Martin Larsen har både begået en original hyldest til dansk litteraturs store sonetkrans Inger Christensens ’Sommerfugledalen’ og et virtuost hovedværk i eget forfatterskab
Efter diskussionen om Christina Hagens ’Jungle’ blev det meget tydeligt, at der er et akut behov for at vi, når vi fører samtaler om litteraturen, anlægger et mere reflekteret blik på dens radikalt ændrede mediesituation
Efter sidste års mørke migrantroman ’Silfo’ viderefører Jesper Brygger i sin tredje digtsamling sin særlige desorienterede globaliseringsdystopi i endnu mere splintret form. Det er, som om digtene én gang for alle vil afsløre et verdensomspændende bluffnummer
I Ida Marie Hedes bedårende nye bog er nysgerrigheden ligeså oprigtig over for bakteriefamilierne i tolvfingertarmen som over for dødens kryptiske budskab, og hver sætning strutter af vild, materiebefængt energi
Hans Otto Jørgensens nye roman bygger et imponerende monument over det hidtidige forfatterskab, men smadrer det eftertrykkeligt igen, i en og samme bevægelse. Helt i forfatterskabets ånd
Tine Høeg debuterer med et veloplagt langdigt om en nyslået gymnasielærers kvababbelser med jobbet og ikke mindst kærligheden. Det fungerer bedst, når det zoomer ind på det vaklende voksenlivs mest uspektakulære tildragelser
Tine Høeg debuterer med et veloplagt langdigt om en nyslået gymnasielærers kvababbelser med jobbet og ikke mindst kærligheden. Det fungerer bedst, når det zoomer ind på det vaklende voksenlivs mest uspektakulære tildragelser
I ’Astas skygge’ flytter Eva Tinds skrift sig længere væk fra den billedkunstneriske og rumlige sensibilitet, som hidtil har præget den, og det klæder ikke Asta-stoffets filmiske natur
Stine Pilgaard erstatter den småforkælede, ungdommelige hjertesorg fra sin perlende debutroman, ’Min mor siger’, med en lidt ældre, brydsom hverdagslykke i efterfølgeren ’Lejlighedssange’ og holder virtuost charmen oppe hele vejen
Det klæder Stochholms nye digte at have selve relationen mellem de elskende og mellem kønnene i centrum og således blidt forskubbe det centrallyriske anker, som hidtil har været hans adelsmærke
Mads Nygaards første voksenroman i ni år er et fermt stykke sørgmunter prosa om de omkostninger, det kan have, når to mennesker støder sammen og formerer sig uden at have nogen særlig lyst til eller plan med det
