Socialdemokraternes formand Helle Thorning-Schmidt, afviser, at hun skulle have givet en garanti for, at der ikke bliver pillet ved efterlønnen.
- Jeg har jo aldrig givet en garanti. Jeg har bare sagt meget, meget tydeligt, at vi ikke ønsker at ændre efterlønnen, siger Helle Thorning-Schmidt til TV2 News.
Meldingen kommer efter, at Socialdemokraternes formand tirsdag udtalte, at hvis ikke fagbevægelsen vil være med til at lave reformer, der hjælper statskassen med 15 milliarder kroner om året, så kan det betyde afskaffelse af efterløn.
Men Helle Thorning-Schmidt har i hvert fald været meget tæt på at udstede en garanti for efterlønnen. Den 29. august 2008 udtalte hun for eksempel til Børsen:
" Der kan ikke blive tale om at pille ved efterlønnen. Og jeg kan ikke acceptere, at vi skaber denne her usikkerhed for borgerne om efterlønnen. Vi har for to år siden i velfærdsforliget sagt til borgerne: Nu er det dét her, der gælder. Så kan vi ikke komme bagefter og sige, at det mente vi ikke alligevel. Det kommer ikke til at ske"
Den 10. januar 2010 foreslog den konservative leder, Lene Espersen, at hæve efterlønsalderen hurtigere, end det var aftalt i velfærdsforliget. Forslaget fik følgende kommentar fra Helle Thorning-Schmidt:
- Efterlønnen er kommet for at blive..
Den 26. marts i år deltog Helle Thorning-Schmidt i Debatten på DR2. Her blev hun direkte spurgt, om mennesker, der er født efter 1965, kan forvente af få efterløn.
- Ja, det kan de. Hvis de melder sig til, lød svaret.
Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, har også på markant vis udtrykt sin modstand mod at ændre på efterlønnen.
- Det vil være over mit lig. Jeg gør det ikke. Jeg stemmer ikke for det, sagde Sass Larsen tidligere på året til Berlingske Tidende.
/ritzau/
Opdateret 9. juni 2010 kl. 11:50
Hvis S-SF sætter sig solidt på regeringsmagten efter førstkommende valg, så vil de ( med
udsigt til at næste valg ligger 4 år ud i fremtiden) givet skrue bissen på, og gøre det
nødvendig for at få styr på økonomien.
Man kan ( uden formelt at afskaffe ) pille så meget i efterlønnen, at den blive næsten værdiløs, man kan snuppe lidt friværdier i andels - og ejerboliger, man kan hæve de grønne afgifter yderligere , man kan spare lidt på velfærden , beskatte pensionsopsparing o s v o s v - der er nok af muligheder.
Jeg er tryg ved , at både blå og rød blok i sidste ende ( men på forskellig vis) vil få balance i økonomien.
Jeg ved ikke rigtig endnu, hvad jeg stemmer på ved næste valg - meget kan ske inden da.
"Helle",
godt du kommer R til mødes...
godt at efterlønnen ikke er "helig"
godt du presser LO
bare at håbe jeres plan ikke kun er "varm luft"
Og Sass Larsen, nu skal man ikke ønske andre mennesker til "lig", men du må gerne blive ved at skyde dig selv i foden, så hvis rød stue kommer til magten bliver det uden dig
Om røde stue bliver en "god" regering det er en helt anden historie...