Venstrekamp om landets største kommune

31. januar 2009 kl. 15:01Opdateret 31. januar 2009 kl. 15:05

Der er dømt politisk folkefest med 1000 deltagere og efter danske forhold hidtil uset kamp om de gyldne borgmesterkæder i landets arealmæssigt største kommune, Ringkøbing-Skjern. Det sker, når Venstre mandag aften vælger sin spidskandidat til det kommende kommunalvalg.

Ikke færre end syv kandidater kæmper om pladsen øverst på Venstres stemmeseddel, som stort set er lig med at få foræret borgmesterposten ved kommunalvalget til efteråret. For Ringkøbing-Skjern Kommune er Danmarks stærkeste Venstrekommune - et V-fort med flere medlemmer og flere Venstrefolk i byrådet end i nogen anden dansk kommune.

- Der har været en fantastisk interesse for valget af spidskandidat. Selv afstemningen mellem de syv kandidater mandag bliver nærmest ligesom, når deltagerne sendes hjem i Robinson på tv, siger formanden for Venstre i Ringkøbing-Skjern, Jens Nicolai Vejlgaard.

Valget har i høj grad varmet op under den politiske interesse i den vestjyske kommune med 500 nye V-medlemmer siden 1. november - en fremgang på 25 procent.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu