Jacob Skyggebjergs anden bog er en selvbevidst kollektivroman om syv kvindelige forfattere på skriveophold, men trods sprød prosa og gode indfald undgår konceptet ikke at kæntre
Jeppe Krogsgaard Christensens fjerde roman fortsætter hvor den forrige slap, med at trække et finmasket fortællingsnet henover København. Det er sikkert udført, men undgår ikke helt det trivielle
Det klæder Stochholms nye digte at have selve relationen mellem de elskende og mellem kønnene i centrum og således blidt forskubbe det centrallyriske anker, som hidtil har været hans adelsmærke
Martin Bastkjær debuterer sikkert med et flegmatisk kampskrift for den introverte, som fornemt opfylder sin egen form, men også efterlader sin læser i en lidt irriterende klemme
I Bjørn Rasmussens første digtsamling forhandler digterjeg’et turbulent mellem psykisk sygdom og fædrene synder og får under hånden gjort et lysende portræt af kærligheden
Lotte Kirkeby debuterer med nitten noveller om livet, når det er svært, og formidler smukt følelserne i detaljen, mens pointeringerne indimellem lander lidt tungt
Stine Pilgaard erstatter den småforkælede, ungdommelige hjertesorg fra sin perlende debutroman, ’Min mor siger’, med en lidt ældre, brydsom hverdagslykke i efterfølgeren ’Lejlighedssange’ og holder virtuost charmen oppe hele vejen
I ’Jane Eyre’, som er en milepæl i udviklingen af den psykologiske realistiske roman, skrev Charlotte Brontë sig ud af den gotiske litteraturs konventionelle kvindebilleder, mens den personkult, som er vokset op omkring forfatteren, aftegner nye klicheer af relevans for den aktuelle litteraturdebat
Olga Ravn giver metaforerne lang snor i sin nye roman. Det forbliver en temmelig lukket spøgelsesfest, indtil døren slås op på vid gab til hengemte traumer fra en barndom i sammenbragte familier
I Bjørn Rasmussens første digtsamling forhandler digterjeg’et turbulent mellem psykisk sygdom og fædrene synder og får under hånden gjort et lysende portræt af kærligheden
Tine Høeg debuterer med et veloplagt langdigt om en nyslået gymnasielærers kvababbelser med jobbet og ikke mindst kærligheden. Det fungerer bedst, når det zoomer ind på det vaklende voksenlivs mest uspektakulære tildragelser
Jacob Skyggebjergs anden bog er en selvbevidst kollektivroman om syv kvindelige forfattere på skriveophold, men trods sprød prosa og gode indfald undgår konceptet ikke at kæntre
