Telegram

Kontanthjælp til østeuropæere eksploderer

På to år er antallet af østeuropæere på kontanthjælp 16-doblet. Beskæftigelsesministeren vil undersøge, om der ligger snyd bag stigningen.
Telegram
30. august 2010 kl. 03:39

Rumænere, litauere og ikke mindst polakker får i stigende grad tildelt danske velfærdsydelser, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Det viser en opgørelse over dagpenge og kontanthjælp til personer fra de nye EU-lande i Østeuropa, som Danmarks Statistik har udarbejdet for avisen.

På to år er antallet af østeuropæere på dagpenge syvdoblet til 575 i 2009, mens antallet af østeuropæiske modtagere af kontanthjælp er 16-doblet til 1243 personer.

Man kan få kontanthjælp efter 10 ugers arbejde i Danmark, mens dagpenge kræver arbejde og a-kasse-medlemskab i et år.

- Det er en foruroligende stigning, siger beskæftigelsesminister Inger Støjberg (V), som vil have undersøgt, om der ligger snyd eller misbrug bag stigningen.

- Samtidig vil jeg indskærpe over for kommunerne, at folk skal stå reelt til rådighed for arbejdsmarkedet, før de får udbetalt kontanthjælp eller dagpenge, siger ministeren til Jyllands-Posten.

Dansk Folkeparti finder det i orden at udbetale dagpenge til udenlandske a-kassemedlemmer, men partiet mener ikke, at danske skatteydere skal betale kontanthjælp til arbejdsløse polakker.

- Det dræner den danske statskasse noget så grueligt. Det kan ikke passe, at vi skal være socialkontor for hele Europa, siger arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted.

Socialdemokraterne ser ikke problemer i at give understøttelse til østeuropæerne.

- Det er et udtryk for, at arbejdsløsheden har været stærkt stigende i Danmark. Folk, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, har etableret sig her og har betalt skat og fagligt kontingent. De skal selvfølgelig have de samme rettigheder som danskere, siger arbejdsmarkedsordfører Torben Hansen (S) til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Opdateret 30. august 2010 kl. 03:45

Søren Kristensen

Hvad synes socialdemokraterne mon om det der med kontanthjælpen (kontanthjælp er noget man kommer på når man er arbejdsløs og ikke har mulighed for eller ønsker at være medlem af en a-kasse)?

Reglerne for den fri bevægelighed er nu engang, som de er, og så kan de forskellige partier jo synes eller ikke synes, hvad de vil. Har en EU-borger arbejdet i mindst 8-10 uger men mindre end 12 måneder, så beva-rer vedkommende sin status som arbejdstager og dermed ret til generel ligebehandling med landets egne borgere i mindst 6 måneder. Har EU-borgeren arbejdet i mere end 12 måneder, så bevares status som arbejdstager lige så længe, som vedkommende står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Denne ordning kommer jo også danskere til gode, som er flyttet til et andet EU-land, så måske var det på tide med en opgørelse over, hvor mange danskere der modtager sociale ydelser i de andre EU-lande, fordi de er blevet arbejdsløse? Og så kan Dansk Folkeparti jo lave en indsamling blandt deres medlemmer til de pågældende lande, så de ikke skal være socialkontor for hele Danmark……

Lennart Kampmann

Eksplosionen er dog ikke større end at det drejer sig om ca. 1300 personer. Altså en ganske lille gruppe set med velfærdsoptik.

Naturligvis skal udmeldingen bruges til at visse politiske partier kan kræve de danske grænser lukkede for alle andre end danskere.

Man kunne jo også sige at nu hvor mange af vores arbejdsopgaver bliver løst af bl.a. håndværkere fra østeuropa, er det naturligt at de indgår på lige fod med de danske.

Endnu en stormfuld melding i et politisk spin....

Med venlig hilsen
Lennart

De reelle tal er små - og Danmark havde virkelig god nytte af den østeuropæiske arbejdskraft.

Det er efter min opfattelse tæt på at være populisme, at præsentere sagen som et "problem" og at bruge ordet "eksplosion".

Ifølge Danmarks Statestik bor der cirka 25.000 polske indvandrere i Danmark. Og ifølge artiklen i JP er der cirka 1.200 af dem, som modtager enten dagpenge eller bistandshjælp, fordi de er ledige. Det svarer til cirka 5% og afviger dermed ikke nævneværdigt fra andelen af danskere, som modtager de samme ydelser.

Hvad JP´s artikel afslører er derfor mest af alt, at der i 2007 var helt utroligt FÅ østeuropæere, som mod-tog ledighedsbetingede ydelser i Danmark. Hvilket jo NETOP viser, at de kun tog hertil, fordi her var arbejde at få, og ikke for at ”nasse på de sociale ydelser”.

Det er jo nemlig ikke reglerne, der er blevet lavet om fra 2007 til 2009, men derimod situationen på det danske arbejdsmarked. Og at hovedparten af de ledige polakker modtager bistandshjælp i stedet for dag-penge fra en A-kasse behøver ikke have noget at gøre med, at de har været i Danmark i meget kort tid. Det kan lige så vel skyldes, at de ikke har tænkt på at forsikre sig, fordi de ikke forventede at blive arbejdsløse eller simpelthen manglede kendskab til det danske system.

Men andre ord er der intet i disse tal, som giver det fjerneste belæg for at påstå, at østeuropæere skulle være mere tilbøjelige til at begå socialt bedrageri end alle mulige andre, eller at de skulle spekulere i reglerne på en måde, som ikke var tilsigtet.

Og derfor er det rendyrket populisme, når Inger Støjborg nu vil indskærpe noget over for kommunerne, som de udmærket er klart over i forvejen, nemlig at alle ledige uanset nationalitet skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

Skal vi lige minde arbejderpartiets arbejdsmarkedsordfører om, at 'betalt fagligt kontingent' intet har at gøre med kontanthjælp.

Go'morgen kammerat. Verden er større end LO.
Kontanthjælpssysteet selv har ingen illusioner om at dets brugere står til rådighed for andet end statistik-krejl og at være forsøgskaniner for sociale eksperimenter. Systemets formelle formål er godt nok at klargøre brugere til reel rådighed, men enhver i systemet ved, at det har den modsatte effekt i praksis over tid.

Claes Pedersen

De borgerlige er glade for ¢starbejderne, da de holder l¢nningerne nede og ¢delægger det danske arbejdsmarked når der kommer for mange vi ikke har brug for.

De skal selvf¢lgelig ikke være i Danmark, og udf¢re sort arbejde og til med hæve deres offentlgie ydelser, som imigrat arbejder, må man ansættes på kontrakt og når den er udl¢bet må man selvf¢lgelig rejse hjem, og være sammen med ens familie.

Selvom jeg så ganske udmærket er klar over det ikke er her på information danske arbejder der bygget vores samfund op, skal hente solidaritet og lidt forståelse.

Lennart Kampmann

@ Claes Pedersen

I økonomiske væksttider har mange haft glæde af at kunne få en håndværker til at udføre et stykke arbejde med et rimeligt lønniveau. Vores hjemlige arbejdsstyrke har ikke ligget på den lade side når det galt at få hævet prisen på arbejder udført hjemme hos private kunder.

Arbejdskraftens frie bevægelighed er et tveægget sværd, der sikrer kunderne bedre priser, men fjerner lokale gruppers overpris.

Med venlig hilsen
Lennart