Sven Burmester

Seneste artikler af
Sven Burmester
  • Vi er på vej mod G-nul

    De globale problemer tårner sig op. Men ingen synes at have magt eller vilje til at løse dem
  • Kondomer er lige så vigtige for klimakampen som vindmøller

    Vil vi den globale opvarmning til livs, skal vi være færre. Meget færre. Derfor burde vi give skattelettelser til barnløse. Deres manglende børns udeblevne forbrug er nemlig en stor gevinst for klimaet. Og hvis vi kommer til at føle os alene, kan vi altid øge indvandringen. Mennesker er der nemlig mere end nok af på kloden
  • Det bliver ikke forår i Kina

    Mange vestlige kommentatorer har spekuleret i, om det arabiske forår vil sprede sig til Kina. Men almindelige kinesere går ikke i oprørstanker. De synes, deres ledere er verdens bedste, og hvis ikke systemet passer til deres fremtidsdrømme, lærer de at sno sig
  • Først revolution, så omfordeling

    Udpræget fattigdom har sat Mellemøsten i brand. Men faktisk har lande som Egypten præsteret ekstraordinære vækstrater de seneste år. Grundlaget for fattigdoms­bekæmpelsen er til stede, men er der også vilje?
  • Har man sagt yin, må man også sige yang

    Før vi falder på næsen af beundring over Kinas økonomiske mirakel, er det værd at huske, at alt har en bagside. Landet præges fortsat af menneskerettighedskrænkelser, fattigdom og socialt armod. Faktisk er nogle af dårligdommene ligefrem forudsætningen for Kinas succes
  • Drømmen om et forenet Europa

    Jeg er først og fremmest dansker, men også europæer. Og jeg kan ikke forstå, at de to holdninger skulle være uforenelige. Jeg er tilhænger af europæisk statsborgerskab, af fælles forsvar og udenrigspolitik, af et Europa som er fuldt så integreret som USA, men med en mere nuanceret, erfaren og livsklog udenrigspolitik end den USA, for slet ikke at tale om Kina, står for. Men det har lange udsigter, før den drøm bliver til virkelighed
  • Kina bliver en stormagt, men ikke en supermagt

    Kina er på mange måder for specielt til at fungere som model for resten af verden. Et ord man kunne bruge for det kinesiske system er sinokrati - altså en rent kinesisk model
  • Giv os ikke de gamle dage tilbage

    Kronikøren er på sine gamle dage på en slags pilgrimsfærd til fods tilbage til sin hjemstavns Nordjylland. Alt har forandret sig pånær landskabet med flere mennesker, uddøde landsbyer, trafik og nye bekvemmeligheder, som gør, at ’de gode, gamle dage’ slet ikke var rosenrøde
  • Det værste og det bedste i Kina

    Bortset fra det miljømæssige er der ingen fare ved, hvad der foregår i Kina. Landet satser stærkt på en harmonisk og stabil udvikling, der vil sikre freden og dermed Kinas uafvendelige opstigning som verdensmagt

Sider

Mest læste
  1. Kina er på mange måder for specielt til at fungere som model for resten af verden. Et ord man kunne bruge for det kinesiske system er sinokrati - altså en rent kinesisk model
  2. Kina har i de seneste 25 år formået at løfte henved en halv milliard mennesker ud af fattigdom, fået kontrol med befolkningstilvæksten og skabt økonomisk stabilitet
  3. Bortset fra det miljømæssige er der ingen fare ved, hvad der foregår i Kina. Landet satser stærkt på en harmonisk og stabil udvikling, der vil sikre freden og dermed Kinas uafvendelige opstigning som verdensmagt
  4. Kronikøren er på sine gamle dage på en slags pilgrimsfærd til fods tilbage til sin hjemstavns Nordjylland. Alt har forandret sig pånær landskabet med flere mennesker, uddøde landsbyer, trafik og nye bekvemmeligheder, som gør, at ’de gode, gamle dage’ slet ikke var rosenrøde
  5. Vil vi den globale opvarmning til livs, skal vi være færre. Meget færre. Derfor burde vi give skattelettelser til barnløse. Deres manglende børns udeblevne forbrug er nemlig en stor gevinst for klimaet. Og hvis vi kommer til at føle os alene, kan vi altid øge indvandringen. Mennesker er der nemlig mere end nok af på kloden
  6. I Kina tager man fattigdomsproblemet alvorligt, i Egypten gør man ikke – trods den enorme bistand til landet. Hvad gør forskellen?
  7. Oldtidens største bibliotek i Alexandria brændte omkring år 400. Den egyptiske stat har nu skabt et moderne bibliotek, som mange håber vil tage udfordringen op fra sin berømte forgænger: et sted for debat om udvikling og reformer i den arabiske verden
  8. Mange vestlige kommentatorer har spekuleret i, om det arabiske forår vil sprede sig til Kina. Men almindelige kinesere går ikke i oprørstanker. De synes, deres ledere er verdens bedste, og hvis ikke systemet passer til deres fremtidsdrømme, lærer de at sno sig