Stones-lyde som du aldrig har hørt

På Rolling Stones' mest feterede album "Exile on Main Street" var der numre, som aldrig kom med. Nu er de på vej.
16. april 2010 kl. 18:35Opdateret 16. april 2010 kl. 18:40

Godt nyt til fans af Rolling Stones. En stribe af aldrig udsendte musiknumre er på vej.

Lørdag udgiver det verdensberømte britiske rockband nummeret "Plundered My Soul", som aldrig nåede med, da gruppen udgav sin mest feterede LP "Exile on Main Street" i 1972.

Det er et begrænset oplag af en vinylsingle, der sendes på gaden for at markere Record Store Day, oplyser Universal Music Group.

Men en udgave af samme nummer kunne fra fredag downloades fra iTunes.

Hele albummet "Exile on Main Street" genudgives den 17. maj i en forbedret udgave, og det var under arbejdet med det gamle album, at man fandt "Plundered My Soul".

Der vil være 10 bonusnumre på genudgivelsen. Ud over "Plundered My Soul" er det aldrig tidligere hørte numre som "Dancing in the Light", "Following the River" og "Pass the Wine".

/ritzau/Reuters

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Brugerbillede for Jørgen Christian  Wind Nielsen
Jørgen Christian Wind Nielsen

Hej Nils, måske kan du regne ud at jeg ikke er helt ung længere. Jeg har holdt af Stones det meste af mit liv.