Politiken-ansatte skoser Muhammed-forlig

6. marts 2010 kl. 11:54Opdateret 6. marts 2010 kl. 12:00

38 ansatte på Politiken tager i et læserbrev i dagens avis afstand fra det forlig, avisen har indgået i Muhammedsagen.

- Politiken har efter vores opfattelse intet at undskylde. Heller ikke, at en sag, som er dækket på nøjagtig samme måde, som vi ville dække andre sager med en nyhedsudvikling, har krænket en gruppe mennesker, skriver journalisterne blandt andet i læserbrevet og fortsætter:

- Forliget efterlader det indtryk, at vi fortryder vores journalistik, og det er der overhovedet ingen grund til.

Politiken indgik for nylig et forlig med en advokat, der siger, han repræsenterer en lang række af profeten Muhammeds efterkommere, der føler sig krænkede af Politikens genoptrykning af tegneren Kurt Westergaards karikaturtegning af profeten Muhammed. Advokaten har også bedt en række andre danske aviser om en undskyldning, men indtil videre har kun Politiken indgået forlig.

Journalisterne på Politiken skriver i deres læserbrev, at de frygter, at forliget, kan betyde, at den redaktionelle frihed for Politikens journalister reelt bliver begrænset, og de mener, at forliget efterlader det uheldige indtryk, at Politiken undskylder, fordi avisen er under pres fra muslimske organisationer.

I et svar til journalisterne afviser chefredaktør Tøger Seidenfaden, at Politiken med forliget undskylder sin journalistik og understreger, at forliget alene har været en ledelsesmæssig beslutning. Samtidig understreger han, at Politiken efter hans mening ikke fremadrettet har lovet noget som helst om, hvorvidt avisen igen som en del af nyhedsdækningen vil trykke Kurt Westergaards tegning eller andre lignende tegninger.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

."38 af Politikens journalister bryder sig ikke om, at avisen har indgået forlig i sagen om trykning af de kontroversielle Muhammedtegninger. "

Ritzaus Bureau glemmer rutinemæssigt at oplyse os om at der er tale om 38 ud af 200 ansatte. Der er med andre ord 162 ansatte der ikke støtter protesten mod Seidenfaden.

Dorte Sørensen

Hvorfor den forargelse over, at en avis forsøger at søge dialog efter en anden avis har ville vise, at de herboende muslimer skulle kunne tåle hån og spot. Jeg forstår ikke at kritikken ikke går på JPs tåbelige mediestunt, der har koste Danmark meget.
PS: den enes ytringsfrihed er vel lige så god som den andens – eller hvad. Er sagen ikke nærmere den at JPs stunt alene gik på at håne muslimerne og ikke for at vise ytringsfrihedens overhellighed.

Hans Jørgen Lassen

Pragtfuldt, at Politiken lader de undertrykte minoriteter komme til orde.

Og som bekendt har minoriteterne jo altid ret.

Selv i påstande, som de aldrig har fremsat, men blot markedføres af dumsmarte advokater, men røven fuld af oliepenge.

Fremragende kommentar af Dorte Sørensen. Noget så sjældent som en kommentar der retter sig mod sagens substans og ikke mod den tåge af spin der allerede indhylder sagen.

Hans Jørgen Lassen

De 38 modige Politiken-medarbejdere, der vover at tale Roma midt imod, er noget mere skarpsindige end deres chef. De spotter præcist, at der overhovedet ikke er tale om et "forlig":

Desuden forpligter modparten i forliget sig ikke til at yde noget som helst til gengæld – for eksempel en eksplicit anerkendelse af mediernes ytringsfrihed.

Svend W. Jensen

Dorte Sørensen,

Hvem taler om forargelse?

Når man fremsætter et synspunkt offentlig, så fremlægger man det til kritik fra de andre (den offentlige mening). Det er det ytringsfriheden går ud på – det er formålet med og essensen i ytringsfriheden.

