Martin Larsen har både begået en original hyldest til dansk litteraturs store sonetkrans Inger Christensens ’Sommerfugledalen’ og et virtuost hovedværk i eget forfatterskab
Efter diskussionen om Christina Hagens ’Jungle’ blev det meget tydeligt, at der er et akut behov for at vi, når vi fører samtaler om litteraturen, anlægger et mere reflekteret blik på dens radikalt ændrede mediesituation
Efter sidste års mørke migrantroman ’Silfo’ viderefører Jesper Brygger i sin tredje digtsamling sin særlige desorienterede globaliseringsdystopi i endnu mere splintret form. Det er, som om digtene én gang for alle vil afsløre et verdensomspændende bluffnummer
I Ida Marie Hedes bedårende nye bog er nysgerrigheden ligeså oprigtig over for bakteriefamilierne i tolvfingertarmen som over for dødens kryptiske budskab, og hver sætning strutter af vild, materiebefængt energi
Hans Otto Jørgensens nye roman bygger et imponerende monument over det hidtidige forfatterskab, men smadrer det eftertrykkeligt igen, i en og samme bevægelse. Helt i forfatterskabets ånd
Tine Høeg debuterer med et veloplagt langdigt om en nyslået gymnasielærers kvababbelser med jobbet og ikke mindst kærligheden. Det fungerer bedst, når det zoomer ind på det vaklende voksenlivs mest uspektakulære tildragelser
Lotte Kirkeby debuterer med nitten noveller om livet, når det er svært, og formidler smukt følelserne i detaljen, mens pointeringerne indimellem lander lidt tungt
Tine Høeg debuterer med et veloplagt langdigt om en nyslået gymnasielærers kvababbelser med jobbet og ikke mindst kærligheden. Det fungerer bedst, når det zoomer ind på det vaklende voksenlivs mest uspektakulære tildragelser
Stine Pilgaard erstatter den småforkælede, ungdommelige hjertesorg fra sin perlende debutroman, ’Min mor siger’, med en lidt ældre, brydsom hverdagslykke i efterfølgeren ’Lejlighedssange’ og holder virtuost charmen oppe hele vejen
Olga Ravn giver metaforerne lang snor i sin nye roman. Det forbliver en temmelig lukket spøgelsesfest, indtil døren slås op på vid gab til hengemte traumer fra en barndom i sammenbragte familier
I Bjørn Rasmussens første digtsamling forhandler digterjeg’et turbulent mellem psykisk sygdom og fædrene synder og får under hånden gjort et lysende portræt af kærligheden
I Ida Marie Hedes bedårende nye bog er nysgerrigheden ligeså oprigtig over for bakteriefamilierne i tolvfingertarmen som over for dødens kryptiske budskab, og hver sætning strutter af vild, materiebefængt energi
Jacob Skyggebjergs anden bog er en selvbevidst kollektivroman om syv kvindelige forfattere på skriveophold, men trods sprød prosa og gode indfald undgår konceptet ikke at kæntre
