Søren Møllers blog

Et misundelsesværdigt Tour de France

I dag er det netop en uge siden, at årets Tour de France blev afgjort.

Et simpelt set up – man kører ca. 3.500 km på cykel og den, der kører hurtigst vinder alle pengene, æren og interessen, mens toeren kun er interessant, hvis det har noget med Danmark at gøre og treeren kan være helt lige meget.

Til dette simple line up har medierne besluttet at have intet mindre end tre kommentatorer til at guide seerne af begivenheden igennem ugevis af ensformig fysisk aktivitet – mænd, der cykler. Først og fremmest er kommentatorboksen beboet af en æstetiker og poet, der formår at tillægge cykelløbet en sanselighed og spiritualitet samtidigt med, at der kan forklares om vin og ost og geografiske seværdigheder. Som kontrast til al denne sanselighed er det rart, med en detalje ekspert, der kender cykelløbet indefra og kan kommentere på alt fra indholdet af rytternes drikkedunke, til lufttrykket i rytternes dæk. Hvad snakker rytterne mon om og hvad snakkede de om sidste år på samme tur? Der findes ikke den detalje, detaljeeksperten ikke har svaret på. Eksperten og sansepoeten ville måske være for meget kommentatorkontrast havde det ikke været for den folkelige journalist, der kan holde samtalerne nede på jorden og oversætte alt til et almindeligt let forståeligt dansk.

Det kan måske lyde som en kritik af tv-transmissionen, eller som om jeg ikke selv kikker med, men det er ingenlunde tilfældet. Jeg er bare misundelig på den måde man kan være det, når en kontekst overføres til en anden, for: Hvordan havde det danske musikliv ikke haft det, og her tænker jeg ikke mindst på jazzen og den klassiske musik, verdensmusikken og den elektroniske musik, hvis medierne kunne fremfinde lignende resourcer på dette område? Efter års journalistiske nedskæringer af visionsløse kulturredaktører, kunne man i stedet forestille sig medier indeholdende dybdegående anmeldelser, folkelige foromtaler, fag-detaljerede interviews og sanselige poetiske oplevelsesartikler? Måske man oven i købet kunne forestille sig et lignende kontrastfyldt ekspertpanel kommentere koncerter realtime i tv. Måske dette i virkeligheden ville være en værdig behandling af jazzen, som nogen kalder verdens mest kreative kunstart, da musikken altid skabes i nuet med publikum som vidner. Noget vores cykelpanel vil nikke genkendende til i form af løbets udvikling med seerne som vidner.

En sådan visionær behandling af musikkens smalle genrer ville medføre øget interesse hos befolkningen, der ville forstå, at i musikken som i cyklingen, handler det ikke om at forstå, men om at sanse og lade sig rive med i skabelsen i nuet, hvor oplevelsen udfolder sig af sig selv. En øget interesse ville betyde øgede sponsorater til koncerthuse og kunstneriske projekter, hvilket ville øge lønningsniveauet hos musikerne, så de ikke længere skulle undervise ved siden af deres optrædender og dermed ville også niveauet højnes til større glæde for alle: Mere at skrive om, mere at lytte til, mere at tænke over og sanse. Nok en utopi, som Danmark ser ud i dag, men tænk over det. Med øget opmærksomhed følger anderledes økonomiske vilkår, en forøgelse af erfaringsniveauet, en højnelse af den generelle kvalitet og dermed en øget oplevelse for os alle sammen. Mon ikke udlandet også ville kikke lidt med, hvis det var tilfældet?

Tak til Dennis Ritter, Rolf Sørensen og Jørgen Leth for deres formidling af årets Tour de France.

 

Foto af Nicolas Bouvy

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Slettet Bruger

Man må da virkelig ikke håbe, at tv’2 dækning forsøges overført til andre kulturområder og jazzen nu også skal dækkes af bigband kommentatorer med røde papnæser og paraplyer og samme trivielle gentagelser år efter år med overfloder af uvedkommende historier og såkaldt helteagtige mandfolkepræstationer fra tidernes morgen som dengang en legendarisk guitarist sprang sin g streng på toppen af soloen og råbte mordere til koncertarrangørerne eller den sommer de vigtige stjernekommentatorer selv kørte over en bakke i Frankrig og truttede i et horn eller efterlyste en ko, som en tidligere rytter havde vundet, for ikke at tale om vildt spændende seerkonkurrencer, hvor nogle strygere kan få lov til at slå lidt på tromme, mens dagens etape og den levende musik degraderes til supermarkedsmuzak. Næh, så hellere kaste sine mønter efter gademusikanterne på Eurosport!

Morten Mosgaard

God pointe, jeg kan sagtens følge Sørens tanker på dette område - og ser på ingen måder TV2s dækning med kommentator-trioen som "uvedkommende historier...", men her kan TV2 vidst heller ikke undgå at skille vandende. Jeg ser oplægget her som et meget kreativt bud på hvordan man kan forstærke og sprede den mere snævre musik i det danske landskab - som det er lykkedes at sprede cykelsporten.

Jeg kunne sagtens forestille mig det ville styrke musikken med: "dybdegående anmeldelser, folkelige foromtaler, fag-detaljerede interviews og sanselige poetiske oplevelsesartikler" serveret side om side.

Så tak for indsparket.

Jesper Andersen

Det er en god idé, men samme utopi kunne man ønske sig for alle de andre aspekter af livet der ikke falder i fokusgruppernes og PR-verdenens smag.

Hvor smukt kunne matematikken ikke udfoldes hvis den blev belyst fra tre komplementære vinkler?

Hvor god forståelse ville folk og fæ ikke kunne få for computere og lignende teknik, hvis man formidlede datalogiens principper så folk rent faktisk fik forståelse for hvad der får tingene til at tikke?

Aha-oplevelser er ligesom god musik smukt.

Bare fordi noget ved første øje- eller ørekast er svært, betyder det ikke at det er en dårlig idé.