Erdogan: Hamas er ikke en terrorgruppe

Tyrkiets premierminister accepterer ikke USA's og EU's opfattelse af Hamas som en terrorgruppe.
4. juni 2010 kl. 17:44Opdateret 4. juni 2010 kl. 17:50

Tyrkiets premierminister, Recep Tayyip Erdogan, siger, at han ikke opfatter den radikale palæstinensiske Hamas-bevægelse, Israels ærkefjende, som en terrorgruppe.

- Hamas er en modstandsbevægelse, som kæmper for at forsvare sit land. Det har vundet et valg, siger Erdogan i en offentlig tv-transmitteret tale i den centrale tyrkiske by Konya.

- Jeg har sagt dette til amerikanske repræsentanter. Jeg accepterer ikke, at Hamas er en terrororganisation. De forsvarer deres land, siger den tyrkiske leder.

Både USA og EU har opført Hamas på deres lister over terrorgrupper, selv om bevægelsen vandt en valgsejr ved et palæstinensisk valg i 2006.

Udtalelserne fra Erdogan kom sammen med vrede udfald mod Israels angreb på den "frihedsflåde", som var på vej til Gaza. Han kritiserer samtidig vestlige lande for ikke at have givet Hamas en chance for at skabe sig en demokratisk platform. - Hvorfor gav I dem ikke chancen. Lad dem føre en demokratisk kamp, hedder det i talen, hvor han kalder Israels regering "hyklerisk" og "paranoid".

/ritzau/

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bernhard Dragsbjerg

Triaden i Levanten (Tyrkiet, Syrien og Iran). Tyrkiet har i al stilhed efter EU´s tåbelige opførsel valgt side. Erdogan´s retorik antyder at der er sket noget, magtbalancen er ændret fundamentalt i Mellemøsten med Tyrkiet´s indtræden på scenen. Der er en krig undervejs. USA og EU er skak, med en skakmat indenfor rækkevidde.

Lennart Kampmann

Det bliver interessant at finde frem til hvorfor Tyrkisk politik skal handle om dette. Jeg er ikke ekspert på området, men der er noget lusket over at Tyrkiet pludselig skal til at vise sig stærk overfor Israel. Hvem skal Erdogan vinde popularitet hos?

Med venlig hilsen
Lennart

Niels Østergård

Lennart Kampmann,
For mig ser det nærmere ud til at det er Israel der spiller stærk overfor Tyrkiet.
Men det handler vel om Iran, når alt kommer til alt?

Niels Mosbak

Lennart Kampmann

Tyrkiet har en drøm om at være en regional stormagt, og det tætte militære samarbejde med Israel, er ifølge de oplysninger jeg har fra nettet, indgået med generalerne.

Erdogan forsøger i min optik, at positionere sig som en mand der er leder af en regional stormagt.
Det inkluderer ikke nødvendigvis fortsat militært samarbejde med Israel, og det har han på denne måde gjort klart.
Han er ikke diplomatisk, men særdeles klar i mælet, hvilket også kom til udtryk under den sidste krig mod Gaza's befolkning.

@Bernhard Dragsbjerg

Jeg tror du har ret i mange af dine betragtninger. USA har med Obama, og før ham, skubbet på for at få Tyrkiet optaget i EU selv om reelt har været urealistisk. Alt for mange europærere har været skeptiske og nu har Tyrkiet måske mistet tålmodigheden.
Med et mellemøsten med så meget socialt og økonomisk kaos og med så meget had udstillet, er det ikke en fordel for hverken USA eller Europa hvis Tyrkiet nu vælger denne vej. Måske får Tyrkiet tændt ild i noget ufred, i en størrelsesorden vi ikke har set i generationer.

Der er opbrud i luften og både mellemøsten og den vestlige verden gå en svær tid i møde. Tænk blot tilbage på hvordan vi i Europa i årtiet efter murens fald optimistisk troede at nu skulle vi redde hele resten af verden og mere til. Det tror de færreste vel på i dag.

slå ordet op i en ordbog:
terrorist (om person) a radical who employs terror as a political weapon; usually organizes with other terrorists in small cells; often uses religion as a cover for terrorist activities
_______________
'small cells'... se på f.eks FARC,.. de har uniformer og militær struktur, de bliver defineret som 'terrorister', Hamas er terrorister, vel fordi de er så ubehøvlede at ville have de Israelske besættelsestropper ud af Palæstina,.. det er hyklerisk,.. se hvordan det gik for de tamilske tigere efter 911, de blev defineret som en terrorgruppe, og så var det lige pludselig ok at massakrere dem. Krig imod terror er bare et værktøj mere i skuffen til grusomme diktatorer.

Jesper Wendt

Det eneste jeg har svært ved at forholde mig til i de tyrkiske udsagn er deres egen forfølgelse af kurderne, jeg kan ikke lade være med at sidde med en dårlig smag i munden.

