Telegram

Dansk soldat skudt i benet i Helmand

Telegram
28. december 2009 kl. 13:35

Mandag formiddag blev en dansk soldat ramt af et skud i benet under en patrulje. Soldaten, der er sanitetsmand, var sammen med Charlie-kompagniet på patrulje i Green Zone i nærheden af Forward Operating Base Sandford i Helmand, oplyser Hærens Operative Kommando (HOK).

Kammeraterne til den sårede soldat, der var på stedet, ydede førstehjælp til den sårede soldat, og han blev kort efter fløjet til felthospitalet i Camp Bastion. De øvrige soldater fortsatte derefter med deres opgave.

Den sårede soldat er nu under behandling på felthospitalet og har selv kontaktet sine nærmeste pårørende. Hans tilstand betegnes som stabil.

Soldaten er en del af den sanitetsdeling, som støtter alle enheder i Den Danske Kampgruppe i Afghanistan.

/ritzau/

Opdateret 28. december 2009 kl. 13:40

Mallebrok

Mallebrok er død i krigen
fili-ong-gong-gong og tinge-linge-ling.
Mallebrok er død i krigen i attenfireogtres.
I attenfireogtres,
i attenfireogtres.
Mallebrok er død i krigen i attenfireogtres.

Han blev til graven båren
fili-ong-gong-gong og tinge-linge-ling.
Han blev til graven båren
af fire hædersmænd...

Den ene bar hans sabel
den anden hans gevær.

Den tredje bar hans skjorte
den fjerde ingenting.

Og da de kom til graven
så var der ingen hul.

Og præsten holdt en tale
han sagde ingenting.

Nu ligger han graven
og tygger på en skrå.

Og når den så bli´r gammel
så ta´r han sig en ny.

Inger Sundsvald

Så vidt jeg husker, så mangler der er vers efter ankomsten til graven, hvor der ikke var noget hul:

”Så tog de hver en teske
og gravede et hul”

Inger Sundsvald

Og:

”Da hullet så var færdigt,
så lagde de ham ned.”

God bedring!

Danmark har indtil viderer mistet syv soldater plus et stort antal sårede i 2009. Som det ser ud lige nu vil endu flere miste eller få ødelagt deres liv i 2010 i kampen for en uretfærdig sag i en uretfærdig krig.

Hvor mange flere soldater skal ofres inden militæret og regeringen indser at krigen i Afghanistan forlængst er tabet og aldrig kan vindes?

Vi taber ikke. Der vil være vestlige styrker i Afghanistan i årtier fremover.

Kim Vibe:

."Vi taber ikke. Der vil være vestlige styrker i Afghanistan i årtier fremover."

."Hvis NATO er tvunget til at blive i Afghanistan i flere årtier fremover er det jo ensbetydende med at NATO har tabt krigen.

NATO har først vundet krigen den dag man kan trække militæret ud af et Afghanistan, hvor der hersker fred, og hvor der er en regering der er loyal overfor NATO. Den dag kommer aldrig...

Man skal vist være ansat i militæret for at opfatte en trediveårskrig i Afghansitan med dansk deltagelse som en sejr...

Selvfølgelig vinder ’vi’ ikke. Ingen har endnu ’vundet’ i dette centrale område af verden. Formentlig får ingen lov til det.

Englænderne har prøvet for længe siden. Og da Sovjetunionen i disse dage for tredive år siden ville beskytte sig mod den muslimske fundamentalisme i regionen, fik de i dén grad ikke lov.

Næh, Afghanistan skal være en lydstat og et udgangsområde for vestlig ekspansion i centralasien. Det vil kræve baseopbygning og tilstedeværelse i årtier. Vi skal jo bruge landet til noget. Vesten tager ikke hjem fra Afghanistan, men drosler måske lidt ned.

USA har ikke forladt tyskland og Japan endnu, men den krig er måske heller ikke vundet?

"USA har ikke forladt tyskland og Japan endnu, men den krig er måske heller ikke vundet?"

Næh. Det er jo netop dét, det handler om. Ingen må beherske Eurasien alene.

Deri har du ret, Helle.

Hvorfor har IVAW.org's og i særdeleshed denne soldats vidnesbyrd så dårligt fat i den danske befolkning?

http://www.youtube.com/watch?v=sQfoFzJUsb0

Ingen gider at høre på det tuderi.

