Søren Mau

Søren Mau

Kritiker og skribent
Seneste artikler af
Søren Mau
  • Statens suveræne krop

    Hvis vi vil forstå den rolle, staten spiller i vores politiske horisont i dag, må vi dykke ned i 1600-tallets politiske og økonomiske tænkning. Ny idéhistorisk Ph.D-afhandling viser, hvordan læger, filosoffer og handelsmænd gennem kropsmetaforer dannede en forestilling om staten, der stadig i dag udstikker koordinaterne for vores politiske diskussioner
  • Vesten, en biopolitisk dødsmaskine

    »Den politiske magts første grundlag er et liv, der er absolut dræbeligt, og som politiseres gennem sin egen dræbelighed.« Den italienske filosof Giorgio Agambens hovedværk foreligger nu endelig i en dansk oversættelse, der desværre ikke er uden mangler
  • Erfaringer fra en verden på vej mod afgrunden

    I en ny serie af bøger søger det amerikanske Black Box Collective at dokumentere den kapitalistiske civilisations kollaps. Første bind er en kaotisk samling af kritik, kunst og litteratur, men formår trods flere gode elementer ikke helt at forløse sit potentiale
  • Splittelsens filosofi

    Den såkaldte slovenske skole forsøger konstant at begribe bruddet. Filosoffen Mladen Dolars originale og skarpe sammentænkning af klassisk tysk filosofi og moderne fransk psykoanalyse kan nu læses på dansk
  • Den antropocæne ideologi

    Hypen omkring begrebet ’det antropocæne’ har efterhånden lagt sig, og kritikernes røster bliver stadig højere: Er det ikke snarere kapitalismens destruktive drift end menneskeheden, der er ved at drive os alle ud over afgrunden?
  • Rapport fra klassekampen i syden

    I modsætning til hvad mange venstreintellektuelle har fortalt hinanden i de seneste årtier, er den industrielle arbejderklasse langtfra død, men blot flyttet sydpå. Ny bog beskriver, hvordan den bliver mere og mere militant i sin kamp mod den uhellige treenighed af kapital, stat og etablerede fagforeninger
  • Foren jer under prekaritetens banner!

    Ny pamflet opfordrer til fælles kamp imod neoliberalismens krisemaskine under prekaritetens banner
  • Hvordan kan man demokratisere Europa?

    Yanis Varoufakis, den tidligere græske finansminister, der vandt manges hjerter i sin kamp mod Trojkaen i sommer, vil skabe en paneuropæisk bevægelse for demokrati. Men hvorfor ikke gå ind i de bevægelser, der allerede findes?
  • Glem arbejderbevægelsen

    Arbejderbevægelsens politiske kamp spejlede sin tids kapitalismes historiske form. Ifølge tidsskriftet og gruppen Endnotes må vi nu lægge arbejderbevægelsen bag os, droppe den nostalgiske længsel og udvikle nye former for organiseret kamp, hvis vi skal gøre os noget håb om en kommunistisk afskaffelse af penge, ejendom og arbejde

Sider

Mest læste
  1. Torsdag er det 150 år siden, Kapitalen af Karl Marx blev udgivet. Hvad kan vi bruge Marx’ kapitalismekritik til i dag? Om noget? Her er de bedste argumenter imod og for Marx’ relevans.
  2. På torsdag er det 150 år siden, at Karl Marx efter et par årtiers tilløb udgav sit hovedværk ’Kapitalen’; et værk, der er blevet hyldet som proletariatets bibel, dæmoniseret som stalinismens grundlag, afskrevet som forældet pseudo-videnskab og fejret som en højaktuel kritisk teori – og et værk, der i de seneste år er blevet utroligt populært. Her er historien om et af de absolutte hovedværker i den vestlige idéhistorie
  3. Peter Øvig Knudsen har skrevet en elementært spændende bog om BZ-bevægelsen, men han forklejner BZ’ernes politiske projekt til fordel for en historie om unge fra dysfunktionelle familier
  4. Hvis vi vil analysere klimakatastrofen på en måde, der gør os i stand til at afværge den, bliver vi ifølge den svenske økolog Andreas Malm nødt til at skelne systematisk mellem det naturlige og det sociale – også selv om en række nyere intellektuelle trends hævder det modsatte
  5. I modsætning til hvad forhenværende udenrigsminister Per Stig Møller tror, er antihumanismen langtfra død. Den udgør stadig et stærkt udgangspunkt for en samfunds- og historieforskning, der ikke forfalder til ideologiske flosker om menneskets væsen, og en politisk praksis, der ikke forsøger at tvinge verden ind i en abstrakt skabelon
  6. Hypen omkring begrebet ’det antropocæne’ har efterhånden lagt sig, og kritikernes røster bliver stadig højere: Er det ikke snarere kapitalismens destruktive drift end menneskeheden, der er ved at drive os alle ud over afgrunden?
  7. Få har fået så meget kritik som 70’ernes universitetsmarxister, der jævnligt bliver anklaget for at have bedrevet intellektuel ensretning og være autoritære. Men hvordan huskes tiden af nogle af dem, der var marxister dengang og stadig er det? Vi har talt med tre af dem
  8. Er smittefaren et belejligt påskud til at intensivere den biopolitiske kontrol med befolkningen? Og kan man forestille sig et demokratisk – altså kommunistisk – svar på virussen, som ikke styrker staten? Filosofferne forsøger at forholde sig til den virale panik, men indtil videre viser COVID-19 sig rimelig immun over for overbevisende analyser