Søren Ulrik Thomsen

Artikler
  • 6. januar 2005

    Det bedste

    Efter i en del år kun at have været tilgængelig i abonnement, kan Månedsbladet Det Bedste fra den 10. januar igen købes i løssalg. Med et samlet oplag på ca. 25 mio. eksemplarer og omkring 100 mio. læsere, er Det Bedste verdens mest udbredte månedsblad. I januarnummeret kåres ’Årets Euro-pæer’, der belønnes med 100.000 kroner. www.detbedste.dk msk
  • Nyhed
    28. september 2002

    Det bedste

    Det bedste er regnvejr på film musik i en taxa og håndskrevne breve med masser af stempler på karmoisinrøde frimærker langvejs fra ord som vakker, cyklon og KwaZulu-Natal er de bedste det bedste jeg fik til min 12-årsdag var et par såkaldte scooterstøvler med brandrødt plydsfór og lynlås i siden og at jeg stadig blir lykkelig blot ved tanken om at stikke fødderne i dem – det er det bedste en knitrende nytrykt avis på et vildtfremmed sprog hvor enkelte ord jeg næsten forstår vugger i tekstens buldrende mørke som hvidtjørnens blomster en nat i maj er det bedste det bedste er når du lukker din hånd din kølige, fregnede hånd om min pik og planter den midt i verden: Det er det bedste for mig...
  • 28. september 2002

    Det værste

    Det værste er når en hemmelig dør i tapetet går op og man stirrer direkte ned i det rum hvor mørket til de kommende vintre står stablet i 27 år var det bedste hver dag nikotinens skarpe kniv mod min gane og det værste er at jeg stadig savner suset såvel som den blålige fane af røg fra Rattray's Reserve det værste er telefoner der ringer om natten så blodet standser og styrter den anden vej rundt hvem har det værst i New York City – de radmagre koner der lyser i mørket eller deres mølædte pudler med diamanthalsbånd og rindende øjne? de værste ord er projekt og vision jeg blir fuldkommen udkørt ved synet af dem elevatorer på forblæste s-togstationer fodgængertunnellernes rungende rør parkeringskældre og underjordiske toiletter hvor tolv skod og en blodig snotklat svømmer i kummen: Det er det værste for mig...
  • 3. november 2001

    Farvel og tobak til tekstens stof

    Jeg røg, når jeg arbejdede, og når jeg skulle slappe af. Når jeg morede mig, og når jeg kedede mig. Når noget skulle fejres, eller en dårlig nyhed fordøjes, men på det seneste var jeg blevet bange, skriver Søren Ulrik Thomsen i dette essay om rygningens glæder og forbandelser
  • 28. oktober 2000

    Dags dato rives ud af kalenderen;

    Dags dato rives ud af kalenderen; brevene får lov til at ligge, hvor de faldt i entréen, og gårsdagens gryderet blir varmet op, mens radioen spiller det nyeste nye, der i morgen er ældre end Hits of the Blitz, og mit lyseblå køkkenur larmer, som det har gjort siden ’75, men nu ser jeg, at skønt det tikker, flyttes viserne kun et minut pr...

Sider

  1. Baggrund
    5. marts 2009

    Søren Ulrik Thomsen: Balladen om den tynde mand

    Det ligger helt uden for poetens forestillingsevne, at et menneske, der går anderledes klædt og beskæftiger sig med andre ting end han selv, og oven i købet foretager sig noget så profant som hver morgen at tage toget til arbejde, skulle have et rigt indre liv og for eksempel være belæst, begavet, musikalsk, humoristisk, levende, sanselig og følsom
    Modbilleder. Jens Jørgen Thorsen og Jørgen Nash laver happening ved Det Danske Akademis årsfest. Med butterfly ses Akademiets jurist, Allan Philip. Thorsen respræsenterer naturen, mens Philip må give rollen som konformistisk kerub ved civilisationens port. Men man skal være ualmindelig naiv for at overse, at juristens velklædthed mere end matches af kunstnernes udklædthed, og at provokatørerne for at få bekræftet deres egen identitet spejler den i en bestemt fantasi om borgeren, som Allan Philip her tages som gidsel for.
  2. 3. november 2001

    Farvel og tobak til tekstens stof

    Jeg røg, når jeg arbejdede, og når jeg skulle slappe af. Når jeg morede mig, og når jeg kedede mig. Når noget skulle fejres, eller en dårlig nyhed fordøjes, men på det seneste var jeg blevet bange, skriver Søren Ulrik Thomsen i dette essay om rygningens glæder og forbandelser
  3. 7. oktober 2005

