Liberal Alliance har en og kun én sponsor: Saxo Banks direktør, Lars Seier Christensen.
Lars Seier Christensen gav således sidste år en halv million kroner til Liberal Alliance, fremgår det af partiets årsregnskab som lørdag blev godkendt på landsmødet i København.
Af partiregnskabet fremgår det, at Liberal Alliance fik 2.578.318 kroner i offentlig partistøtte, 182.290 kroner i kontingentindtægter og 500.250 kroner fra private bidragsydere - hvor Lars Seier Christensen alene tegner sig for de 500.000 kroner.
Bankdirektøren blev sidste år kritiseret for - uden at være valgt til noget som helst - at stå bag det nærmest kupagtige holdningsskift i partiet i liberalistisk retning som blandt andet medførte Naser Khaders farvel.
Selv om Liberal Alliances landsformand, Leif Mikkelsen, dengang forklarede, at bankdirektøren blot ønskede at hjælpe, og at "virkeligheden er den, at Lars Seier bestemmer intet i Liberal Alliance", så stod partiets folkevalgte ledelse i kø for at takke ham lørdag. Lars Seier Christensen er medlem af Liberal Alliance og formand for dets såkaldte visionsudvalg.
- Når det stormer må man kigge sig rundt. Og - jeg er ikke så høj - der stod Lars Seier, lød det blandt andet fra partileder, Anders Samuelsen.
Selv forklarede bankdirektøren fra talerstolen på landsmødet i DGI-byen, i København, at han aldrig var i tvivl om sin støtte til partiet. Da Ny Alliance altså var skiftet ud med Liberal Alliance.
- Da partiet definitivt besluttede sig for at være et liberalt parti efter valget i 2007, så vidste jeg, at det simpelthen var et projekt, man var nødt til at være med i. For der vil ikke de næste 10 år komme en større chance for at finde et reelt liberalt alternativ til den socialdemokratiske grå masse, som dansk politik desværre har udviklet sig til.
/ritzau/
Opdateret 24. april 2010 kl. 13:35
Hvis man blot husker at adskille Lars Seier Christensens ideologiske ståsted fra hans arbejdsmæssige er det fornøjeligt at LA rejser sig. Men det er for mig at se ikke en styrke at være så afhængig af en hovedsponsor. Den der betaler musikken, I ved.
Med venlig hilsen
Lennart
Sponsorer og lobbyister bestemmer naturligvis store dele af takten i musikken, men de 2.578.318 i offentlig partistøtte på baggrund af et begrænset antal stemmer er forhåbentligt en trykfejl, velvidende at andre således får væsentligt mere og at store dele går til finansiering af udemokratiske spin karruseller.
I dag i Politiken afviser Anders Samuelsen totalt, at Lars Seier bestemmer noget som helst over Liberal Alliances politik. Men mon ikke han gør det alligevel; LA's politik er i hvert fald som kalkeret (skrevet af) efter Kim Fournais og Lars Seier's politiske holdninger.
Jeg ved ikke om de ca. 2,5 millioner kr. i parti-støtte er en fejl, men det må vel hurtigt kunne findes ud af, da man får et vist antal kroner pr. stemmer, man har fået ved valgene.
Så fik jeg checket reglerne og partistøtten er desværre ikke nogen fejl. Støttebeløb pr. stemme er i 2010 på grundlag af:
Folketingsvalg 27,50 kr.
Regionsrådsvalg 4,00 kr.
Kommunalbestyrelsesvalg 6,25 kr.
Ved sidste folketingsvalg fik (Ny)Liberal Alliance 97.295 stemmer og modtager så vidt jeg kan udregne i indeværende år 2.675.612 kroner. Dertil kommer så de andre valg. Der findes partier, der modtager +9 gange mere på baggrund af seneste folketingsvalg, og det mærker man desværre også med rekrutteringen af diverse spindoktorer. Hvem mon har besluttet disse beløb?
Folketinget har besluttet disse beløb, vel ud fra den betragtning, at et lille parti (også) skal have mulighed for at markere sig politisk. Og at det netop ikke kun skal være f.eks. Venstre eller Socialdemokraterne, som har råd til politiske markeringer i løbet af en valg-periode.
Mon ikke det snarere blev vedtaget ud fra en motivation om, at jo flere stemmer des flre midler skal gives til at bevare magten? Demokratiet eller ordningen havde nok set noget anderledes ud hvis det var hensynet til de små partier som var styrende og hvad angår det demokratiske islæt, så tildeles partierne vel heller ikke taletid i folketinget efter antallet af stemmer. Uviklingen var som jeg husker det i korte træk nogle strømninger og firdoblingen af partistøtten blev vedtaget under Nyrup, som også introducerede spindoktor fiduserne i en periode, hvor ”behovet” for politisk kommunikation (pænt ord) var stigende efter bruddet på DR’s monopol.