Synspunkt mod synspunkt, argument mod argument.

Forargelse er en følelse akkurat som en krænkelse. Følelser kan man ikke diskutere!

Og derfor kan følelser ikke være ytringsfrihedens fortolkningspunkt, hverken forargelse eller krænkelse.

Hans Jørgen Lassen

Dorte,

at JP har bragt disse tegninger for et par år siden, kan man mene, hvad man vil om, men det er ikke temaet her.

Diskussionen her handler, som du muligvis ikke har bemærket, om noget lidt andet, nemlig om Tøger Seidenfadens såkaldte forlig.

Har du nogen bemærkninger, ja måske ligefrem tanker, til det tema?

Altså, dette forlig, som ikke er et forlig, med en modpart, som ikke repræsenterer dem, som han hævder at repræsentere, og så videre ad nauseam.

@Svend W. Jensen
Du overser at Dorte Sørensen ikke diskuterer Jyllands Postens hjemmelavede definition.

Dorte Sørensen taler derimod om sagens substans, og dermed noget væsentligt, og på den måde befinder i jer på to vidt forskellige abstraktionsniveauer.

I taler simpelthen forbi hinanden, Jensen.

Claus Oreskov

Ak ja – af en eller anden grund har alle seriøse debat deltagere, holdt op med at skrive på tråde som omhandler islam, og kritik af samme. For enten angribes man af en hærskare, af ensporede og aggressive halal- hippier, eller man overfaldes af en rasende gruppe af krypto – nazister! Ingen af disse mennesker er interesserede i ægte dialog, for de har et budskab, og de kender ”sandheden” i forvejen!

Lars Løfgren

Hvor kan der dog siges og skrives meget om noget, der egentlig er så simpelt: Hvis man uforvarende kommer til at fornærme nogen, fordi man ikke har tænkt sig om, eller fordi man ikke deler eller forstår deres følelser, er det vel bare et spørgsmål om almindelig mellemmenneskelig respekt at stikke en undskyldning. Om følelserne er af religiøs eller anden karakter, er i denne forbindelse helt underordnet, da det jo er den såredes oplevelse, og ikke den sårendes manglende forståelse, der er kernepunktet. Men hvis man derimod BEVIDST vælger at såre nogen, stiller sagen sig selvfølgelig helt anderledes, og i dette tilfælde vil en undskyldning da også være aldeles malplaceret. Eftersom sidstnævnte tese synes at være ”værdikæmpernes” udgangspunkt, burde diskussionen vel i stedet for ”ytringsfrihed” dreje sig om, hvad det er I forestiller jer at kunne opnå ved fortsat at såre og genere en hel masse mennesker, hvis tankegang og levevis I (og jeg selv, for den sags skyld) ikke forstår. Er chikanen et mål i sig selv, eller findes der en overordnet målsætning, der kan retfærdiggøre den? Hvis dette er tilfældet, kunne jeg godt tænke mig snart at se den mere klart formuleret. Kort sagt: Hvor er perspektivet? Hvis hensigten er at vise verdens muslimer et godt eksempel til efterfølgelse, er jeg bange for, at metoden ikke virker!

Dorte

Det ganske rigtigt ikke venstefløjen som helhed der forsvarer islamismen. Det er kun en mindre gruppe, der i bedste mening (for nogles vedkommende) forsvarer alt hvad der ikke har noget med VKO at gøre.

Det kan være Hamas psykopater, det kan være stalinisme eller noget helt tredje, bare det ikke umiddelbart kan henføres til nazisme eller ortodoks jødisk højreorienteret fanatisme.

Denne lille velmenende gruppe af venstreorienterede føler sig isoleret, og søger derfor desperat efter meningsfæller, og i den forbindelse er al kritik af muslimer, selv når emnet handler om regulær facistisk islamisme, intet anden end xenofobi.

