Arkitektur opleves og bebos, men bygges ikke kun for at indfri praktiske behov. Arkitektur lukker noget inde og noget ude – og spænder hinder rundt om det sociale. Arkitektur rammesætter liv og inviterer til kritiske analyser, tænkning og dristige teorier. Umiddelbart fornemmes det, at der altid er ’et mere’ ved arkitekturen. Dette ’mere’ får mæle i arkitektur- og idéhistoriker Carsten Thaus nye bog – desværre den sidste fra hans hånd