Telegram

V kræver forklaring på LO-penge

Telegram
19. oktober 2009 kl. 17:04

En række kontante noget for noget-aftaler mellem LO og venstrefløjspartierne i flere af landets store byer får nu Venstre til at kræve en undersøgelse af, om det lovligt for LO at yde støtte til gengæld for konkrete politiske løfter.

Venstres kommunalordfører, Erling Bonnesen, vil have indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) til at vurdere aftalerne, som han kalder "ren politisk bestikkelse".

- Er der nogen juridiske, demokratiske problemer i det her? Det vil jeg gerne have belyst. Det er ikke sikkert, der er, men for mig er det også vigtigt at markere det politiske indhold. Som borger og vælger stemmer man jo på de politikere, som man synes vil kæmpe for de holdninger, som politikeren normalt står for. Her er det, at politikeren jo altså deponerer - sælger - sin indflydelse til fagforeningen. Det kalder jeg - i politisk forstand - politisk bestikkelse, siger Venstres kommunalordfører.

Erling Bonnesen henviser til, at nok er det normalt at give valgbidrag, men kæden ryger af, når det aftales, hvilken politik kommunen skal føre, hvis venstrefløjspartierne får flertal efter kommunalvalget.

For eksempel har Socialdemokraterne, SF, Beboerlisten og LO i Randers aftalt et tre sider langt "fælles valgprogram", hvor partierne blandt andet lover at sikre, at alle udbudte offentlige arbejder skal ske på ordinære danske overenskomstmæssige vilkår.

- På denne baggrund vil LO-Randers give de nævnte partier/lister sin støtte og anbefale sine medlemmer at stemme på de nævnte partier/lister. LO-Randers vil ligeledes yde økonomisk støtte til kommunalvalgkampen 2009, hedder det i aftalen.

/ritzau/

Opdateret 19. oktober 2009 kl. 17:10

Steen Rasmussen

Den ene venstremand (Erling Bonnesen) vil gerne have den anden venstremand (Indenrigs- og socialminister Karen Ellemeann) til at bruge statens ressourcer på at vurdere en aftale, indgået mellem nogle helt legitime aktører inden for det politiske system og så nogle mindst lige så legitime fagforeninger. Han indrømmer, at der nok mildest talt ikke er noget at komme efter, men får alligevel Ritzau og resten af landets følgagtige medier til at fokusere på aftalen ud fra den slet skjulte præmis, at den hypotetisk set kunne være ulovlig, illegitim, at der er noget odiøst over det, som om hans slet skjulte politiske interesser og hans funktion som arbejdsgiversidens talerør ikke blafrede ud af et vist sted, når han snakker.
Erhvervsvirksomhederne de ved, hvor de har venstre. Eksplicitte og implicitte aftaler er der nok af mellem Venstre, bønderne, Axelborg, DI, Dansk arbejdsgiverforening. Der er en grund til at erhvervslivet støtter partiet Venstre og De konservative med finansielle midler, der omfangsmæssigt kun står i relation til de gaver den siddende regering har givet tilbage til erhvervet i form af statsgaranti for 4200 milliarder kr. for samtlige indskydere i de danske banker, bankpakke to, hvor 100 milliarder risikovillig statskapital skydes ind i banksektoren og f.eks. Udviklingsministerens uddelinger til de danske virksomheder, (hun sørger omhyggeligt for at de danske virksomheder får lige så meget fordel af ulandsbistanden som ulandene osv.).
Og hvad selve regeringens politik angår, så er den fuldt ud i overensstemmelse med arbejdsgivernes hedeste ønsker, når den, som nævnt her over, finder det odiøst at ”partierne blandt andet lover at sikre, at alle udbudte offentlige arbejder skal ske på ordinære danske overenskomstmæssige vilkår”. Social dumping er et af hovedprioriteterne på den ønskeliste man har lovet at arbejde for i partiet Venstre og som man ved forpligter i forhold til de midler man modtager hvert år fra erhvervslivet.
Hvis der i øvrigt er noget problematisk i dette løfte om at sikre at kommunernes aftaler overholder almindelige overenskomstaftaler, så falder det mere som konsekvens af EU-lovgivningen end den nationale kommunale lovgivning. Den forbyder nemlig kommunerne at tage hensyn til andet end prisen, når de skal prioritere mellem de tilbud, de modtager ved udlicitering af opgaver.
Hvis Karen Ellemann spænder statsmidler for forsøget på at mistænkeliggøre legitime politiske modstandere, så er der tale om magtmisbrug af statens midler. Hvad siger medierne til det? Ingenting!
Når samtlige kommercielle medier hopper med i mistænkeliggørelsen af aftalen mellem venstrefløjen og deres sympatisører inden for fagbevægelsen, så gør de det ud fra deres slet skjulte intention om at italesætte en social realitet, hvor kun deres egne og andre kommercielle virksomheders økonomiske interesser har legitimitet og ret til at manifestere sin påvirkning af landets lovgivende og udøvende magt. Problemet er at denne form for italesættelse og skabelse af dagsordner efter hånden er så udbredt, at danskerne nærmest opfatter det som en naturlov.
Det at man overhovedet skal være vidne til sådan et telegram, at medierne bringer det videre, som om der var noget odiøst over aftalen, det i sig selv siger alt om elendigheden.
Jeg har tænkt lidt over medierne og den herskende ordens legitimitet.
www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-51.pdf
www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-68.pdf
www.arbejdsforskning.dk/pdf/art-69.pdf

