Telegram

Tegners attentatmand nægter drabsforsøg

Telegram
2. januar 2010 kl. 12:58

Med gips om højre ben og venstre arm blev en 28-årig mand med somalisk baggrund lørdag kort efter middag bragt gennem hoveddøren til Retten i Århus på en båre.

Her erkendte manden via sin forsvarer N.C Strauss, at han var til stede ved tegneren Kurt Westergaards hus sent fredag aften, men han nægtede politiets anklager om, at han forsøgte at slå tegneren og en betjent ihjel med økse og kniv.

Den sorte mand med fipskæg og kronraget isse lå i retten med halvt lukkede øjne og besvarede kun de indledende spørgsmål med nik eller rysten på hovedet. Herefter valgte dommeren at efterkomme anklagemyndighedens krav om at lukke dørene for offentligheden.

Den 28-årige sjællænder er sigtet for to forsøg på manddrab ved at have jagtet den kendte Muhammed-tegner i hans hjem i Viby i det sydlige Århus, hvor han befandt sig alene hjemme med sit femårige barnebarn.

Da politiet nåede frem blev overfaldsmanden anholdt, men forinden kastede han ifølge politiet sin økse tæt forbi hovedet på en betjent og angreb ham med en kniv.

Ifølge Politiets Efterretningstjeneste (PET) har manden med somalisk baggrund kontakter til terrornetværk i Østafrika, hvor han ifølge efterretningstjenesten er mistænkt for at deltaget i terroraktioner.

/ritzau/

Opdateret 2. januar 2010 kl. 13:05

Thorsten Lind

.....natlig brændehugning.....?

Arash Shariar

Nu har manden levet i dk og har opholdstilladelse, så jeg vil anse ham for DANSKER!

- Arash

Helt enig med Arash. Pressen har oplyst at attentatmanden er vokset op i Aalborg. Så er han jo ikke somalier. Så er han aalborgenser.

jens peter hansen

Det franske dagblad Liberation har følgende citat:
Nous saluons l’incident dans lequel un garçon musulman somalien a attaqué le diable qui a injurié le prophète Mahomet», a déclaré le porte-parole des shebab, Cheikh Ali Mouhamoud Rage, au cours d’une conférence de presse à Mogadiscio.

Per Thomsen gider du fortælle Ali Mouhamuod Rage at ham der har angrebet den djævel der har fornærmet profeten bare er en ulykkelig dreng fra Ålborg??