Søren Ulrik Thomsen

Seneste artikler af
Søren Ulrik Thomsen
  • Noter fra eftertiden

    Venskaber i fjendskaber, misundelse, drift mod anerkendelse og kunstige tænders umiskendelige obskønitet. Søren Ulrik Thomsen skriver her i essayistisk form et udvalg af noter om tiden, der både forsvinder bagud og flygter fremover
  • Elsker, elsker ikke: Søren Ulrik Thomsen

    At gå hen ad gaden med min kone i hånden, finbladet Ceylonthe, vintermørket, rå havregryn med mælk og sukker, psykoanalysens nøgternhed, Patrick Kavanaghs digt ’In Memory of My Mother’, stuvet grønkål...
  • Popøret som erindringskunstner

    Informations alvidende musiknørd er sin generations store erindringskunstner, sagde Søren Ulrik Thomsen ved overrækkelsen af Otto Gelsted Prisen til Klaus Lynggaard ved Det Danske Akademis årsfest
  • En lagkage til manden med den mærkelige ærlighed

    Som dreng blev Jørgen Leth vækket om morgenen ved, at hans far råbte: ’Vågn op, der er sorte piger på kajen!’ Det og meget andet afslører vennen Søren Ulrik Thomsen i denne tale til Jørgen Leth på hans 75-årsdag
  • Dét, hvorom man hverken kan tale eller tie

    Hvad gør man, når noget ligger uden for sprogets grænser, men alligevel presser sig på? Man skaber kunst, skriver digteren Søren Ulrik Thomsen i denne tale afholdt på Statens Museum for Kunst
  • Balladen om den tynde mand

    Det ligger helt uden for poetens forestillingsevne, at et menneske, der går anderledes klædt og beskæftiger sig med andre ting end han selv, og oven i købet foretager sig noget så profant som hver morgen at tage toget til arbejde, skulle have et rigt indre liv og for eksempel være belæst, begavet, musikalsk, humoristisk, levende, sanselig og følsom
  • Noget alvorligt i klemme

    Selvom satire, parodi, ironi, gags og jokes kan ligne klassens frække dreng, kan selv løssluppenheden blive lige så gabende god smag som alvorsattituden. Søren Ulrik Thomsen om alvor og patos i litteraturen
  • En underlig sang i den iskolde gade

    'Et magisk dragende kraftfelt midtvejs i det [Extra linie]20. århundrede,' kalder Søren Ulrik Thomsen digteren Ole Sarvigs værk. Vi bringer her Thomsen forord til 'Digte' – et udvalg af Ole Sarvig, som udkommer torsdag Hvem sidder og skriver den flygtende tid ? Hvem staar paa den bro, hvor timerne passerer ? Barndommen var fuld af anonyme sprogmekanikker, af rim og af remser, af eventyrenes trylleformularer, af udenadslærte salmevers og udbrud fra tegneserier: Gulp! Gys! - og Arrghh! Første gang jeg i det læste identificerede en stemme, der ikke kunne tilhøre hvem som helst, men genkendes også i næste linie - og næste igen - var, da jeg som teenager slugte Frank Jæger, som jeg i dag anser for en endnu større digter, end jeg gjorde dengang, da jeg læste og slørede ham gennem mit eget sværmeri...
  • Fanger i flugten

    Venlig og sval, afslappet og alert, overgivent humoristisk og analytisk skarpsindig, sådan er Torben Brostrøm. På én gang tilbagelænet og på spring sidder han til oplæsningerne ved Det danske Akademis forfattermøder på Rungstedlund og fanger i flugten selv den mest sammensatte tekst, som han på stedet leverer en præcis karakteristik af...

Sider

Mest læste
  1. Selvom satire, parodi, ironi, gags og jokes kan ligne klassens frække dreng, kan selv løssluppenheden blive lige så gabende god smag som alvorsattituden. Søren Ulrik Thomsen om alvor og patos i litteraturen
  2. Venskaber i fjendskaber, misundelse, drift mod anerkendelse og kunstige tænders umiskendelige obskønitet. Søren Ulrik Thomsen skriver her i essayistisk form et udvalg af noter om tiden, der både forsvinder bagud og flygter fremover
  3. Jeg røg, når jeg arbejdede, og når jeg skulle slappe af. Når jeg morede mig, og når jeg kedede mig. Når noget skulle fejres, eller en dårlig nyhed fordøjes, men på det seneste var jeg blevet bange, skriver Søren Ulrik Thomsen i dette essay om rygningens glæder og forbandelser
  4. Hvad gør man, når noget ligger uden for sprogets grænser, men alligevel presser sig på? Man skaber kunst, skriver digteren Søren Ulrik Thomsen i denne tale afholdt på Statens Museum for Kunst
  5. 'Et magisk dragende kraftfelt midtvejs i det [Extra linie]20. århundrede,' kalder Søren Ulrik Thomsen digteren Ole Sarvigs værk. Vi bringer her Thomsen forord til 'Digte' – et udvalg af Ole Sarvig, som udkommer torsdag Hvem sidder og skriver den flygtende tid ? Hvem staar paa den bro, hvor timerne passerer ? Barndommen var fuld af anonyme sprogmekanikker, af rim og af remser, af eventyrenes trylleformularer, af udenadslærte salmevers og udbrud fra tegneserier: Gulp! Gys! - og Arrghh! Første gang jeg i det læste identificerede en stemme, der ikke kunne tilhøre hvem som helst, men genkendes også i næste linie - og næste igen - var, da jeg som teenager slugte Frank Jæger, som jeg i dag anser for en endnu større digter, end jeg gjorde dengang, da jeg læste og slørede ham gennem mit eget sværmeri...
  6. Det ligger helt uden for poetens forestillingsevne, at et menneske, der går anderledes klædt og beskæftiger sig med andre ting end han selv, og oven i købet foretager sig noget så profant som hver morgen at tage toget til arbejde, skulle have et rigt indre liv og for eksempel være belæst, begavet, musikalsk, humoristisk, levende, sanselig og følsom
  7. At gå hen ad gaden med min kone i hånden, finbladet Ceylonthe, vintermørket, rå havregryn med mælk og sukker, psykoanalysens nøgternhed, Patrick Kavanaghs digt ’In Memory of My Mother’, stuvet grønkål...