Jesuitter undskylder tysk misbrugsskandale

1. februar 2010 kl. 17:06Opdateret 1. februar 2010 kl. 17:15

Den katolske jesuiterorden i Tyskland rystes af en opsigtvækkende misbrugsskandale. Mindst 22 elever på jesuitternes elitegymnasium Canisius i Berlin blev over en årrække blev udsat for seksuelle overgreb og ydmygelser af to af deres jesuitiske lærere.

En af dem skal blandt andet have tvunget drenge til at onanere foran sig i skolens kælder til gengæld for gode karakterer, og selv om flere af ofrene klagede deres nød til skolens rektor, fortsatte overgrebene.

Skandalen fik mandag ordenens leder, Stefan Dartmann, til at rejse til den tyske hovedstad og sige undskyld til ofre, lærere og forældre på Canisius-gymnasiet i 1970'erne og 1980'erne.

- Jeg beder om forladelse for, at de ansvarlige for ordenen dengang undlod at rette det nødvendige og grundige blik på hændelserne og reagere på passende vis, siger Dartmann, der takker ofrene for omsider at tale ud om deres traumatiske oplevelser på skolen.

Flere af ofrene beretter således i tyske medier, at de allerede i 1981 skrev breve til skolen og den katolske kirke for at få overgrebene stoppet, men forgæves.

- Jeg er dybt rystet af de to tidligere præsters ugerninger, skriver skolens nuværende rektor, Klaus Mertes, i en erklæring, hvor han klandrer ordenens daværende ledelse for at have fejlet og set den anden vej.

Den ene præst tilstod i 1991 sine gerninger over for ordenen, og da han også har undervist på jesuitiske skoler i Hamburg og Baden-Württemberg i 1980'erne, er flere tidligere elever herfra også begyndt at fortælle om overgreb.

Manden selv, der i dag er 65 år gammel og bor i Chile, skrev ifølge nyhedsmagasinet Spiegel i sidste måned et angrende brev til sine ofre.

/ritzau/dpa

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Nu igen!

" Flere af ofrene beretter således i tyske medier, at de allerede i 1981 skrev breve til skolen og den katolske kirke for at få overgrebene stoppet, men forgæves. "

Ah-ja, kirken opfatter det jo bare som lidt præsteligt spøg og skæmt ... og det har den gjort i årevis.

Her er noget at skrive om for de to emeritusser, og så er der jo faktisk "kød på den (undskyld)".

Er Tyskland et retssamfund? Eller er det endnu et såkaldt vestligt demokrati?

De ansvarlige for disse udåder sidder vel i fængsel eller hur?

Hvor må det være dejligt at være katolik, - en tur i skriftestolen, et par ave maria'er og så er den potte ude ... ikke noget at sige til, at Blair er igang med at konvertere!

;-)

Claes Pedersen

Politiken er forsat inde for den katolske kirke at konflikter skal helst loses inde for kirken og skal ikke ud i offentlighed.

Derfor nor de overgreb ikke bare i Tyskland har kunne finde sted i so mange or inde for kirken skyldes dikreter fra hojste sted i Vatikanet.

Samt har mange mennesker jo lukket ojene for de personlige beretninger offerne for overgrebene er kommet med. Ingen kan vel forstille sig, at nogle af offerne ikke har haft kontakt til psykiatrien og haft brug for hjalp.

Claes Pedersen

asger pedersen

tja...det er dog noget at der falder en offentlig erkendelse af skyld. Nogen der kan komme med eksempler på andre religiøse samfund, der ville føle sig forpligtet til noget lignende? Måske ligefrem nogen religiøse samfund, der ikke ville føle sig forpligtiget?

Og spørgsmålet kan jo drives lidt videre. Da der er tale om en aktivitet der er kriminaliseret af samfundet, hvorfor skal det pågældende religiøse samfund så overhovedet erkende skam og skyld offentligt. Der er jo kun tale om enkelt individers utilbørlige handlinger, hvorfor skulle hele svømmeklubben dog deltage i en offentlig storvask i den anledning....