Tibeterklæring er en hån mod tibetanerne

10. december 2009 kl. 10:47Opdateret 10. december 2009 kl. 10:50

Støttekomiteen for Tibet kalder Tibet-erklæringen til Kina for en hån mod det tibetanske folk og en skændsel for det danske folkestyre.

- Den danske regering siger, at den kæmper for menneskerettigheder og ytringsfrihed i verden, men så snart Kina truer os med økonomiske og politiske midler, træder de fine principper i baggrunden. Det er hyklerisk, siger formanden for støttekomiteen, Anders Højmark Andersen, i en skriftlig udtalelse.

Han reagerer på, at regeringen, Socialdemokraterne, SF og De Radikale onsdag enedes om en erklæring til Kina om, at Danmark modsætter sig tibetansk selvstændighed og vil overveje Kinas reaktion nøje, før vi igen byder Tibets åndelige leder, Dalai Lama, indenfor.

Erklæringen til Kina kommer efter kinesisk vrede over, at Dalai Lama i foråret besøgte statsminister Lars Løkke Rasmussen i hans embedsbolig, Marienborg. Siden da har forholdet til Kina været anstrengt, og erhvervslivet har været under pres i landet.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Måske - men realiteten er, at Kina idag er en stormagt og inden udgangen af dette århundrede er Kina nok verdens supermagt nr 1 både økonomisk og militært.

Nr 2 bliver vel Indien og nr 3 USA - Europa og Rusland bliver efterhånden bare statister i det globale spil.

Det kan de vestlige lande lige så godt indrette sig efter allerede nu - med mindre man har mod på at tage nogle ganske alvorlige konflitkter for at forhindre denne udvikling ?

ja, vi må nok lade være med at tisse på Kinas sukkermad, hvad nu hvis de smed al vores industri vi har flyttet derned på porten?, eller endnu værre, at de tog kontrol over fabrikkerne og begyndte at lave billige kopi-produkter af Danske produkter(Made In China), det er jo en katastrofe, så er vi ikke konkurrence-dygtige mere og går bankerot, så vi må hellere gøre som storebror siger, og tie stille, hvad med at til at starte med ku de bare ha ladet være med at flytte deres fabrikker til Kina, og beholdt deres selvstændighed, den der med at de blev nødt til at flytte derned for at overleve i den hårde konkurrence i en hård buisness verden køber jeg ikke helt, men altså,.. hvis disse firmaer var så pressede før de flyttede til Kina, hvordan kunne de så overhovet overleve før de flyttede?, min mening er at de stak den danske arbejder og overenskomst i ryggen og skød sig selv i foden med dette flyttecirkus, som jeg tror mere gik ud på at maximere profit, end om at overleve. Det er imod loven og overenskomster at behandle den danske arbejdsstyrke som den kinesiske bliver behandlet,, og det burde derfor at være disse firmaers etiske integritet som står på spil, for på en eller anden måde giver disse firmaer udtryk for den holdning, at hvis de kunne slippe afsted med at behandle de danske arbejdere som de kinesiske, ville de gøre det, for det er der mere profit i.

# Helge
Jeg er enig i at det etiske i det firmaerne har foretaget sig, er meget problematisk og en stor skuffelse.

Jeg vil dog også sige at jeg giver formanden ret i at det er en hån, da det er os selv der prædiker at vi er for frihedsrettighederne, det kan simpelthen ikke passe og det er en hån og en skændsel at vi overhovedet har ville tænke tanken. Føj.