    En underlig sang i den iskolde gade

    'Et magisk dragende kraftfelt midtvejs i det [Extra linie]20. århundrede,' kalder Søren Ulrik Thomsen digteren Ole Sarvigs værk. Vi bringer her Thomsen forord til 'Digte' – et udvalg af Ole Sarvig, som udkommer torsdag Hvem sidder og skriver den flygtende tid ? Hvem staar paa den bro, hvor timerne passerer ? Barndommen var fuld af anonyme sprogmekanikker, af rim og af remser, af eventyrenes trylleformularer, af udenadslærte salmevers og udbrud fra tegneserier: Gulp! Gys! - og Arrghh! Første gang jeg i det læste identificerede en stemme, der ikke kunne tilhøre hvem som helst, men genkendes også i næste linie - og næste igen - var, da jeg som teenager slugte Frank Jæger, som jeg i dag anser for en endnu større digter, end jeg gjorde dengang, da jeg læste og slørede ham gennem mit eget sværmeri...
  4. Nyhed
    28. september 2002

    Det bedste

    Det bedste er regnvejr på film musik i en taxa og håndskrevne breve med masser af stempler på karmoisinrøde frimærker langvejs fra ord som vakker, cyklon og KwaZulu-Natal er de bedste det bedste jeg fik til min 12-årsdag var et par såkaldte scooterstøvler med brandrødt plydsfór og lynlås i siden og at jeg stadig blir lykkelig blot ved tanken om at stikke fødderne i dem – det er det bedste en knitrende nytrykt avis på et vildtfremmed sprog hvor enkelte ord jeg næsten forstår vugger i tekstens buldrende mørke som hvidtjørnens blomster en nat i maj er det bedste det bedste er når du lukker din hånd din kølige, fregnede hånd om min pik og planter den midt i verden: Det er det bedste for mig...
  5. 28. september 2002

    Det værste

    Det værste er når en hemmelig dør i tapetet går op og man stirrer direkte ned i det rum hvor mørket til de kommende vintre står stablet i 27 år var det bedste hver dag nikotinens skarpe kniv mod min gane og det værste er at jeg stadig savner suset såvel som den blålige fane af røg fra Rattray's Reserve det værste er telefoner der ringer om natten så blodet standser og styrter den anden vej rundt hvem har det værst i New York City – de radmagre koner der lyser i mørket eller deres mølædte pudler med diamanthalsbånd og rindende øjne? de værste ord er projekt og vision jeg blir fuldkommen udkørt ved synet af dem elevatorer på forblæste s-togstationer fodgængertunnellernes rungende rør parkeringskældre og underjordiske toiletter hvor tolv skod og en blodig snotklat svømmer i kummen: Det er det værste for mig...
  6. Baggrund
    16. juni 2012

    En lagkage til manden med den mærkelige ærlighed

    Som dreng blev Jørgen Leth vækket om morgenen ved, at hans far råbte: ’Vågn op, der er sorte piger på kajen!’ Det og meget andet afslører vennen Søren Ulrik Thomsen i denne tale til Jørgen Leth på hans 75-årsdag
    ’Ingen kan som Jørgen beskrive, hvordan en kvinde bærer sin kjole, eller i detaljer fortælle hvordan et måltid serveres på en bestemt restaurant; og med en så veludviklet fornemmelse for alt, hvad der kan sanses,’ siger Søren Ulrik Thomsen.
  7. Klumme
    22. marts 2013

    Elsker, elsker ikke: Søren Ulrik Thomsen

    At gå hen ad gaden med min kone i hånden, finbladet Ceylonthe, vintermørket, rå havregryn med mælk og sukker, psykoanalysens nøgternhed, Patrick Kavanaghs digt ’In Memory of My Mother’, stuvet grønkål...
    At gå hen ad gaden med min kone i hånden, finbladet Ceylonthe, vintermørket, rå havregryn med mælk og sukker, psykoanalysens nøgternhed, Patrick Kavanaghs digt ’In Memory of My Mother’, stuvet grønkål...
  8. Kommentar
    7. april 2012

    Dét, hvorom man hverken kan tale eller tie

    Hvad gør man, når noget ligger uden for sprogets grænser, men alligevel presser sig på? Man skaber kunst, skriver digteren Søren Ulrik Thomsen i denne tale afholdt på Statens Museum for Kunst
    Hvad gør man, når noget ligger uden for sprogets grænser, men alligevel presser sig på? Man skaber kunst, skriver digteren Søren Ulrik Thomsen i denne tale afholdt på Statens Museum for Kunst