men det sekulæres forrang skal sikre, at vi kan mødes som civilister, uden at religiøse markører står imellem os fra starten
  3. Anmeldelse
    2. februar 2019

    Carsten Jensen og kældermennesket

    Troen på fornuften er ikke nok til gøre verden til et bedre sted, og det er heller ikke nok at foragte den dumme for at bekæmpe dumheden. Forfatteren Carsten Jensen begår begge fejl i sin omgang med nutidens kældermennesker
    Troen på fornuften er ikke nok til gøre verden til et bedre sted, og det er heller ikke nok at foragte den dumme for at bekæmpe dumheden. Forfatteren Carsten Jensen begår begge fejl i sin omgang med nutidens kældermennesker
  4. Essay
    12. januar 2019

    Radikalisme: En venstrefløj uden marxisme

    Radikalismen har som politisk retning ingen aktier i de østeuropæiske regimer, den erstatter ikke kirkens dogmer med ateistiske – og den ikke behøver at gå i takt for at kritisere det bestående
    Radikalismen har som politisk retning ingen aktier i de østeuropæiske regimer, den erstatter ikke kirkens dogmer med ateistiske – og den ikke behøver at gå i takt for at kritisere det bestående
  5. Essay
    31. august 2018

    Vi er en lille smule jaloux alle sammen

    Næsten alle mennesker er jaloux, i det mindste lidt. Men ligesom de fleste ikke er mere skæve rent psykisk, end at de kan få en hverdag til at hænge sammen, sådan kan de fleste også leve med deres jalousi. For nogen gør den dog livet uudholdeligt
    Næsten alle mennesker er jaloux, i det mindste lidt. Men ligesom de fleste ikke er mere skæve rent psykisk, end at de kan få en hverdag til at hænge sammen, sådan kan de fleste også leve med deres jalousi. For nogen gør den dog livet uudholdeligt
  6. Baggrund
    22. oktober 2016

    Hvad er filosofi? En genre

    Agamben har i år udgivet en bog om, hvad filosofi er. Det er en god anledning til at komme med nogle bud
    Platon, her med sine elever gengivet i et stik fra det 18. århundrede, beskriver igen og igen filosofiens konfliktfyldte forhold til sproget: Filosofien skal ikke tale i billeder eller myter, betoner han
  7. Essay
    20. februar 2021

    Hvor meningerne råder, holder tænkningen op

    I en tid, hvor det gælder om at mene noget, og hvor åndsfæller forskanser sig på de sociale medier, er der hårdt brug for at skelne mellem mening og tænkning. Filosof Søren Gosvig Olesen indkredser her den afgørende forskel med hjælp fra Immanuel Kant og Hannah Arendt
    I en tid, hvor det gælder om at mene noget, og hvor åndsfæller forskanser sig på de sociale medier, er der hårdt brug for at skelne mellem mening og tænkning. Filosof Søren Gosvig Olesen indkredser her den afgørende forskel med hjælp fra Immanuel Kant og Hannah Arendt
  8. Baggrund
    23. april 2016

    Sløks frihed

    Filosoffen Johannes Sløk var den frække drenge i klassen af aarhusteologer og en jonglør med sproget. Han sympatiserede med det uborgerlige og anarkistiske, oprøret mod autoriteterne og alt autoritært. Men da det antiautoritære med marxismen blev dogmatisk, tog han orlov for at oversætte Shakespeare. I anledning af Sløks 100-årsdag på onsdag skriver Søren Gosvig Olesen her om den store filosof og hans eksistentialismeskrift
    Sløk tog som en af de første oprøret til sig, da muligheden opstod i maj 1968. Men han var også blandt de første til at indse, at det var slut, da det stivnede i midten af 70’erne. 
 Arkiv: Polfoto