Vinteren har bidt sig fast i Danmark

3. januar 2010 kl. 12:22Opdateret 3. januar 2010 kl. 12:25

Vinteren og frosten har bidt sig fast i Danmark, og natten til søndag er der målt minus 17,2 grader i Karup. Det er ikke nødvendigvis den koldeste plet i Danmark. Det er blot det koldeste, som meteorologerne har målt, oplyser DMI.

December 2009 var dog koldere med minus 19 grader i Horsensområdet.

Selv om vejret bliver lidt mildere med temperaturer lige over frysepunktet og lidt sol og sne om dagen mandag og tirsdag, vil det ikke betyde noget. Det bliver ikke tøvejr af den grund, og kulden kommer igen allerede torsdag fra nordøst.

Farvandene omkring Danmark fryser ikke til lige med det samme, men der er grødis mange steder ved kystområderne. Og varer kulden ved, er det blot et spørgsmål om tid, før der kommer isvinter.

Mange åer, mindre søer og fjorde er allerede frosset til, og det har fået skøjteløbere med og uden hockeystave og isbåde på banen.

I 2007 var gennemsnitstemperaturen i december, januar og februar 4,7 grader.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu