Telegram

S åbne over for højere licens

Socialdemokraterne tager godt imod Danmarks Radios medieudspil og er enige i, at der skal rettes op på tv-stationens økonomi i et kommende medieforlig.
Telegram
13. november 2009 kl. 15:29

Socialdemokraternes medieordfører, Mogens Jensen, frygter for flere genudsendelser, hvis ikke Danmarks Radio tilføres flere penge.

- DR's programflade lider stadig under de besparelser, som har været nødvendige at gennemføre i forbindelse med byggeriet af DR Byen, og hertil kommer, at der har været en lavere regulering af licensen end den reelle udvikling i priser og lønninger, siger han.

- Det medfører en udhuling af DR's økonomi, som ikke står mål med, at DR nu også skal drive flere nye tv-kanaler. Det er vi nødt til at rette op på i et kommende medieforlig, siger Mogens Jensen.

Generelt er medieordføreren positiv over for DR's mediepolitiske udspil, der blandt andet indebærer en styrket nyhedsdækning, mere HD-tv og en ny historisk dramaserie.

Han er samtidig enig med DR i, at det særligt er vigtigt at styrke nyhedsdækningen over for de unge og i regionerne.

- Det er uhyre vigtigt, at DR er i kontakt med de unge og gør alt for at stimulere unges interesse for samfundsnyhederne, og der har længe været et behov for en styrkelse af de lokale og regionale nyheder, som danskerne er storforbrugere af, siger Mogens Jensen.

/ritzau/

Opdateret 13. april 2011 kl. 16:00

...hvis det ikke står da lad det falde.

Hvad med at skære i bredden (luk en masse tv- og radiokanaler) og styrk kvaliteten.

Følger kvaliteten mon med en forhøjelse af licensen? Slipper vi mon for genudsendelser?

Niels Risager

Det er simpelthen groteskt at vi kan have en samfund med en skat som medielicensen! For en skat er hvad den er...

Jeg synes Mogens Jensen skal kigge på sin egen økonomi inden han kigger på DR's.
Hvis Mogens Jensen ikke kan dække sine egne underholdningsudgifter, bør han sgu nok skære ned på hans overforbrug.

Kære Mogens.. Stop med at nasse på os andre. Betal din egen underholdning. Det er ikke alle Danskere der gider sidde og rive sig i bananen til x-factor eller Debatten.. Det er fint at du har de perversiterede lyster, men vær sød ikke at belemre resten af verden med dine problemer.

@Torben Skov, Jeg stemmer og har altid stemt enhedslisten, jeg er tidligere medlem af Socialistisk Ungdoms Front.
Jeg synes det er forkasteligt at fattige danskere tvinges til at betale er produkt de ikke har råd til eller bruger, alt imens syge og ældre dør på sygehusene fordi vi ikke har de midler vi skal bruge der.

Er din underholdning menneskeliv værd? Personligt vil jeg sige nej.

De sender jo intet der er public service orienteret alligevel, nyhederne ramte bunden for 10 år siden.

Mon ikke det er på tide vi kommer over den: TYSKERNE KOMMER!

Jeg mener, hello, kongen har ligesom givet os væk, og de takkede nej. Så mon ikke vi kan afblæse den. :)

Kære Lasse Jensen.

Mit indlæg er blevet slettet og det er helt i orden. Det var ikke særlig lødigt.

Dit indlæg rettet mod mig er jeg enig med dig i. Derfor ser jeg også helst at DR finansieres over skatten. Jeg synes at det er meget vigtigt med et medie der ikke er afhængig af økonomiske og politiske interesser. Desværre er selve det at være kritisk blevet synonymt med at være en rød lejesvend.

Det er sygt og manipulerende at interviews aftales på forhånd.

Til gengæld skal al støtte til kommersielle medier stoppe. Og ihvertfald ikke tages fra DRs midler.

Det ville være godt med et DR der kan stå som et fyrtårn i dårligt vejr. Lad så de kommersielle kanaler om at konkurrere.

Medieskatten på brug af internettet er i mine øjne usympatisk. Internettet er vigtigt og ikke kun fornøjelser. Studerende og mindrebemidlede skal ikke forhindres i adgangen hertil.

Mht. min underholdning checker jeg programmet om der er noget der skal ses. Og jeg ser under 5 timers tv om ugen. Ofte intet. Kvaliteten er oftest for lav. Har f.eks. aldrig set xfaktor og forstår ikke at det er underholdning.

