Menu
Log ind

Suzette Frovin

Seneste artikler af
Suzette Frovin

Sider

Mest læste
  1. Jeg græder ikke over Trilles død
    Giro 413 er lyden af min barndom; det er Trille ikke. Hun er blot en del af det pensum, jeg som mønsterbryder har læst op på i forsøget på at blive anerkendt af en klasse med højere kulturel kapital end min egen oprindelige
  2. ’Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med folk som hende, der er fulde af vrede og angst’
    Når en fremmed kvinde hælder fremmedhad ud over en, hvad svarer man så egentlig – uden at give igen af samme skuffe?
  3. Lad være med at gå i panik over, om unge vælger erhvervsskolen eller gymnasiet
    Da jeg var ung, var en studentereksamen det fineste. Nu er det erhvervsuddannelserne, politikerne vil have ungdommen til at vælge. Men politikerne bør blande sig udenom og lade unge vælge selv, begå fejl og lære af dem, skriver SF-byrådsmedlem i dette debatindlæg
  4. 24 timer på Tinder
    Efter 20 års parforhold er jeg blevet skilt. Kun for at opdage, at 1990’erne for længst er forbi. Man kan ikke længere prøve lørdagsflirten af med lejet moviebox og cola i halvliters flasker af glas om søndagen. Nu skal man ud på markedet. Ind på Tinder. Problemet er bare, at jeg føler mig alt for fin til markedet
  5. Kasteløse i fare
    200 mio. kasteløse i Indien lider under oldgammelt system for undertrykkelse. Besparelsestruet dansk bistand hjælper folk med at blive mønsterbrydere
  6. Vi tog selv livet af familiepolitikken
    Børnene venter stadig på, at vi bliver voksne nok til at stå sammen om at skabe bedre rammer om børnefamilier i Danmark. Vi var godt på vej, men så begyndte vi at skændes om, hvordan man egentlig er den rigtigste familie
  7. Hvordan er vi blevet en generation af forældre, der tvivler så meget på os selv?
    Min generation har distanceret sig så meget fra rollen som forældre, at vi ikke længere kan finde hoved og hale i hverdagen
  8. Det med mig og København er efterhånden bare noget, vi leger
    Jeg bor i Nyborg, jeg kommer ikke fra Nyborg. Forskellen er afgørende. Stadigvæk. Som om jeg kan holde provinslivet ud i strakt arm, så længe jeg kalder mig selv for tilflytter