Steen Nepper Larsen

Steen Nepper Larsen

Lektor ved Aarhus Universitet
Seneste artikler af
Steen Nepper Larsen
  • OECD i rollen som skolemester

    Uden viden, færdigheder, karakterdannelse og metalæring så bliver du det 21. århundredes taber. Det slår et internationalt forskningscenter fast i et uddannelsespolitisk rammeværk, der læses og studeres med interesse i ind- og udland i disse år. Men er anbefalingerne overhovedet ønskværdige og, og bliver de nogensinde til virkelighed?
  • Undervisning er ikke reaktionært

    I ’Undervisningens genopdagelse’ rehabiliterer uddannelsesfilosoffen Gert Biesta undervisningens uomgængelighed. Læreren er meget mere end en læringsfacilitator, der målstyrer, foregriber og kontrollerer elevernes udvikling. Underviserens hovedopgave er at vække lysten i et andet menneske til at ville eksistere i verden på en voksen måde, som subjekt
  • Mennesker har hjerner, men er ikke hjerner

    Thomas Fuchs’ bog ’Ecology of the Brain’ er intet mindre end fremragende. Den kropsfænomenologiske tyske filosof og psykiaters tværvidenskabelige og velskrevne bog forstår hjernen som et livslangt foranderligt og plastisk formidlings- og mulighedsorgan, men ikke som den ultimative sandhed om mennesket
  • Ny bog: Den digitale ufornuft underminerer den menneskelige fornuft

    Milliarder af kroner er de seneste 20 år blevet brugt på undervisningsteknologier uden skyggen af evidens for, om brugerne af de nye devices bliver klogere og mere vidende af at bruge dem. Jesper Balslev leverer en veldokumenteret og tankevækkende kritik af tidens skræmmende edu-techno-hype
  • Formålet med at uddanne sig er ikke at honorere givne læringsmål

    Hvem inden for den pædagogiske og uddannelsespolitiske verden havde forestillet sig, at John Hattie, verdens mest indflydelsesrige uddannelsesstatistiker, også havde noget at sige om ’The purpose of education’, dvs. om formålet med ’det hele’?
  • Pædagogisk forskning for alle og enhver

    Ifølge pædagogisk fagvidenskab skal undervisningen ikke målstyres. Den gunstige skriftkulturelle udvikling må gribes af både børn, forældre, pædagoger og lærere. Pædagogikken og undervisningen kan genfortrylle verden, hvis elever lærer at stille åbne spørgsmål uden at give faste svar. Sådan lyder tre udsagn. Tre små bøger byder sig til. Spids ører
  • Bekvem og klichéfyldt gennemgang af det universitetspolitiske landskab

    Universiteterne skal være en vidensbaseret forandringskraft og fungere som eksperimenternes hus i det moderne samfund, skriver Maja Horst fra KU og Alan Irwin fra CBS. Det er svært at være uenig, men også forbløffende pauvert, hvad de to har at byde på
  • I denne verden hylder man fri bevægelighed for alt. Undtagen mennesker

    Når grænserne søges gjort hermetisk lukkede for ‘forkerte’ mennesker, rammes jeg af udvejsløse tanker om den frie verdens markedslogik. Den herskende politiske konsensus i Danmark er hyklerisk og fylder mig med ubehag og undren
  • Dannelse: Hegel på speed

    Ordet dannelse er kommet på alles læber. Uddannelsesforsker Lars Geer Hammershøj har en tanke og en ambitiøs plan. Der er ingen modsætning mellem at blive menneske og at blive en relevant arbejdskraft. Derfor må dannelsen operationaliseres og gødes på alle niveauer af uddannelsessystemet. Men holder den knastløse diagnose?

Sider

Mest læste
  1. I ’Undervisningens genopdagelse’ rehabiliterer uddannelsesfilosoffen Gert Biesta undervisningens uomgængelighed. Læreren er meget mere end en læringsfacilitator, der målstyrer, foregriber og kontrollerer elevernes udvikling. Underviserens hovedopgave er at vække lysten i et andet menneske til at ville eksistere i verden på en voksen måde, som subjekt
  2. Den tyske sociolog Hartmut Rosa leverer en skarp kritik af accelerationssamfundet, men spørgsmålet er, om livet i højhastighedssamfundet ikke også er ganske dragende?
  3. Sproget kan krænke og latteren klinge hult, men skal vittigheder ligefrem forbydes? Tanker om aktuelle vittigheder og en aktuel bog
  4. Uden viden, færdigheder, karakterdannelse og metalæring så bliver du det 21. århundredes taber. Det slår et internationalt forskningscenter fast i et uddannelsespolitisk rammeværk, der læses og studeres med interesse i ind- og udland i disse år. Men er anbefalingerne overhovedet ønskværdige og, og bliver de nogensinde til virkelighed?
  5. Intet synes at være for stort eller for småt for videnskabstænkeren Tor Nørretranders. Stjernehimlen, moralen, hjernen, kvantemekanikken og vekselvirkningerne mellem verden og os – det hele flyder sammen til én stor metafysik i hans bog 'Se frem', der øjner og bærer ved til en ny oplysningstid midt i en opløsningstid. Men hvad blev der af selvkritikken og samfundet?
  6. Thomas Fuchs’ bog ’Ecology of the Brain’ er intet mindre end fremragende. Den kropsfænomenologiske tyske filosof og psykiaters tværvidenskabelige og velskrevne bog forstår hjernen som et livslangt foranderligt og plastisk formidlings- og mulighedsorgan, men ikke som den ultimative sandhed om mennesket
  7. Milliarder af kroner er de seneste 20 år blevet brugt på undervisningsteknologier uden skyggen af evidens for, om brugerne af de nye devices bliver klogere og mere vidende af at bruge dem. Jesper Balslev leverer en veldokumenteret og tankevækkende kritik af tidens skræmmende edu-techno-hype
  8. Skemalægning og vurdering af førskolebarnets talent eller mangel på samme er en forpligtelse i et samfund, der ikke ønsker at skalte og valte med de humane ressourcer