Folk sad uden for husene for at få noget kølighed, god sladder, og for at se på de spadserende. De åbne døre og vinduer gav mulighed for at følge med i naboernes liv. Et ægtepar skændtes ofte, nogle gange fik hun en lussing, hun forlod ophidset huset, manden, Jorgos, råbte: 'Køb hende en is, hun trænger til at køle ned!'