Saudier har dårlig sag ved britisk domstol

5. marts 2010 kl. 23:55Opdateret 6. marts 2010 kl. 00:00

Der venter den saudiarabiske advokat Faisal Yamani et sviende nederlag, hvis han gennemfører truslen om at sagsøge 15 danske dagblade for injurier ved de britiske domstole.

Sådan vurderer to medlemmer af den arbejdsgruppe, som Storbritanniens justitsminister, Jack Straw, har nedsat til en kritisk gennemgang af den britiske injurielovgivning, skriver Kristeligt Dagblad.

- Han kan anlægge en sag ved de britiske domstole, men får næppe succes, siger medieadvokaten Mark Stephens fra London.

Faisal Yamani repræsenterer angiveligt 95.000 efterkommere af muslimernes profet Muhammed, der føler sig krænkede over, at de 15 danske aviser i 2008 bragte en Muhammedkarikatur og - modsat Politiken - ikke undskylder.

Men der er langt fra retssag til medhold, mener Jo Glanville, redaktør på tidsskriftet Index om Censorship, og ligeledes medlem af arbejdsgruppen.

- Hr. Yamani har ingen sag. Muhammeds efterkommere - jeg ved i øvrigt ikke, hvordan de vil dokumentere, at de er efterkommere - skal bevise, at de er personligt er omtalt i publikationen, og at deres omdømme er blevet skadet, siger Jo Glanville.

Samtidig skal Faisal Yamani ved en injuriesag ved de britiske domstole medbringe erklæringer fra hver eneste af de 95.000 personer, der hævder at være efterkommere af Muhammed. De skal redegøre for, hvorledes de føler sig krænkede over, at danske dagblade har bragt en Muhammedtegning. Og det vil ifølge Mark Stephens udgøre noget af et praktisk problem for Faisal Yamani.

Ifølge Trine Baumbach, adjunkt i strafferet på Københavns Universitet, får Faisal Yamani ikke mere held ved danske domstole.

- Han har en rigtig dårlig sag. Udgangspunktet er, at vi har ytringsfrihed. Undtagelsen i injurielovgivningen forudsætter, at bestemte personer er blevet krænket, og det er ikke tilfældet hér.

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjørn Herring

Lad os blot holde fast i at den vulgære opfattelse af ytringsfriheden som en ret til at sige hvadsomhelst om hvemsomhelst er en misforståelse.

Ytringsfriheden betyder kort sagt afskaffelsen af censur.
Ikke selvcensur, men en statlig instans der skal godkende alle ytringer i det offentlige rum.

Censuren er afskaffet, men det betyder ikke at man befinder sig udenfor loven.

Den ret man har til at ytre sig kan medføre at man bliver straffet for sine ytringer.

Så når en advokat vil føre retssager imod danske aviser er dette en rimelig respons for de hån muslimer er blevet udsat for. Faktisk det man kunne kalde en civiliseret respons.

Dette i modsætning til de rabiate reaktioner der umiddelbart kom på tegningerne.

Derfor kan man ikke andet end at hilse retssager velkomne, enten de ender med det ene eller det andet.

At harcellere over dette er primitivt og på samme niveau som de indledende protester imod tegningerne.

Bjørn Herring

Iøvrigt, og dette er noget helt andet.

Jeg går ud fra at de saudiske advokater har økonomiske ressourcer der vil gøre det til en meget bekostelig affære at forsvare sig retsligt.

Dette er et princip man bl.a. kender fra USA, hvor stærke organisationer simpelthen kan dræne sine modstandere for så mange penge at de taber af ren udmattelse.

Det er måske ikke synderligt sympatisk, men det er det man kunne kalde civiliseret krig. Istedet for at brænde ambassader af er det sandsynligvis langt mere effektivt.

Så måske Politiken alligevel har trukket det længste strå.

Næst efter egen lykke er jo ikke andres ulykke heller at foragte.

Så dette bliver spændende de trængte dagblades økonomi i hu.

Nu har skak altid været mit favoritspil, så det bliver sjovt at se de næste træk i denne dyst!

Jeg tror Politiken vinder!

Herring

Lad os blot holde fast i at den vulgære opfattelse af ytringsfriheden som en ret til at sige hvadsomhelst om hvemsomhelst er en misforståelse.

Hvad har det så med dette at gøre? Flere har allerede kvajet sig så grundigt, ved aldrig at tænke sig om i tide, og nu er retræte så meget desto sværere.

Du kan tro hvad du vil, Seidenfarden er ikke så fandes klog som han bilder sig selv ind.

Bjørn Herring

Jeg vil nu følge op på Politikens undskylding med en personlig undskyldning.

I tidligere bidrag har jeg kaldt Muhammed for en pædofil epilektiker der startede sin egen religion fordi de kristne ikke ville anerkende ham.

Hvis nogle muslimer har følt sig krænkede over at jeg har betegnet Muhammed som en pædofil epileptiker der ikke kunne anerkendes af de kristne, så vil jeg herved sige UNDSKYLD! UNDSKYLD!

Dette betyder selvsagt ikke at jeg ikke i fremtiden kunne finde på at kalde Muhammed en pædofil epilektiker der ikke var god nok til de kristne, men jeg undskylder for den følelsesmæssige krænkelse mine udsagn måtte have medført.

Så igen. Min mest dybfølte UNDSKYLDNING!

Så vil jeg da supplere med at udtale:

Religiøse; hold jer i skindet, hvis ikke, så bliver i fuldkommen til grin, og der findes ikke noget nemmere i denne verden, som i selv tydeligt demonstrerer.

Faisal Yamani er et fjols, og Tøger ligeså ;-)

Hvis man offentligt forkynder / markedsfører en overtro, en ideologi, en religion, en politik en filosofi o s v, så må ma også accepterer kritik, og spot og at blive gjort til grin på forskellig vis.

Hvis "budskabet" ikke kan klare "mosten", så er det budskabet og dets tilhængere, der er noget galt med.