Slettet Bruger

Når man er så hurtigt til at tale om “ren politisk bestikkelse”, så er det måske ikke tilfældigt, men kan hænge sammen med, hvordan man selv servicerer sine støtter. Men lad os dag gerne få alt (fradragsberettiget) partistøtte, returkommission, vennetjenester og alle former for lobbyisme frem i dagslyset.

Det er selvfølgelig ikke muligt, men til spørgsmålet om der er nogle demokratiske problemer, så er svaret temmelig sikkert ja. Det er der f.eks. også ved at vi lever i et mediedemokrati, hvor tv taletid og de der berørte emner, kampagner, fokus og godt placerede venner er altafgørende for valgenes forløb.

Bedre for demokratiet er det derfor ikke, når man på stats tv bruger så mange tvangsinddrevne midler på letbenet underholdning frem for at være demokratiets nødvendige talerstol og det eneste, sted hvor alle partier og kandidater ville kunne komme til orde. Blandt andet derfor ved mange ikke hvad politikerne står for (hvis noget) udover de glatte facader, den indstuderede retorik og det sædvanlige spin.

Hvad angår problemer med hvem man stemmer på i det skjulte, via diverse medlemsskaber o.a., så indfør gerne parti smileys i de bidragydende forretninger og foreninger, så kunderne i det mindste kan se hvem de indirekte stemmer på med deres pengepung og hvem, som udfører den såkaldte ”rene politiske bestikkelse”.

Heinrich R. Jørgensen

Erling Bonnesen:
"Her er det, at politikeren jo altså deponerer - sælger - sin indflydelse til fagforeningen."

Det er muligvis et problem.

Men hvorfor ikke tage fat i et endnu større og meget mere konkret demokratisk problem, nemlig at stort set samtlige folketingsmedlemmer har deponeret deres personlige meningsdannelse hos det politiske parti de tilhører - i praksis ved at folketingsgrupperne agerer som en gruppe, hvor medlemmer indordner sig flertallet.

Dette er der et klart problem i - både juridisk og demokratisk. Den gældende praksis er i strid med Grundlovens § 56, der indskærper, at folketingsmedlemmer er bundet af deres personlige overbevisning, og ikke må lade sig diktere holdninger af de der har valgt dem. Hvilket ganske konkret må siges at være de politiske partier, der har opstillet dem som avatarer.

Hvis Venstremanden gerne vil have det han vil have, en undersøgelse, så jeg gerne at Venstre pr. omgående offentliggjorde hvor mange penge de får fra A.P. Møller og hvad de skal gøre for A.P. Møller til gengæld for dem...

Steen Rasmussen

Jeg foreslår, at alle politisk aktive danner en gruppering, der forbyder alle politiske grupperinger.

Denne gruppe skal således forbyde alle de grupper, der ikke forbyder politiske grupperinger, samt alle de grupper, der gør.

Der er herefter kun et problem tilbage. Det går på gyldigheden af denne gruppes forbud. Det ser nemlig ud til, at forbudet er nødt til at være ugyldigt for at gælde. Eller også skal det opstå fuldstændigt tilfældigt ved enkeltindividernes helt tilfældige stemmeafgivelse på foranledning af et helt tilfældigt og ukoordinerede forslag i en ikke eksisterende lovgivende forsamling .

Man kan også spørge sig selv, om der er grænser for hvor langhåret, et absurd teater kan blive. Jeg ved ikke om mit hår er svar nok i sig selv, eller om vi skal vente et par år mere?

(I øvrigt hedder min bog "Succes eller succes". Den handler om moderne paradokser, hvis nogen ellers skulle tvivle.

Giv venstre læderjakker på, og forskellen mellen HA og dem er udlignet.

De beriger sig selv på andres bekostning, banker løs på alle der er uenige...og ballet er ikke slut før den fede kælling har sunget.

Misbruger børn i krig.
Er døvstumme overfor argumenter, som bliver mødt med slag i bolden, eller økonomisk afstraffelse.
Betragter andre som en pengepose.

Og deres klans ordsprog er :

Enten er du med eller imod.