Det spiller overhovedet ingen rolle at man har muslimske venner, heller ikke at man har, eller som jeg, har haft en muslims kæreste.

Grundene er mangfoldige fra disse velmenende. Alligevel handler det, i den sidste ende om deres frustrationer, der trods alt bunder i manglende forståelse og omtanke.

@ Per Thomsen

Det er sjovt, at du negligerer et mindretal på 38 ud af 200. Jeg erindrer i andre sammenhænge, at du klandrer flertalsregeringen for at udnytte, at den kan tælle til 90.

@ Claus Oreskov

Jeg er meget enig med dig.

Jeg prøver at holde mig orienteret på et nuanceret og objektivt niveau ved at læse hvad de seriøse dagblade (JP, Berlingske, Politikken og Information) skriver og på den måde se, om der er noget man kan blive enige om.

Reagan og Gorbatjov kunne, Begin og Sadat kunne, men ikke debattørerne, når det gælder sager, hvor ordet islam indgår.

Interessant.

Politikens medarbejdere sikrer Politikens ry ved at tage selvstændig holdning til ledelsens valg. Trods alt viser det at Politiken ikke er en topstyret avis, men at den reserverer plads til forskellige meninger.

Dette står til Seidenfardens forsvar. Dog skulle han måske have forhandlet med medarbejderene vedr. sin undskyldning, istedet for at handle hen over hovedet på dem?

Kurt Svennevig Christensen

Klippet fra Tøger Seidenfadens svar til sine kritikkere på Politiken:

I skriver til sidst: »Medier i et frit, demokratisk samfund skal til stadighed turde udfordre holdninger på tværs af alle politiske og religiøse skel«. Jeg kunne ikke være mere enig.

Det er netop, hvad Politiken har gjort ved at turde indgå denne stærkt omdiskuterede aftale. Dermed lever bladet op til sin nu mere end 125-årige tradition for på én gang at drive nyhedsjournalistik og samtidig om nødvendigt udfordre magthavere og dominerende meninger i det danske samfund."

Kan det gøres meget bedre?

Til Kurt BC: Du mener, at man jo altid kan undskylde bagefter og stadig virke overbevisende??? Det forekommer mig mere, som om TS argumenterer for sin syge moster i stedet for at erkende, at han har tabt anseelse. Det er et sundhedstegn, at mange af avisens journalister hvoriblandt flere prominente, kan se miseren og tager afstand fra den.
Til Dorte S: Er du uenig med TS? Synes du, at det var forkert af Politiken at bringe tegningerne?? Eller synes du, at det var forkert af Jyllands-Posten, men at det var i orden at Politiken bragte dem, selv om de vidste, hvordan det ville blive opfattet af visse muslimer?

Mustafa Hussain

De 38 protesterende journalister i Politikken bør lære at læse rigtigt at hverken chefredaktøren Tøges Siedenfadens undskyldning til muslimer, der følte sig krænket af avisens trykning af usameglig tegninger, eller noget tidligere redaktionelle praksis på Politiken har forhindret journalisterne i huset at forhåne og såre muslimer, eller latterliggøre deres tro i denne organ af de høj oplyste.
Dem som vil genovervej deres tilsyneladende ureflekteret protest mod Tøges civil courage og de etiske overvejelser kan begynde med at læse baggrunds materiale for en PhD afhandling,” Det er et yndigt land” af Rikke Andsreassen og læse hvad Politikens journalister har skrevet om Muslimer og deres kultur og tro, og ikke mindste araber generelt, i de sidste ca. 30 år.
Retten til at bevare retten til at håne og bespotte andres tro og hellige ikoner kan da ikke være retten til journalistiske - eller pressefrihed. For hvis det bliver et universale princip for pressens frihed, så kan man frygte endnu mere kaos på den eneste jord vi har, end det er i forvejen.

