Svend Brinkmann

Seneste artikler af
Svend Brinkmann
  • Replik til Klaus Pedersen

    Klaus Pedersen misforstår, hvad det vil sige at være diagnosekritisk. De eksisterende og kommende diagnoser skal underkastes en kritisk undersøgelse blandt andet med henblik på at klarlægge grænserne for diagnosernes legitime funktioner i vores liv
  • ADHD bør ikke sidestilles med en brækket arm

    De senere år har man forsøgt at afstigmatisere psykisk sygdom ved at sammenligne dem med fysiske sygdomme ud fra devisen: Der er ingen grund til at skamme sig over en syg hjerne; man skammer sig jo heller ikke over at få kræft. Men resultatet kan meget vel blive øget stigmatisering, fordi de lidende henvises til en abnormal kategori, der ikke vil kunne ændres på
  • Kan man få stress i 0. klasse?

    Gad vide, om vi ikke ville få en gladere ungdom, hvis politikerne tog ansvar for konkurrencestaten i stedet for at individualisere presset; pædagoger, lærere og psykologer tøjlede deres bekymring for mistrivsel og forældre igen blev opdragere frem for coaches?
  • Jeg hader ikke mindfulness

    Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, at jeg skulle være fjendtligt indstillet over for mindfulness – det er jeg slet ikke. Selvom jeg godt nok mener, at det er problematisk, når det bliver opfattet som et universalmiddel
  • Den nye Gud

    Tidligere lagde vi fremtiden i hænderne på Gud, traditionen eller historien. I dag har vi ophøjet evaluering og evidensstudier til livets vejviserer. Måske koster det os muligheden for mere demokratiske bud på, hvordan vi hver især og sammen organiserer vores fremtid
  • Fællesskab er en udfordring for alle

    Størstedelen af dagens pædagogiske forskning handler om, hvordan individet lærer, og der er desværre langt mindre opmærksomhed på fællesskabet som ramme for liv og læring i folkeskolen. Vi glemmer, at det netop er fællesskabet, der er betingelsen for individualiteten
  • Patologisk diagnosesyge

    Mette Klingsey retter et usædvanligt hårdt angreb mod mig i Information i weekenden. Baseret på et enkelt citat fra Berlingske Tidende beskylder Klingsey mig over en hel avisside for at være kynisk og samfundsskadelig og vil lære mig »at tie stille med mit pjat«
Mest læste
  1. Størstedelen af dagens pædagogiske forskning handler om, hvordan individet lærer, og der er desværre langt mindre opmærksomhed på fællesskabet som ramme for liv og læring i folkeskolen. Vi glemmer, at det netop er fællesskabet, der er betingelsen for individualiteten
  2. De senere år har man forsøgt at afstigmatisere psykisk sygdom ved at sammenligne dem med fysiske sygdomme ud fra devisen: Der er ingen grund til at skamme sig over en syg hjerne; man skammer sig jo heller ikke over at få kræft. Men resultatet kan meget vel blive øget stigmatisering, fordi de lidende henvises til en abnormal kategori, der ikke vil kunne ændres på
  3. Intet menneske er en ø. Vi er kun noget i kraft af hinanden, og derfor har vi ansvar for hinanden. Den enkelte er hverken sin egen lykkes eller ulykkes smed. Derfor bør det igen være muligt at sige ’Det er samfundets skyld’ uden at få at vide, at man bare skal tænke positivt og tage ja-hatten på
  4. Jeg ved ikke, hvor det kommer fra, at jeg skulle være fjendtligt indstillet over for mindfulness – det er jeg slet ikke. Selvom jeg godt nok mener, at det er problematisk, når det bliver opfattet som et universalmiddel
  5. Mette Klingsey retter et usædvanligt hårdt angreb mod mig i Information i weekenden. Baseret på et enkelt citat fra Berlingske Tidende beskylder Klingsey mig over en hel avisside for at være kynisk og samfundsskadelig og vil lære mig »at tie stille med mit pjat«
  6. Tidligere lagde vi fremtiden i hænderne på Gud, traditionen eller historien. I dag har vi ophøjet evaluering og evidensstudier til livets vejviserer. Måske koster det os muligheden for mere demokratiske bud på, hvordan vi hver især og sammen organiserer vores fremtid
  7. Gad vide, om vi ikke ville få en gladere ungdom, hvis politikerne tog ansvar for konkurrencestaten i stedet for at individualisere presset; pædagoger, lærere og psykologer tøjlede deres bekymring for mistrivsel og forældre igen blev opdragere frem for coaches?
  8. Klaus Pedersen misforstår, hvad det vil sige at være diagnosekritisk. De eksisterende og kommende diagnoser skal underkastes en kritisk undersøgelse blandt andet med henblik på at klarlægge grænserne for diagnosernes legitime funktioner i vores liv