Jeg er dog enig med ham i at Hamas kæmper for et selvstændigt Palæstina, og som sådan intet har med terror at gøre.

Det ville svare til at kalde frihedskæmperne under 2 verdenskrig for terrorister, og det kan da meget vel være tyskerne gjorde det. Så det handler lidt om empati på de rigtige tidspunkter, USA har betalt prisen for at se igennem fingre med Israels folkemord på palæstinenserne. Terror vil der altid være, det eneste man kan gøre er at fjerne årsagen.

Som tingene ser ud i dag, er det en eskalerende faktor, og alt andet end aftagende. At man så med sikkerheds tjek etc har reduceret antallet i Vesten, er ikke det samme som at bølgen af folk der er parat til at tage ekstreme midler i brug er forsvundet, tværtimod.

Jesper Wendt

Jeg har ventet længe på de omkringliggende muslimske lande, fik nok af den vestligt støttede fæstning i Israel. Krigen er uundgåelig, og den bliver nok den mest blodige vi har set i menneskets historie.

Det Vesten så nok kommer til at fejl fortolke er alle de muslimer der bor i den vestlige verden, vil de vælge side? eller tilhører de allerede en side. Som sagt, det kan blive rigtigt grimt.

så vil man freden, afvikler man Israel, men det sker jo næppe. Indtil da er en krig forstående. Det er dog en krig der startede adskillige århundreder tilbage.

Sven Karlsen

Man bør måske lige minde om, at Palæstina (det hele, - altså det tidligere "Britiske Protektorat"), Tyrkiet, osv., var én stat (Det Osmanske Rige) indtil 1. verdenskrig, så det er vel ikke så mærkeligt at Tyrkiet er lidt mere engageret end så mange andre i, hvad der sker dernede?

Anyhow, - spørgsmålet er vel hvad Erdogans motiv er: ønsker han virkeligt at blande sig i Israel-Palæstina konflikten, eller vil han bare positionere sig, så han kan få indrømmelser i både EU og NATO, til gengæld for at skrue ned for retorikken?

øøø Sven, når jeg siger ud af Palæstina, snakker jeg om hvad 95'% af FN's lande har været enige i over 15 år, at Israels grænse går på 1967 grænsen, som Hamas også anerkender,.. så der er ingen som snakker om at udrydde Israel.

Sven Karlsen

Kære Helge Berg,
min replik var bare lidt tanker omkring Erdogans motiver, - ikke rettet imod dine indlæg, og så absolut uden påstande om at nogen - det være sig Hamas eller EU - skulle ønske at udrydde Israel ;-)

Jesper Wendt

Sven med stor sandsynlighed et politisk spil, de har sikkert nok mistet tålmodigheden, og ser det her som en sejr, på flere fronter, de støtter deres lige fæller i Palæstina, plus de måske kan få nogle fornødne indrømmelser fra USA.

Jeg tvivler på der er nogen der reelt ønsker den krig, fordi den vil være uforudsigelig, og de fleste ved jo nok at muslimerne heller ikke kan finde ud af det indbyrdes, lige så vel som kristne.

Der er med stor sandsynlighed en skjult dagsorden.

Kære Sven,
Det er jeg godt klar over at dit indlæg ikke er, derfor tilføjede jeg at jeg godt kunne følge dig i dine tanker angående Erdogans hensigter, for jeg kunne godt se mit indlæg godt kunne lyde som om det var i opposition til dit, som det ikke var ment, det undskylder jeg.
mvh

Alan Jørgensen

Kære alle

Jeg sidder desværre også tilbage med en grim følelse af, at vi kan vente os en krig i området. Som vi alle ved, så handler rigtigt mange ting i denne verden om mænds behov for at måle størrelsen! Jeg kan kun beklage denne udvikling, men den seneste uges konvoj og Israels aktion peger desværre i denne retning.

Politik kan jo defineres på mange måder, men en definition er Lasswells "Politics is who gets what, when, and how", men noget tyder på, at vi stadig ikke har fordelt "when and how" og derfor er vi nok kommet til et stridspunktm, hvor "war is just politics by other means" (Von Clausewitz) ...

Hans Jørn Storgaard Andersen

Da israelerne kæmpede for at få deres eget land efter 2. verdenskrig - var de da også terrorister set fra englændernes side?
Min historie siger, at de kæmpede for et frit Israel - og fik det.
Så skulle da tro pokker, om ikke palæstinensere har ret til at kalde sig frihedskæmpere, når de som nu forsøger på alle mulige og umulige måder at få deres land tilbage.
Jeg vil blot minde om, at Reagan/Thatcher i sin tid kaldte Nelson Mandela og ANC for terrorister og meget andet ondt.

ps! Den tyrkiske præsident Erdogan viser stort mod, når han tør tale Israel/USA midt imod