Afviser middag med lesbisk statsminister

Lederen af Færøernes centerparti, Miðflokkurin, nægter at spise middag med Islands statsminister, fordi hun er lesbisk.
8. september 2010 kl. 04:29Opdateret 8. september 2010 kl. 04:35

En officiel middag i anledning af Islandsk statsministers besøg på Færøerne har skabt postyr, efter at lederen af Færøernes konservative centerparti Miðflokkurin har afvist at sætte sig til bords med Jóhanna Sigurdardóttir, fordi hun er lesbisk.

Jóhanna Sigurdardóttir vil til middagen medbringe sin kvindelige partner. Det kan Miðflokkurins leder, Jenis av Rana, ikke acceptere, fordi han er imod homoseksuelle ægteskaber.

- Mit parti er formelt imod ægteskab mellem homoseksuelle. Hvis jeg deltog i den officielle middag ville det også vise, at jeg støtter en forening, som strider imod naturen og er fordømt af Biblen, og jeg vil under ingen omstændigheder risikere det, siger Jenis av Rana.

- Jeg er ked af, at den islandske leder vil blive ledsaget af en kvinde, og som partileder kan jeg ikke acceptere det.

Miðflokkurin har tre pladser i Færøernes 33 sæder store og er kendt for at være indædte modstandere af homoseksuelle ægteskaber.

Island lovliggjorde i juni ægteskab mellem homoseksuelle. Jóhanna Sigurdardóttir blev samme dag formelt gift med hendes mangeårige partner.

/ritzau/AFP

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

ha ha ha,.. hvor er det synd for DF og andre fantaster at det ikke kommer fra nogle af de 'anti-demokratiske' styrker de elsker at kritisere så meget, mon det Færøske Folkeparti prøver at overhale Dansk Folkeparti i fantasme, hold da ferie hvor langt ude,.. "buhuu buhuuu, jeg vil ikke snakke med de onde læs-bidske"

... ja, og så er det også nederen at forelske sig i en for at finde ud af hun er lesbisk, en eller anden lækker sild : "nej jeg er kun til damer" aaaaaaaaaV,.. jeg kan ikke lige se hvad der er galt her, lever de i '50erne i Færøerne, homoseksuelle vielser er da blevet ganske normal hverdags begivenhed, men selvfølgelig hvis man af en eller anden grund ikke vil eller kan slippe sine fordomme, kan jeg godt se problemet.
Der var en antropologstuderende i New York som gik ind i Central Park til nogle toiletfaciliteter hvor han viste fra rygter at masser af homoseksuelle mødtes der, han observerede mændene og igennem længere periode fandt ud af ved at skygge mændene, hvor de boede, derefter bankede han på og udgav sig for at være i gang med at lave en meningsmåling i gaden(så han tog ikke kun deres hus men startede forrest i gaden, hus til hus), hvor der var masser af forskellige spørgsmål, men bl. andet også et spørgsmål vedr. homoseksualitet, og når det kom til det spørgsmål havde fleste mænd afslappet forhold til homoseksualitet, men dem antropologen vidste var homoseksuelle i skjul, når konfronteret med spørgsmål om homoseksuelle skulle have lov til at have børn(eller noget i den stil) flippede disse mænd fuldstændigt ud, de udtrykte den største afsky over for homoseksuelle og mente i nogle tilfælde at de skulle henrettes, de selv samme mænd antropologen godt vidste var homoseksuelle i skjul, tænk lidt over det...

Jesper Frimann Ljungberg

Helge Berg:
"lever de i ‘50erne i Færøerne"

Betyder det så at politiet skal sende et skib til Klargsvig med 130 homoseksuelle betjente ?

// Jesper

Alle kristne - også kulturkristne - må da ud og tage afstand fra det her, for ellers mener de jo selvklart det samme.

Eller gælder det kun for enkelte andre religioner, at tossernes holdninger regnes for normen?

@ Lasse Schmidt, enig, lige hvad jeg tænker,
hvad mon alle andre kristne mener?

Jóhanna Sigurdardóttir vil til middagen medbringe sin kvindelige partner. Det kan Miðflokkurins leder, Jenis av Rana, ikke acceptere, fordi han er imod homoseksuelle ægteskaber.

"som strider imod naturen og er fordømt af Biblen, "

Er dette en universiel kristen mening?
Mener alle kristne det?

Ska kristne nu stå frem og være enige eller tage afstand? og dem der intet siger samtykker eller er enige?

Thomas Kyhn Rovsing Hjørnet

Forsvaret for de kristne er ikke en fornøjelse. Men: taget i betragtning at der findes en del åbent homoseksuelle kristne præster, etc., forekommer det måske mere selvindlysende at ikke alle kristne samtykker med denne Jenis av Rana.

Findes der i øvrigt nogen åbent homoseksuelle imamer el.lign.? (Jeg antager at sammeligningen går på islam.)

Hans Jørgen Lassen

Hvorfor faen skal ham der Jenis av Rana nu kanøfles, bare fordi han ikke flyder med strømmen og har en mening, der ikke længere er politisk korrekt.

Der skal sgu også være plads til hans slags. Uanset, om andre er rygende uenige med ham.

Tolerance! Også over for de politisk ukorrekte!

Man må respektere, at han tager konsekvensen af sine holdninger.

Thomas Kyhn Rovsing Hjørnet

Selvfølgelig skal han kanøfles. Men det betyder jo ikke at han ikke har ret til at opføre sig lige så tåbeligt han vil.

Hans Jørgen Lassen

Jenis av Rana er den grimme, politisk ukorrekt ælling - og så kan det nok være, alle kaster sig over ham!