Kurt Svennevig Christensen

Roar Tiim: Nej man kan ikke virke overbevisende hvis man undskylder som en regel og for meget. Men jeg ser ikke på regler for undskyldninger, jeg finder blot Tøger Seidenfaden endog meget overbevisende, i sine argumentationer for denne undskyldning

Og du og jeg er enig med Tøger Seidenfaden i at se det positive i denne kritik fra avisens egne journalister.

Så der er vel ikke så meget mere at komme efter i denne sag!

Mustafa Hussain

@P. Eriksen,

Det overrasker mig slet ikke hvad du gengiver i dit indlæg. Min indre indlæsning har dog overbevist mig for længe siden, at der findes idioter, racistiske benægter af 'scientific knowledge' og med mangel på et gran rationalitet i argumentet for et demokratiske dialog blandt alle folkeslag.
Nej, jeg skræmmer igen med min hjemmelavede trusler. Det er det europæiske historier som tilsyneladende gentager sig med forskellige fjernebilleder, alt efter tidens ånd, der giver mig gåsehud - velvidende at flere mennesker på kloden kan læse dansk i dag end det var tilfældet blot 3-4 årtier og rent kommunikationsmæssigst i et skrumpet verden.

Mustafa Hussain

@Hans J. Jørgensen
Jeg kan ikke ved hvem er hvem i dine "os" men jeg ønsker blot at sige; Live and let Live, på en civilseret måde og undgå så vidt muligt at bruge al frustration om verdens tilstand mod muslimer eller en anden specifikke tro for den sags skyld.

Dorte Sørensen

Roar Tiim du skriver : ”Til Dorte S: Er du uenig med TS? Synes du, at det var forkert af Politiken at bringe tegningerne?? Eller synes du, at det var forkert af Jyllands-Posten, men at det var i orden at Politiken bragte dem, selv om de vidste, hvordan det ville blive opfattet af visse muslimer”

Hertil kan jeg bare svare, at jeg finder JPs mediestunt tåbelig med at ville vise vore hjemlige muslimer, at de skal kunne tåle hån og spot.
Jeg tror dog ikke at JP havde forudset hvilken vipserede JP fik bragt Danmark i ved denne demonstration . Fogh Rasmussens manglende diplomativ ved at afvise et møde med 11 ambassadører gjorde ikke sagen bedre.,Tænk hvis Fogh Rasmussen havde holdt det møde, hvor han venligt og roligt kunne have sagt, at Danmark ikke kan bestemme hvad en avis bringer, men han ville ikke selv have tegnet profeten. Det sagde Fogh Rasmussen selv langt senere.

Jeg forstår ikke at kritikken nu skal gå på Politiken, der bare har forsøgt at bringe konflikten ud af verden, når det var JP der skabte problemet.

Søren Kristensen

Det der med at sige undskyld er lidt lige som at sige jeg elsker dig. Når først det er nød vendigt, ved man godt hvad klokken er slået.

Mustafa

Den har du fået fuldkommen galt i halsen. Retten til at kritisere, hvis nødvendigt, spotte, håne og mobbe, alt hvad der fortjenes, og i denne forbindelse islamisme.

At nogle muslimers nærtagenhed forbigåes, skal ses i forbindelse med, at ingen religiøses regler er gældende for ikke religiøse.

At religiøse ikke må afbillede deres fantasifiguer, kommer ganske enkelt ikke areligiøse ved. Vi anerkender ikke religiøse regler fordi de forlanger det. Vi er ganske enkelt "græsk katolske" (underligt udtyk).

Dorte Sørensen:

."Jeg forstår ikke at kritikken nu skal gå på Politiken, der bare har forsøgt at bringe konflikten ud af verden, når det var JP der skabte problemet."

Næh, det er logik for viderekomne.

I dagens Danmark er Det er politisk korrekt at ville krig, konflikt og kontroverser, mens man med alle midler forsøger at lukke munden på dem der ønsker fred og forsoning.

Vi oplever virkelig et sort og mørkt kapitel i Danmarks historie.