Til gengæld er jeg storforbruger af DR P1 og P2. Jeg er vred over at kulturministeren har besluttet at jeg skal have en ny tuner for fortsat at kunne høre P2. Mit eneste modtræk er at jeg til gengæld sværger, at jeg aldrig vil lytte til hans nye borgerligt demagogiske radioprojekt.

Hermed er jeg også enig med Risager, ihvertfald i det skrevne. Mit slettede indlæg var egentligt rettet mod ham. Men lidt farvet af rødvin der kan bevirke at man ser LA'ere allesteder.

Karen von Sydow

Underligt,
at venstrefløjens eneste løsningsmodel på fremtidige økonomiske udfordringer er at skrue op - på alle (skatte)knapper. Nuvel, så er det jo intet problem at finansiere.

JA TAK til en stærk public service-station, men NEJ TAK til en (højere) medielicens, der rammer socialt skævt.

Næh Karen, men der er jo "folk" der har ligeså travlt med at dræne DR for midler og forære disse til liberale venner. Og kvaliteten på hele sendefladen (alle kanaler) falder og falder og ...

Ved skattebetaling forsvinder alt hvad der kaldes sortseere og alle har ret til at set statskanalen.

Den senere tids politiske tv debatter er ført på TV2 NEWS, som ikke alle kan se. En del af demokratiprocessen blev pludselig hemmelig for nogle.

Og man kunne jo sikre DR med en engangsbevilling der fjernede byggeudgifterne én gang for alle.

Karen von Sydow

Torben Skov,
helt enig.

Derfor burde DR også tildeles sin egen post på finansloven og dermed finansieres over skatten.

Allan Nielsen

uanset politisk overbevisning, rig eller fattig er det asocialt at pålægge danskerne flere udgifter til finansiering af underholdning og sportsudsendelser de alligevel ikke gider at se.

Det er asocialt at bygge et imperie der er talerør for en ensidig politisk holdning.

Stop udskrivning af ekstra regninger til danskerne, der mange der ikke kan eller vil betale.

Mikkel Nielsen

Det er jo helt forfærdeligt hvis licensen skal sættes op, den er i forvejen meget høj og står slet ikke mål med hvad man får for sine penge.

Nej afskaf licensen og indfør betaling for DR, så folk selv kan vælge.

Anne Marie Pedersen

Nu går kun ca 50 % af licensen til DR. Resten går til moms og andre tv/radio-kanaler.

Hvad skulle vi have i stedet for DR? Putin-tv? Berlusconi-tv? Murdoch-tv?

En fri public service station er nødvendig og jeg vil bestemt gerne betale det dobbelte i licens, hvis det er prisen for en presse, som ikke er styret af profit. At der så gerne måtte være mere politisk uafhængighed er så en anden sag.

Niels Risager siger:
"Det er simpelthen groteskt at vi kan have en samfund med en skat som medielicensen! For en skat er hvad den er…"

Helt enig, denne skat på kommunikation er ikke et demokrati værdigt. Jeg ved ikke hvad der er værst; At man indfører kommunikationsskatten forklædt som 'medielicens' samtidigt med at det offentliges og statens krav til borgerne indebærer at samtlige borgere i landet nu er licenspligtige eller at man ved at pengene går til at støtte en kommerciel underholdnings medievirksomhed som Danmarks Radio i virkeligheden er hviket derudover gør medielicensen til ulovlig statsstøtte og stærkt konkurrenceforvridende og i strid med EU-lovgivningen?

Privatiser eller luk farcen som er Danmarks Radio og der vil være flere milliader at hente til velfærd.

Karen von Sydow

Anne Marie Pedersen,
det er godt for dig, at du har råd til at betale det dobbelte i licens.

Det er vi andre, der ikke har.
400,- om måneden ville være resultatet, hvis licensen blev fordoblet. Det er altså rigtig mange penge skulle jeg hilse og sige. Det er 200,- for den sags skyld også.

I stedet for at skrue på licensknappen skulle man måske i stedet for se på, om licenskronerne i dag bliver opkrævet og fordelt fornuftigt.

"En fri public service station er nødvendig"

korrekt

men det dr vi ser er x-factor og "historiske drama serier" etc som prioriteres.
egentlig public service er nedprioriteret til det grusomme.

Min tidligere favorit Deadline er ikke seværdig længere imo.

Lad os danskere selv vælge om vi vil betale til DR eller ej.
Sålænge folk som Michael Christiansen styrer DR vil "public service" aldrig blive defineret meningsfuldt.

Lad os danskere selv bestemme om vi mener x-factor, forbrydelsen osv er seværdigt.
Tak.

hov, det er fra 2009 ?