Han er ikke ligesom os andre! Pfui!

Hans Jørgen Lassen

Lasse vil nu også mobilisere dem, han kalder de "kulturkristne" til massernes overfald på Jenis av Rana.

Hvem faen er de der kulturkristne?

Og uanset hvem de, hvorfor skal de så overfalde denne mig ubekendte Jenis?

Lad dog manden være i fred. Han har da lov til selv at bestemme, hvem han vil sidde til bords med.

Homoseksualitet er forbudt i Jødedommen - men Kristendommen er jo netop en ny pagt, og Jesus omtaler slet ikke fænomenet på trods af, at det i allerhøjeste grad var på mode i datidens hellenistiske samfund.

Han brugte i stedet hovedparten af sin taletid på at kritisere "de der dømmer andre".

Rachel Henderson

Ethvert samfund har sine landsbytosser, således også færingerne. Vi bærer over med dem, og det skal ikke komme resten af færingerne til skade, at der er enkelte, der ikke kan opføre sig ordentligt og medmenneskeligt.

Hans Jørgen Lassen

Man har jo ikke pligt til at sidde til bords med hvem som helst, eller i det hele taget at omgås hvem som helst.

Jeg kender hjemme fra øen en fyr, der ellers ordnede ting og sager i forbindelse med sommerhuse. Men han nægtede at udføre arbejde for Søren Krarup, som har sommerhus derovre. På grund af Krarups synspunkter.

Man kan formode, at min bekendt ville blive hyldet i høje toner af nærværende hylekor.

Mens andre, der også følger deres overbevisning, er nogle slyngler, så som denne formastelige færing. Fordi, naturligvis, at de ikke har de rigtige overbevisninger, de politisk korrekte.

Det er vist i 3. mosebog det forbud mod homoseksuelle står - man kan også i mosebøgerne læse, at man godt må købe slaver fra nabolande - det vil vel for mit vedkommende primært sige Sverige og Tyskland ( mon der er nogen til salg?).

Færøerne er vel en slags nordatlantisk nabo- så køb af en færing kunne måske overvejes?

Spøg tilside - den gode færing er ude i hampen med sin bibelhenvisning.

Kristendommen er ikke baseret på moselovene, men på Jesus Kristus liv og lære , så den gode færing er egentlig ikke kristen ??

Kristne betragter ikke biblen som guds ord - det er en bog skrevet og sammensat og oversat af mennesker , og biblens indhold skal analyseres og håndteres i overensstemmelse hermed og med anvendelse af sund fornuft..

Eneste pip fra Ny Testamente er dette:

Et sludrehovede ved navn Paulus (som hverken har mødt Jesus i levende live, eller opnået fuld anerkendelse hos de oprindelige apostle - nogen mener Peter var hans eneste ven) brokkede sig ganske vist over homoseksualitet i Romerbrevet.

Men læser man 2 sider videre fraråder han også heteroseksuel aktivitet. Manden var ganske enkelt impotent.

Allerede i Markus-evangeliet omtales helbredelsen af "Peters svigermor" - så impotens var ikke alment udbredt blandt apostlene.

Troels Ken Pedersen

Jenis av Rana skal ikke kanøfles, fordi han har en holdning. Det er ganske vist en grim holdning, der frakender en væsentlig del af menneskeheden lige ret til at leve deres liv som deres natur byder dem, og derfor skal den holdning tales midt imod og udstilles som den sorte skamplet, den er. (Er det for øvrigt ikke sjovt nok netop det, 'halalhipper' beskydes for, at de er villige til at tolerere intolerance?)

Nej, Jenis av Rana skal kanøfles, fordi han lader sine personlige holdninger komme i vejen for sin simple pligt som politisk repræsentant. Det er simpelthen både snotåndsvagt og så fundamentalt uansvarligt, at man må håbe at vælgerne ved næst givne lejlighed sparker fjolset ud på røv og albuer, før han får flere anledninger til at gøre Færøerne til grin.

Hans Jørgen Lassen

Troels,

er denne Jenis av Rana din politiske repræsentant?

Hvis ikke, kan du vel være ligeglad med hans gøren og laden, i hvert fald ud fra det aspekt.

Hans Jørgen Lassen

Troels, fortsat,

tilsyneladende er der ikke tale om blot en personlig grille hos Jenis av Rana, men om partiets holdning:

"Mit parti er formelt imod ægteskab mellem homoseksuelle."

Så han svigter jo ikke sit parti eller sine vælgere, tværtimod.

Troels Ken Pedersen

Han er ikke min repræsentant(!), men var jeg færing, ville jeg græmme mig, hvilket mange færinger utvivlsomt gør. Inklusive en hel del fra hans eget parti, som har basale begreber om høflighed på plads.

Han fornærmer et fremmed statsoverhoved på besøg, som gæster Færøerne. Det er dumt, lavt og pinligt, uanset hvad hans private holdninger er. Hvis man vil være politiker på et seriøst plan, bliver man nødt til at sætte sig ind i visse basale spilleregler. Og så er det ligemeget, om hans religion påbyder ham at spytte rødhårede mennesker i ansigtet: Gør han dét, og det her er sgu ikke langt fra, svigter han hele det samfund, han skal forestille at tjene som politiker.

Hans Jørgen Lassen

Jeg kender ikke nogle partifæller af Jenis, så jeg ved ikke, om de græmmer sig.

Men du tager åbenbart fejl i, at hans modstand mod homoægteskaber er hans private holdning. Det er partiets.

Sider