Kim - den må du lige uddybe, tak.

Et skrigende kommunistisk budskab, der kommer direkte og let genkendeligt fra vestens fjender går aldrig rent ind. Det skal skrues snedigere sammen end det.

Kim Vibe:
Vi taber ikke. Der vil være vestlige styrker i Afghanistan

Det er ikke NATO som bliver, men Kim Vibes lille special enhed som åbenbart styrer ½ af planeten, godt nyt år : )

Ja den lille specialenhed, der hedder US Army, Navy og Airforce.

."Dansk soldat skudt i benet i Helmand"

Det er i øvrigt interessant at vi får oplyst at soldaten er blevet skudt i benet. Det må være fordi det drejer sig om en skade, der ikke er specielt uappetitlig.

Normalt får vi ikke oplyst hvilke skader soldaterne har pådraget sig. Når soldaterne bliver skudt til lirekassemænd hedder det sig altid kun at soldaten er blevet "hårdt såret".

Hvis befolkningen fik sandheden at vide om, hvordan de danske soldater bliver invaliderede og lemlestede ville det givetvis gå ud over tilslutnigen til krigen.

TV2 sender en serie i seks afsnit fra det danske felthospital i Camp Bastion i januar. Så kan du jo få skaderne at se der. Det er vist mere af hensyn til de nærmeste, at den enkeltes ofte ganske ubehagelige skader ikke udspecificeres offentligt.

Vi må ikke få at vide hvilke skader soldaterne får, fordi det vil give os et alt for realistisk billede af hvad krig er for noget. Længere er den ikke...

Kan du godt lide krig, Kim Vibe? Er du i besiddelse af empati for mennesker du ikke kender eller har mødt?
Hvor får du dine informationer om krigsbegivenhederne fra? Mainstreammedierne?

Per,

Se TV2 programmet og du vil få alle skader at se. Der er ingen konspiration, og jeg kan garantere for, at det ikke er et kønt syn.

Lars,

Jeg lever i den virkelige verden. Højtflyvende idealistiske luftkasteller beskæftiger jeg mig ikke med. Krig er kommet for at blive, og det er sgu ingen nyhed. Det forholder jeg mig til. Andre har åbenbart væsentligt sværere ved det.

Jeg holder mig professionelt orienteret, og har iøvrigt deltaget i samtlige Danmarks mere eller mindre varme krige de sidste tyve år, så jeg har også et vist førstehåndskendskab til situationen.

De amerikanske medier må ikke fotografere soldaternes kister og de danske medier må ikke fortælle om soldaternes kvæstelser. Hvis det var tilfældet havde de nemlig gjort det.

Per T,

Nu ved jeg ikke om Ekstrabladet efter din mening falder ind under "danske medier", men prøv at besøge dette "medie" hjemme side og skriv "afghanistan ben" i søge feltet og kig så lidt på resultaterne.

Heraf kan vi slutte at det Thomsen, som han siger, han ved
"...de danske medier må ikke fortælle om soldaternes kvæstelser."
enten er urigtigt eller også at EB overtræde det af Thomsen postulerede forbud. Alternativt kan man jo overveje om Thomsen enten sammenblander med noget han har set et andet eller helt bevidst postulere noget usandt for at vinde en diskusion.

I det sidste tilfælde kan man så også overveje, hvilken menighed Thomsen taler til.

Når pressen beretter om sårede soldater i Afghanistan oplyser man aldrig om, hvad der er sket med soldaterne. Det får man først at vide senere, når nyhedens interesse har lagt sig.

Årh, la' vær'... Pressen er da altid kritisk, undersøgende og på de godes side hele tiden.

Og militæret og pressen samarbejder slet ikke, og har ingen interessekonflikter af nogen slags.

Det er for vores eget bedste ikke at se hvad der er sket med dem, for det er alt for forstyrrende for vores dagligdag. Det kunne jo også ske, at nogle kunne finde på at begynde at vende sig imod danmarks krig i Afghanistan.
Så hellere leve herhjemme i fred og ro, og hygge sig med X-Factor, Vild med Dans, Nyhederne, P3, gratisaviser og Information.